Language of document :

Sag anlagt den 14. juni 2013 – Tsujimoto mod KHIM – Kenzo (KENZO)

(Sag T-322/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Kenzo Tsujimoto (Osaka, Japan) (ved advokat A. Wenninger-Lenz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Kenzo (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 25. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1364/2012-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Kenzo Tsujimoto

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »KENZO« for varer i klasse 35, 41 og 43 – EF-varemærkeansøgning nr. 8701286

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Kenzo

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærke af ordmærket »KENZO« for varer i klasse 3, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret og varemærkeansøgningen afslået i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 76, stk. 2, og artikel 8, stk. 5.