Language of document :

Rettens kendelse af 10. november 2014 – DelSolar (Wujiang) mod Kommissionen

(Sag T-320/13) 1

(Dumping – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina – midlertidig antidumpingtold – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: DelSolar (Wujiang) Ltd (Wujiang City, Kina) (først ved advokat L. Catrain González og barrister E. Wright og H. Zhu, derefter ved L. Catrain González og E. Wright)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og T. Maxian Rusche som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 af 4. juni 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 152, s. 5.) for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Hver af parterne bærer deres egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 215 af 27.7.2013