RETTENS KENDELSE (Anden Udvidede Afdeling)
29. februar 2024 (*)
»Retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger«
I sag T-235/18 DEP,
Qualcomm Inc., San Diego, Californien (De Forenede Stater), ved advokaterne M. Pinto de Lemos Fermiano Rato og M. Davilla,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved N. Khan, C. Urraca Caviedes og A. Dawes, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Anden Udvidede Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Marcoulli (refererende dommer), og dommerne J. Schwarcz, V. Tomljenović, R. Norkus og W. Valasidis,
justitssekretær: V. Di Bucci,
henset til dom af 15. juni 2022, Qualcomm mod Kommissionen (Qualcomm – eksklusivitetsbetalinger) (T-235/18, EU:T:2022:358),
afsagt følgende
Kendelse
1 Ved en anmodning fremsat i henhold til artikel 170 i Rettens procesreglement har sagsøgeren, Qualcomm Inc., nedlagt påstand om, at det beløb, der kan kræves erstattet for de udgifter, som sagsøger har afholdt i forbindelse med sagens behandling i sag T-235/18, og som Europa-Kommissionen skal godtgøre, fastsættes til 12 041 755,80 EUR.
Tvistens baggrund
2 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 6. april 2018 og registreret under sagsnr. T-235/18 anlagde sagsøgeren et annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2018) 240 final af 24. januar 2018 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.40220 – Qualcomm (eksklusivitetsbetalinger)), hvorved Kommissionen fastslog, at sagsøgeren havde misbrugt sin dominerende stilling fra den 25. februar 2011 til den 16. september 2016, og pålagde denne en bøde på 997 439 000 EUR (herefter »den anfægtede afgørelse«).
3 Ved dom af 15. juni 2022, Qualcomm mod Kommissionen (Qualcomm (eksklusivitetsbetalinger)) (T-235/18, EU:T:2022:358), tog Retten sagsøgerens påstand til følge og pålagde Kommissionen at betale de omkostninger, som sagsøgeren havde afholdt.
4 Ved skrivelse af 15. december 2022 anmodede sagsøgeren Kommissionen om at godtgøre selskabet et beløb på 14 436 418,29 EUR i sagsomkostninger.
5 Ved skrivelse af 21. december 2022 anmodede Kommissionen sagsøgeren om at underbygge sit krav yderligere.
6 Ved skrivelse af 1. marts 2023 anmodede sagsøgeren efter at have revurderet sin anmodning Kommissionen om at godtgøre selskabet et beløb på 12 041 755,80 EUR i sagsomkostninger.
7 Ved skrivelse af 6. marts 2023 afviste Kommissionen at godtgøre det af sagsøgeren ændrede beløb.
8 Der er ikke opnået enighed mellem parterne om beløbet for de udgifter, som kan kræves erstattet.
Parternes påstande
9 Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i forbindelse med hovedsagen, og som det påhviler Kommissionen at betale, fastsættes til 12 041 755,80 EUR.
10 Kommissionen har nedlagt påstand om, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i forbindelse med hovedsagen, fastsættes til 405 315 EUR, og at der ikke tilkendes omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag om fastsættelse af sagsomkostninger.
Retlige bemærkninger
11 Det fremgår af procesreglementets artikel 170, stk. 3, at hvis der opstår tvist om, hvilke sagsomkostninger der kan kræves erstattet, træffer Retten efter anmodning fra den berørte part ved kendelse endelig afgørelse herom efter at have givet den part, som anmodningen vedrører, lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
12 Ifølge procesreglementets artikel 140, litra b), kan følgende sagsomkostninger kræves erstattet: »nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, navnlig rejse- og opholdsudgifter og vederlag til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater«. Det følger af denne bestemmelse, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, er begrænset til de udgifter, der er afholdt med henblik på sagens behandling ved Retten, og som var nødvendige i denne forbindelse (jf. kendelse af 6.3.2003, Nan Ya Plastics og Far Eastern Textiles mod Rådet, T-226/00 DEP og T-227/00 DEP, EU:T:2003:61, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).
