Language of document : ECLI:EU:T:2014:175





Rettens kendelse (Femte Afdeling) af 26. marts 2014 – Adorisio m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-321/13)

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – støtte tildelt banker under krisen – rekapitalisering af SNS Reaal og SNS Bank – afgørelse, der erklærer en støtte forenelig med det indre marked – ekspropriation af efterstillede obligationer fra indehaverne – manglende retlig interesse – manglende søgsmålskompetence – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – Kommissionens afgørelse, hvorved den fastslår, at der foreligger støtte i form af rekapitalisering af banker, der er forenelig med det indre marked – søgsmål iværksat af indehavere af efterstillede obligationer, der blev eksproprieret i forbindelse med nationaliseringen af bankerne – manglende retsvirkninger af annullationen af beslutningen om eksproprieringen af sagsøgerens rettigheder – en fordel af, at beslutningen skulle blive annulleret, ikke godtgjort – manglende retlig interesse – afvisning (art. 107 TEUF og 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14) (jf. præmis 20-30 og 35)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning vedrørende statsstøtte – virksomhed, der konkurrerer med den støttemodtagende virksomhed – søgsmålsret – betingelser – den sagsøgende virksomheds godtgørelse af, at der foreligger en konkurrencemæssig forbindelse – foreligger ikke – manglende retlig interesse – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 38-49)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2013) 1053 endelig af 22. februar 2013 vedrørende statsstøtte SA.35382 (2013/N) – Nederlandene – Redning af SNS REAAL 2013.

Konklusion

1)

Søgsmålet afvises.

2)

Stefania Adorisio og de 363 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af kendelsens bilag, betaler sagens omkostninger.