Sag anlagt den 24. februar 2010 - Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-89/10)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Republikken Ungarn (ved J. Fazekas, M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 3 og 4, i samt bilag I, punkt 3.3, og bilag II til Kommissionens beslutning (K(2009) 10151) af 14. december 2009 vedrørende et stort projekt benævnt "strækning på motorvej M43 mellem Szeged og Makó", der indgår i det operative program "Transport", der er udvalgt til EU's strukturstøtte gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden i overensstemmelse med konvergensmålet, annulleres, i det omfang de nævnte bestemmelser ikke omfatter momsen i de støtteberettigede udgifter.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter delvist Kommissionens beslutning af 14. december 2009 vedrørende et stort projekt benævnt "strækning på motorvej M43 mellem Szeged og Makó", der indgår i det operative program "Transport", der er udvalgt til EU's strukturstøtte gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden i overensstemmelse med konvergensmålet. I nævnte beslutning bemyndigede Kommissionen udbetaling af en ydelse fra Samhørighedsfonden til det omhandlede store projekt. Endvidere gav Kommissionen under overskriften "Udgifter, der ikke er støtteberettigede", i den anfægtede beslutnings bilag I afslag på den ungarske administrations ansøgning om at lade udbetalingerne til moms være omfattet af det omhandlede projekt.

Sagsøgeren hævder i begrundelserne for søgsmålet, at Kommissionen ved sin vedtagelse af den anfægtede beslutning tilsidesatte bestemmelser i EU-retten, herunder i særdeleshed artikel 56, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1083/2006 ¹ og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1084/2006 ².

Sagsøgeren anfører, at artikel 3, litra e), i forordning nr. 1084/2006 klart fastsætter, at refusionsberettiget moms ikke er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at det af denne bestemmelse utvivlsomt kan udledes, at ikke-refusionsberettiget moms er berettiget til støtte. Som følge heraf og henset til, at støttemodtageren til det store projekt, der er omhandlet i den anfægtede beslutning, ikke i EU-retten eller i nationale regler om moms anses for en afgiftspligtig person, således at denne person ikke kan anmode om tilbagebetaling af den pålagte og betalte afgift, burde Kommissionen ikke have udelukket udgifter til den nævnte moms fra støtte.

Endvidere hævder sagsøgeren, at Kommissionen ved den anfægtede beslutning, henset til at Kommissionen heller ikke anser de udgifter for støtteberettigede, som forordning nr. 1084/2006 ikke opregner som støtteberettigede udgifter, men som de tilsvarende nationale regler udtrykkeligt omtaler som støtteberettigede, fratog medlemsstaterne den kompetence, der tilkommer dem i henhold til artikel 56, stk. 4, i forordning nr. 1083/2006.

Sagsøgeren hævder endvidere, at Kommissionens kriterium om, at den moms, der er pålagt støttemodtageren, kan "refunderes" gennem den moms, der faktureres sammen med den motorvejsafgift, der opkræves af forvalteren af den infrastruktur, der er konstrueret af støttemodtageren, udgør en meget bred fortolkning af begrebet "refusionsberettiget moms", en fortolkning, der ikke er belæg for i ordlyden af bestemmelsen i artikel 3, litra e), i forordning nr. 1084/2006, og som i øvrigt også tilsidesætter EU-reglerne om moms.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at hverken forordning nr. 1083/2006 eller forordning nr. 1084/2006 tillader en fortolkning, ifølge hvilken Kommissionen ved vurderingen af de støtteberettigede udgifter, herunder den støtteberettigede moms, kan begrunde sin beslutning i den omstændighed, at medlemsstaten kunne have valgt en anden retlig løsning i forhold til udviklingen af projektet og forvaltningen af infrastrukturen. Det er sagsøgerens opfattelse, at organiseringen af forvaltningen af de nationale infrastrukturer og de dertil knyttede offentlige ydelser grundlæggende er medlemsstaternes kompetence. Som følge heraf gør sagsøgeren endvidere gældende, at Kommissionen skal anerkende medlemsstatens valg, forudsat at kravene i EU-reglerne overholdes, selvom dette valg medfører konsekvenser i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en støttemodtager er afgiftspligtig eller ikke-afgiftspligtig, med henblik på fastsættelsen af støtteberettigede udgifter.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210, s. 25).

² - Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11.7.2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 (EUT L 210, s. 79).