13 I den foreliggende sag har sagsøgeren anmodet om betaling af et samlet beløb på 12 041 755,80 EUR som ifølge det oplyste dækker salær til juridisk bistand og vederlag for økonomisk rådgivning med 12 017 848,55 EUR og udlæg i forbindelse med deltagelse i retsmødet med 23 907,21 EUR.
14 Inden sagsøgerens anmodning om godtgørelse af salær, vederlag og udlæg behandles, skal der fremsættes indledende bemærkninger om fortroligheden af anmodningen og bilagene hertil.
Indledende bemærkninger om fortroligheden af anmodningen og bilagene hertil
15 Det bemærkes, at selv om sagsøgeren har mærket alle sider i anmodningen med angivelsen »fortroligt« og stort set alle sider i bilagsoversigten med angivelsen »fortroligt«, »strengt fortroligt« eller »højst fortroligt«, har sagsøger ikke anmodet Retten om udeladelse af bestemte oplysninger i forhold til offentligheden i henhold til procesreglementets artikel 66 eller 66a. Dels skal en anmodning om udeladelse af fysiske personers personoplysninger i forhold til offentligheden nemlig fremsættes i et særskilt dokument, dels skal en anmodning om udeladelse i forhold til offentligheden af andre oplysninger end fysiske personers personoplysninger være begrundet og ligeledes fremsættes i et særskilt dokument. Da der i den foreliggende sag ikke foreligger nogen anmodning (i givet fald begrundet) om udeladelse fremsat i et særskilt dokument, kan forekomsten af de nævnte angivelser på siderne i anmodningen om fastsættelse af sagsomkostningerne og i bilagene hertil imidlertid ikke i sig selv fortolkes som en anmodning om udeladelse af oplysninger i forhold til offentligheden.
16 Endvidere indeholder selve anmodningen heller ingen relevante oplysninger i denne henseende. For det første har sagsøgeren anført at have overstreget de oplysninger af bilag T.8-T.13, som ifølge sagsøgeren var omfattet af retten til fortrolighed mellem »advokat og klient«. For det andet har sagsøgeren oplyst, at fremlæggelsen af de fakturaer, opgørelser og kvitteringer, der er nævnt i bilag T.8-T.13, ikke krævede »afkald på retten til fortrolighed mellem advokat-klient eller nogen anden retlig beskyttelse med hensyn til fortroligheden af disse dokumenter, de underliggende meddelelser eller ethvert andet dokument, der måtte være vedlagt disse«.
17 Alle disse oplysninger er imidlertid uklare og upræcise og kan derfor ikke bibringe Retten klarhed over, om der ud over de oplysninger, som sagsøgeren selv allerede har overstreget i bilagene på grund af en angivelig »ret til fortrolighed mellem advokat og klient«, og som ikke er blevet fremlagt for retten, forekommer bestemte, i øvrigt ikke identificerede, oplysninger i anmodningen eller bilagene hertil, som ifølge sagsøgeren skulle have en angiveligt fortrolig karakter, der burde beskyttes i forhold til offentligheden i forbindelse med den foreliggende sag om fastsættelse af sagsomkostninger.
18 Da Retten ikke kan basere sig på hypoteser eller afhjælpe eventuelle mangler i anmodningen, kan det ikke lægges til grund, at sagsøgeren har anmodet om beskyttelse i forhold til offentligheden af fortroligheden af bestemte oplysninger i anmodningen om fastsættelse af sagsomkostninger og bilagene hertil i henhold til procesreglementets artikel 66 eller 66a.
19 I øvrigt indeholder sagsakterne intet, der gør det muligt at antage, at de oplysninger, der behandles i den foreliggende kendelse – navnlig vedrørende de anmodede beløb, navnene på advokatfirmaer og økonomiske rådgivningsfirmaer, antallet af advokater og rådgivere og disses kvalifikationer, fakturaernes antal, sider og beløb, timetal og timesatser, udgiftskategorier, rejsemål, arten af kvitteringerne, kvitteringernes genstand og beløb – burde anses for fortrolige i forhold til offentligheden i forbindelse med den foreliggende sag, eller at antage, at Retten ex officio burde anvende procesreglementets artikel 66 eller 66a.
