Sag anlagt den 7. januar 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-2/13)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af det stiltiende afslag på sagsøgerens anmodning om at anvende den justeringskoefficient, der er omhandlet i artikel 12 og 13 i bilag X til vedtægten, på det vederlag, som sagsøgeren oppebar fra maj 2001 til afslutningen af dennes udstationering i Angola.

Sagsøgerens påstande

Den afgørelse, uanset dens tilblivelsesmåde, hvorved Kommissionens afslag på sagsøgerens anmodning af 24. oktober 2011 kom i stand, annulleres.

Om fornødent annulleres den akt, uanset dens tilblivelsesmåde, hvorved Kommissionen meddelte afslag på den klage af 21. maj 2012, som sagsøgeren havde indgivet til ansættelsesmyndigheden, og sagsøgerens anmodning af 24. oktober 2011 imødekommes.

Om fornødent annulleres notatet af 14. august 2012.

Kommissionen tilpligtes for hver måned fra maj 2001 indtil den sidste måned af hans tjeneste ved EU’s delegation i Angola at betale sagsøgeren et beløb svarende til forskellen (herefter ”vederlagsdifferencen”) mellem det, som sagsøgeren rettelig burde have modtaget, hvis den justeringskoefficient, der er fastsat for Angola i henhold til vedtægtens artikel 64 og artikel 12 og 13 i bilag X til vedtægten, var blevet anvendt på hans vederlag, og det som sagsøgeren rent faktisk fik udbetalt som vederlag efter vedtægtens artikel 62.

Kommissionen tilpligtes af hver vederlagsdifference at betale morarenter som følge af den forsinkede udbetaling af de relevante beløb på 10% med årlig opskrivning fra den dato, hvorpå hver månedsløn blev udbetalt eller skulle have været udbetalt til sagsøgeren, og indtil den effektive betaling af disse vederlagsdifferencer.

Kommissionen tilpligtes af hver vederlagsdifference at betale sagsøgeren et beløb som kompensation for fald i valutaens købekraft, som beregnes efter den årlige udvikling i leveomkostningerne i Bruxelles som omhandlet i artikel 1 i bilag XI til vedtægten (også kaldet ”det internationale indeks for Bruxelles”), eller efter et andet indeks af samme art, som Personaleretten finder, at det er rimeligt og retfærdigt at anvende i den foreliggende sag med årlig opskrivning, fra den dato, hvorpå hver månedsløn blev udbetalt eller skulle have været udbetalt til sagsøgeren, og indtil den effektive betaling af disse vederlagsdifferencer.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.