Language of document : ECLI:EU:C:2019:1111

Sag C-263/18

Nederlands Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgevers

mod

Tom Kabinet Internet BV m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank Den Haag)

 Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2019

»Præjudiciel forelæggelse – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – direktiv 2001/29/EF – artikel 3, stk. 1 – retten til overføring til almenheden – tilrådighedsstillelse – artikel 4 – spredningsretten – konsumption – e-bøger – virtuelt marked for »brugte« e-bøger«

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – formål

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, anden, fjerde, femte, niende og tiende betragtning, art. 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1)

(jf. præmis 46-48)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – overføring til almenheden – begreb – levering til almenheden af en e-bog ved download med henblik på tidsubegrænset anvendelse – omfattet – efterprøvelse påhviler den nationale ret

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 23. betragtning og art. 3, stk. 1)

(jf. præmis 49, 61-66 og 68-72 samt domskonkl.)

Resumé

Salg af brugte e-bøger via et websted udgør en overføring til almenheden, som kræver ophavsmandens tilladelse

I dommen i sagen Nederlands Uitgeversverbond og Groep Algemene Uitgevers (sag C-263/18), som blev afsagt den 19. december 2019, fastslog Domstolen (Store Afdeling), at levering til almenheden af en e-bog ved download med henblik på tidsubegrænset anvendelse er omfattet af begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i direktiv 2001/29 om ophavsret (1).

Nederlands Uitgeversverbond (herefter »NUV«) og Groep Algemene Uitgevers (herefter »GAU«), som er to sammenslutninger, der har til formål at forsvare nederlandske udgiveres interesser, anlagde sag ved rechtbank Den Haag (retten i første instans i Haag, Nederlandene) med påstand om, at bl.a. Tom Kabinet blev forbudt at stille e-bøger til rådighed for medlemmerne af den »læseklub«, som Tom Kabinet havde oprettet på sit websted, og at reproducere disse bøger. NUV og GAU gjorde gældende, at disse aktiviteter krænkede deres medlemmers ophavsrettigheder til disse e-bøger. Ved at udbyde »brugte« e-bøger til salg i forbindelse med denne læseklub foretog Tom Kabinet en overføring til almenheden af disse bøger uden tilladelse. Tom Kabinet anførte derimod, at sådanne aktiviteter hører under spredningsretten, som i henhold til ovennævnte direktiv er undergivet en konsumptionsregel, når den omhandlede genstand – i den pågældende sag e-bøger – er blevet solgt i Unionen af indehaveren af rettigheden eller med dennes samtykke. Denne regel ville indebære, at NUV og GAU, efter salget af de omhandlede e-bøger, ikke længere ville have eneretten til at tillade eller forbyde spredning af disse til almenheden.

Domstolen fandt, at levering af en e-bog ved download med henblik på tidsubegrænset anvendelse ikke er omfattet af begrebet »spredning til almenheden« i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/29, men af retten til »overføring til almenheden« i dette direktivs artikel 3, stk. 1, for hvilken konsumption i henhold til denne artikels stk. 3 er udelukket.

Til støtte for denne konklusion udledte Domstolen bl.a. af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) traktat om ophavsret, som ligger til grund for dette direktiv, og af forarbejderne til direktivet, at det var EU-lovgivers hensigt, at denne konsumptionsregel kun skulle gælde for spredning af rørlige genstande, såsom bøger på et fysisk medium. Anvendelse af denne konsumptionsregel på e-bøger ville derimod risikere at have langt større indvirkning på rettighedshavernes interesse i at opnå et passende vederlag, end tilfældet vil være for bøger på et fysisk medium, eftersom dematerialiserede digitale kopier af e-bøger ikke forringes med brugen og således udgør perfekte erstatninger for nye kopier på et eventuelt brugtmarked.

Hvad nærmere bestemt angår begrebet »overføring til almenheden« bemærkede Domstolen, at dette skal opfattes bredt som omfattende enhver overføring til den del af almenheden, som ikke befinder sig på det sted, hvorfra overføringen finder sted, og således enhver sådan form for trådbunden eller trådløs transmission eller retransmission af et værk til almenheden. Dette begreb omfatter to kumulative kriterier, nemlig en overføring af et værk og overførslen heraf til en almenhed.

Hvad angår det første kriterium fremgår det af begrundelsen til forslaget til direktiv 2001/29, at »den kritiske handling [er] »tilrådighedsstillelse af værket for almenheden«, dvs. tilrådighedsstillelse af et værk på et offentligt tilgængeligt netsted, og denne handling går forud for den faktiske »bestillingstransmission««, og at »[d]et er irrelevant, om værket faktisk hentes af en person eller ej«. Ifølge Domstolen skulle det at stille de pågældende værker til rådighed for enhver, der tilmeldte sig på læseklubbens websted, således anses for at være en »overføring« af et værk, uden at det var nødvendigt, at den pågældende person udnyttede denne mulighed ved faktisk at hente e-bogen fra dette websted.

Med hensyn til det andet kriterium skal der tages hensyn til ikke alene antallet af personer, som sideløbende har adgang til det samme værk, men også til, hvor mange af disse der har adgang til værket efter hinanden. I det foreliggende tilfælde var antallet af personer, som sideløbende eller efter hinanden havde adgang til det samme værk via læseklubbens platform, ifølge Domstolen betydeligt. Med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse heraf under hensyntagen til alle relevante forhold skulle det pågældende værk følgelig anses for at være overført til en almenhed.

Domstolen fastslog desuden, at for at kunne kvalificeres som overføring til almenheden skal et beskyttet værk overføres ved anvendelse af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt, eller være rettet mod et nyt publikum, dvs. mod et publikum, som indehaverne af ophavsrettigheden ikke havde taget i betragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk. Eftersom tilrådighedsstillelsen af en e-bog almindeligvis ledsages af en brugerlicens, som alene giver den bruger, der har downloadet den pågældende e-bog, tilladelse til at læse denne på sit eget udstyr, måtte det i det foreliggende tilfælde lægges til grund, at en overføring som den, selskabet Tom Kabinet foretog, skete til et publikum, som indehaverne af ophavsrettigheden ikke allerede havde taget i betragtning, og dermed til et nyt publikum.


1 –      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).