Salærerne og vederlagene
20 Sagsøgeren har med henblik på godtgørelse af salærerne for juridisk bistand og vederlagene for økonomisk rådgivning anmodet om betaling af et samlet beløb på 12 017 848,55 EUR, som ifølge det oplyste omfatter beløbene 11 234 578,85 EUR for den juridiske rådgivning, der er ydet af advokatfirmaet Quinn Emanuel Urquhart & Sullivan (herefter »Quinn Emanuel«), 302 658,10 EUR for den juridiske rådgivning, der er ydet af advokatfirmaet Cravath Swaine & Moore (herefter »Cravath«), og 480 611,64 EUR for den økonomiske rådgivning, der er ydet af Compass Lexecon og FTI Consulting (herefter »Compass Lexecon/FTI«).
Salærerne til advokatfirmaet Cravath
21 Sagsøgeren har anmodet om betaling af 302 658,10 EUR til godtgørelse af salærerne for de ydelser, som advokatfirmaet Cravath har leveret.
22 For så vidt angår disse salærer må det indledningsvis konstateres, at de pågældende vederlag, som sagsøgeren har præciseret, ikke vedrører sagens behandling ved Retten, men retsforhandlingerne i De Forenede Stater, som førte til udleveringen af visse dokumenter, som sagsøgeren efterfølgende i forbindelse med sagens behandling ved Retten fremlagde som beviselementer indeholdt i dokument af 26. juli 2019.
23 Det skal imidlertid påpeges, at det fremgår af fast retspraksis, at procesreglementets artikel 140, litra b), med »sagens behandling« alene tilsigter sagens behandling ved Retten (kendelse af 24.1.2002, Groupe Origny mod Kommissionen, T-38/95 DEP, EU:T:2002:13, præmis 29, af 7.12.2004, Lagardère og Canal+ mod Kommissionen, T-251/00 DEP, EU:T:2004:353, præmis 22, og af 21.12.2010, Le Levant 015 m.fl. mod Kommissionen, T-34/02 DEP, EU:T:2010:559, præmis 31). Begrebet »sagsomkostninger, der kan kræves erstattet« i forbindelse med sagens behandling ved Retten som omhandlet i procesreglementets artikel 140, litra b), kan ikke – medmindre andet er bestemt som f.eks. i samme procesreglements artikel 190, stk. 2 – dække omkostningerne ved behandlingen af andre retslige eller administrative sager, der føres ved andre nationale eller internationale retter eller myndigheder (jf. i denne retning kendelse af 21.12.2010, Le Levant 015 m.fl. mod Kommissionen, T-34/02 DEP, EU:T:2010:559, præmis 35 og 50), end ikke når sådanne sager som i den foreliggende sag tilsigter at indhente oplysninger eller dokumenter, hvormed den pågældende part tilsigter at underbygge anbringenderne i et søgsmål for Retten.
24 Ethvert spørgsmål, der knytter sig til godtgørelsen af omkostninger, der er afholdt til behandling af sager, der er blevet ført ved andre nationale eller internationale retter eller myndigheder, er nemlig i givet fald undergivet reglerne for disse, og der kan ikke anmodes om godtgørelse heraf ved Retten som sagsomkostninger, der er afholdt »med henblik på sagens behandling« ved denne.
25 Følgelig skal anmodningen om betaling af beløbet på 302 658,10 EUR for den juridiske rådgivning, som advokatfirmaet Cravath har ydet, forkastes.
Salærerne til advokatfirmaet Quinn Emanuel
26 Ifølge fast retspraksis er Unionens retsinstanser ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salærer til deres egne advokater, hvorimod de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges godtgjort hos den part, som dømmes til at betale sagsomkostningerne. Når Retten tager stilling til en anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger, skal den derfor ikke tage hensyn til en national takst for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater (jf. kendelse af 26.01.2017, Nürburgring mod EUIPO – Biedermann (Nordschleife), T-181/14 DEP, EU:T:2017:41, præmis 10 og den deri nævnte retspraksis).
27 Det skal ligeledes påpeges, at Retten, når der ikke findes EU-retlige bestemmelser om takster og den fornødne arbejdstid, er frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen (jf. kendelse af 26.01.2017, Nordschleife, T-181/14 DEP, EU:T:2017:41, præmis 11 og den deri nævnte retspraksis).
28 Det er på baggrund af disse betragtninger, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, og som sagsøgeren i den foreliggende sag har anmodet om at få udbetalt til dækning af advokatfirmaet Quinn Emanuels salærer, skal bedømmes.
29 Det fremgår af anmodningen, at beløbet på 11 234 578,85 EUR som beregnet af sagsøgeren svarer til 19 personers salærer, nemlig fire partnere, to rådgivende advokater (»of counsel«), ti samarbejdende advokater, to advokatfuldmægtige og en juridisk assistent (»senior«) hos advokatfirmaet Quinn Emanuel, i perioden fra den 24. januar 2018 til den 15. juni 2022.
30 Sagsøgeren har fremlagt et antal beregningsfaktorer for at underbygge dette beløb. Først har sagsøgeren i bilag T.5 til anmodningen fremlagt en oversigt (udarbejdet af sagsøgeren) over timesatserne (i amerikanske dollars (USD)), det årlige antal fakturerede timer for hver af de nævnte personer fra 2018 til 2021 samt det samlede beløb (i EUR), som advokatfirmaet Quinn Emanuel har faktureret hvert af årene (herefter »QE-oversigten«). Dernæst har sagsøgeren i selve anmodningen fremlagt en tabel med angivelse (i EUR) af det krævede beløb til dækning af de samlede salærer til advokatfirmaet Quinn Emanuel, advokatfirmaet Cravath og Compass Lexecon/FTI fordelt på otte perioder, der efter sagsøgerens udsagn svarer til de forskellige faser af sagens behandling ved Retten (herefter »periodetabellen«). Endelig har sagsøgeren i bilag T.8 til anmodningen fremlagt 34 på hinanden følgende fakturaer for ydelser, der blev leveret fra den 2. januar 2018 til den 30. juni 2021, og som advokatfirmaet Quinn Emanuel sendte til sagsøgeren (i alt 613 sider i bilagssamlingen) med angivelse af bl.a. antal registrerede timer for hver af de nævnte 19 personer og deres timesatser (i USD) (herefter »QE-fakturaerne«).
31 Desuden har sagsøgeren i selve anmodningen oplyst grundene til, at det anmodede beløb efter sagsøgerens opfattelse var berettiget og rimeligt. Ud over at fremhæve sagens art, betydning og kompleksitet har sagsøgeren navnlig støttet sig på den mængde arbejde, som denne parts repræsentanter har udført, ved henvisning til den analyse og research, der er foretaget, samt det antal fremlagte bilag i forbindelse med sagens behandling ved Retten, nemlig 73 bilag (i alt 7 900 sider), hvoraf 23 er udarbejdet af sagsøgerens repræsentanter med henblik på sagens behandling ved Retten.
32 For så vidt angår for det første tvistens genstand og art, dens betydning i forhold til EU-retten og de omhandlede vanskeligheder skal det bemærkes, at sag T-235/18 rejste komplicerede retlige spørgsmål inden for EU-konkurrenceretten, hvorfor Retten i henhold til procesreglementets artikel 28, stk. 1, i øvrigt henviste sagen til et udvidet dommerkollegium. Navnlig vedrørte den nævnte sag en afgørelse om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF, som Kommissionen vedtog efter dom af 6. september 2017, Intel mod Kommissionen (C-413/14 P, EU:C:2017:632), hvori Domstolen præciserede hidtidig retspraksis. I øvrigt vedrørte denne sag et overordentlig teknisk område, nemlig levering af basebandchipsæt, der overholder LTE-standarden samt UMTS- og GSM-standarderne, til Apple Inc. beregnet til iPhones og iPads, og rejste en række komplekse spørgsmål om realiteten og af proceduremæssig art.
33 For så vidt angår for det andet de økonomiske interesser i sagen vedrørte hovedsagen en afgørelse, hvorved Kommissionen pålagde sagsøgeren en bøde for en angivelig tilsidesættelse af artikel 102 TEUF. Ganske vist var der tale om en bøde af en anseelig absolut værdi, i nærheden af en milliard EUR. Imidlertid indeholder sagsøgerens anmodning i den foreliggende sag ingen oplysninger, der gør det muligt at bedømme den nævnte bødes relative værdi i forhold til sagsøgerens økonomiske situation. I øvrigt gør den hypotese, som sagsøgeren har opstillet i sin anmodning, hvorefter den anfægtede afgørelse kunne have tjent som retsgrundlag for anlæggelse af efterfølgende søgsmål mod sagsøgeren, det heller ikke muligt – i mangel af enhver anden præcisering – at bedømme de økonomiske interesser, som hovedsagen har haft for sagsøgeren i denne forbindelse. Det samme gør sig gældende for det ej heller underbyggede udsagn om, at de samlede finansielle konsekvenser for sagsøgeren var markant højere end de krævede sagsomkostninger. Selv om det er muligt at antage, at den nævnte sag i lyset af den omhandlede bøde havde væsentlig økonomisk betydning for sagsøgeren, er der følgelig ikke forelagt Retten oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at denne interesse var »enorm«, således som sagsøgeren har angivet.
34 For så vidt angår for det tredje omfanget af det arbejde, som sagen har kunnet medføre for sagsøgerens repræsentanter, skal det påpeges, at det tilkommer Unionens retsinstanser først og fremmest at tage hensyn til, om det antal timer, der samlet er medgået, kan anses for objektivt nødvendigt af hensyn til sagens behandling ved Retten, uanset hvor mange advokater arbejdet har været delt mellem (jf. kendelse af 28.6.2004, Airtours mod Kommissionen, T-342/99 DEP, EU:T:2004:192, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).
35 Det skal bemærkes, at selv om det principielt er vederlaget til en enkelt advokat, der kan kræves erstattet, kan det alt efter hver enkelt sags særlige kendetegn, heriblandt især dennes kompleksitet, forekomme, at vederlaget til flere advokater kan anses for at falde ind under begrebet »nødvendige udgifter« som omhandlet i procesreglementets artikel 140, litra b) (jf. kendelse af 15.9.2004, Fresh Marine mod Kommissionen, T-178/98 DEP, EU:T:2004:265, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
36 Med henblik på at foretage en fastsættelse af sagsomkostningerne under disse omstændigheder påhviler det Retten at undersøge, i hvilket omfang de ydelser, der er præsteret af samtlige de pågældende advokater, var nødvendige af hensyn til retssagens forløb, og at sikre sig, at antagelsen af flere advokater ikke har medført en unødvendig fordobling af udgifterne (jf. analogt kendelse af 28.6.2004, Airtours mod Kommissionen, T-342/99 DEP, EU:T:2004:192, præmis 44, og af 27.11.2020, Flabeg Deutschland mod Kommissionen, T-103/15 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:585, præmis 47).
37 Det skal dog påpeges, at udgifterne til koordinering af en parts forskellige advokater ikke kan anses for nødvendige udgifter, der skal tages i betragtning ved beregningen af det beløb, der kan kræves erstattet (jf. kendelse af 13.1.2017, Idromacchine m.fl. mod Kommissionen, T-88/09 DEP, EU:T:2017:5, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).
38 Hvis en parts advokater allerede har bistået denne under procedurer eller tiltag forud for den pågældende retssag, bør der endvidere henses til den omstændighed, at advokaterne har et kendskab til relevante forhold for retssagen, hvilket har kunnet lette deres arbejde og begrænse den tid, de måtte bruge på sagen (jf. kendelse af 13.1.2006, IPK-München mod Kommissionen, T-331/94 DEP, EU:T:2006:11, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).
39 Det må i denne henseende fastslås, at selv om tvisten i hovedsagen i det foreliggende tilfælde faktisk har kunnet lægge en stor arbejdsbyrde på sagsøgerens advokater i betragtning af det i præmis 32 og 33 ovenfor oplyste, gør sagsøgerens anmodning og bilagene hertil, navnlig QE-fakturaerne, periodetabellen og QE-oversigten, det ikke muligt at bedømme den arbejdsmængde, der svarer til det beløb, der kræves godtgjort til dækning af salærerne til advokatfirmaet Quinn Emanuel.
40 For det første indeholder de 34 QE-fakturaer, som sagsøgeren har fremlagt for Retten, ingen beskrivelse af de udførte opgaver. Sagsøgeren har nemlig valgt at overstrege og dermed udelade alle disse oplysninger af de for Retten fremlagte dokumenter på grund af en angivelig ret til fortrolighed mellem »advokat og klient« (jf. præmis 16 ovenfor), som det ikke tilkommer Retten at tage stilling til i forbindelse med den foreliggende sags behandling. Det forholder sig ikke desto mindre således, at et sådant valg fra sagsøgerens side indebærer, at disse fakturaer ikke tillader en bestemmelse af f.eks. det antal timer, der er brugt på udarbejdelse af stævningen, replikken og hver af de øvrige akter, som sagsøgeren har fremlagt for Retten eller i retsmødet. Sagsøgeren har endvidere heller ikke i selve anmodningen oplyst eller anslået sådanne timetal.
41 I øvrigt vedrører størstedelen af de QE-fakturaer, som sagsøgeren har fremlagt, ikke kun advokatsalærer, men også udlæg, uden at sagsøgeren har foretaget en sondring herimellem i sin anmodning. Endvidere synes den første af de af sagsøgeren fremlagte QE-fakturaer tillige at vedrøre ydelser, der er leveret før vedtagelsen af den anfægtede afgørelse. Endelig er den sidste af de af sagsøgeren fremlagte QE-fakturaer kun opgjort frem til den 30. juni 2021, mens sagsøgeren indgav indlæg til Retten den 20. juli 2021.
42 For det andet omfatter periodetabellen i selve anmodningen ikke alene salærerne til advokatfirmaet Quinn Emanuel, men også salærerne til advokatfirmaet Cravath og til Compass Lexecon/FTI (jf. præmis 30 ovenfor), og gør det heller ikke muligt at bedømme det konkret udførte arbejde i hver periode og især det timetal, der er medgået til udarbejdelsen af de akter, der er fremlagt for Retten eller i retsmødet.
43 I fravær af sådanne oplysninger er fordelingen af de beløb, som sagsøgeren har anført i denne tabel, ikke alene ubegrundede, men forekommer ligeledes at udløse summer, der er åbenbart uforholdsmæssige i betragtning af den foreliggende sag, herunder navnlig beløbet på ca. 3 400 000 EUR alene til udarbejdelse af stævningen. Med en hypotetisk gennemsnitlig timesats på 500 EUR svarer et sådant beløb nemlig til 6 800 arbejdstimer, dvs. 850 arbejdsdage a 8 timer, alene til stævningen. Det samme gælder navnlig beløbene på ca. 2 900 000 EUR og ca. 2 350 000 EUR, der kræves godtgjort for henholdsvis udarbejdelse af replikken og forberedelse af retsmødet.
44 For det tredje fremgår sådanne oplysninger om det konkret udførte arbejde og det tilhørende timetal heller ikke af QE-oversigten i bilaget til anmodningen. Denne oversigt gør det alene muligt for Retten at konstatere – selv om det ikke påhviler den at søge og identificere elementer i de fremlagte dokumenter, som kunne afbøde fraværet af præcise oplysninger og detaljerede forklaringer i selve anmodningen (jf. i denne retning kendelse af 13.2.2008, Verizon Business Global mod Kommissionen, T-310/00 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2008:32, præmis 50) – at advokatfirmaet Quinn Emanuel har faktureret sagsøgeren et samlet timetal på 16 422,6 timer fra 2018 til 2021 til timesatser mellem 315 og 1 515 USD.
45 Trods det store antal dokumenter og oplysninger, der er fremlagt af sagsøgeren, gør således ingen af disse det muligt at fastslå, hvilke opgaver denne samlede mængde timer svarer til, herunder det antal timer, der i givet fald udgør dobbeltarbejde eller arbejde med koordinering af de 19 personer, der fremgår af fakturaerne, om de nævnte arbejdstimer er blevet ydet med henblik på sagens behandling ved Retten, eller om de var nødvendige i denne forbindelse. I øvrigt kan disse dokumenter ikke danne grundlag for en præcis bestemmelse af timesatsen for de forskellige opgaver, der er udført af advokaterne, idet det bemærkes, at timesatser på mellem 1 005 og 1 515 USD som nogle af dem, der er nævnt i QE-fakturaerne og QE-oversigten, under alle omstændigheder set i lyset af den foreliggende sag er åbenbart uforholdsmæssige med henblik på fastsættelsen af de omhandlede salærudgifter, der kan kræves erstattet. Selv om en part ganske vist frit kan benytte advokater, som fakturerer så høje timesatser, kan det nemlig ikke anses for nødvendigt at binde sig til sådanne ydelser som omhandlet i den i præmis 12 ovenfor nævnte retspraksis (jf. i denne retning kendelse af 20.1.2014, Charron Inox og Almet mod Rådet, T-88/12 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:43, præmis 24, og af 8.7.2020, Fastweb mod Kommissionen, T-19/17 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:331, præmis 51), især når disse satser, som i den foreliggende sag, ikke er blevet præsenteret i anmodningen som hørende til præcise og klart identificerede opgaver.
46 For det fjerde er sagsøgerens angivelse af, at selskabets repræsentanter har foretaget omfattende research og gennemgang eller fremlagt talrige dokumenter for Retten, ikke tilstrækkeligt til at underbygge de krævede beløb og den nødvendige karakter af det dertil hørende arbejde. Det påpeges nemlig, at sagsøgeren skal fremlægge præcise oplysninger med henblik på bedømmelsen af de afholdte omkostningers nødvendighed (kendelse af 8.7.2020, Fastweb mod Kommissionen, T-19/17 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:331, præmis 44). Selv om sagsøgeren har støttet sig på de indgivne akters længde og de tilhørende bilags mængde og længde, skal det i øvrigt bemærkes, at det forhold alene, at sagsøgerens repræsentanter har indgivet akter med mange sider og mange bilag til Retten, på ingen måde vidner om, at arbejdstimerne og dermed de dertil knyttede beløb, der kræves godtgjort, har været nødvendige af hensyn til sagens behandling ved Retten.
47 Det følger heraf, at sagsøgerens anmodning hverken gør det muligt at fastslå den mængde arbejdstimer, der svarer til de forskellige opgaver, som advokaterne fra advokatfirmaet Quinn Emanuel har udført med henblik på sagens behandling ved Retten, eller den timesats, der knytter sig til disse opgaver.
48 Selv om det ikke er umuligt for Retten i mangel af enhver oplysning om de faktisk afholdte udgifter med henblik på sagens behandling, herunder timesatserne og den tid, der er medgået til varetagelsen af forskellige opgaver, at fastsætte størrelsen af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, på grundlag af en billighedsvurdering, må Retten imidlertid i et sådant tilfælde nødvendigvis anlægge en streng vurdering af den begærende parts krav (kendelse af 8.7.2020, Fastweb mod Kommissionen, T-19/17 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:331, præmis 44, 46 og 47).
49 For så vidt angår timesatsen skal det endvidere bemærkes, at da der på EU-rettens nuværende udviklingstrin ikke findes nogen skala herfor, er det kun i det tilfælde, at den gennemsnitlige fakturerede timesats forekommer åbenbart uforholdsmæssig, at Retten kan se bort herfra og efter ret og billighed fastlægge det beløb for salærerne til advokater og økonomiske rådgivere, der kan kræves erstattet (jf. kendelse af 19.1.2021, Romańska mod Frontex, T-212/18 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:30, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
50 Selv om sagsøgeren ikke har angivet og end ikke anslået det antal arbejdstimer, der svarer til de forskellige faser af proceduren, og den gennemsnitlige timesats, der knytter sig hertil, har Kommissionen i det foreliggende tilfælde i sine bemærkninger til anmodningen anslået følgende timetal, som disse faser har krævet af advokatfirmaet Quinn Emanuel:
– 500 timer til stævningen (88 sider med 4 000 sider bilag)
– 200 timer til replikken (66 sider med 600 sider bilag)
– 8 timer til bemærkningerne af 20. juni 2019 (3 sider)
– 260 timer til dokumentet af 26. juli 2019 (46 sider med 3 300 sider bilag)
– 12 timer til dokumentet af 25. august 2020 (4,5 sider)
– 4 timer til dokumentet af 9. november 2020 (2 sider)
– 50 timer til svaret af 20. november 2020 (18 sider)
– 2 timer til bemærkningerne af 15. december 2020 (hvorved det undertegnede tilsagn om fortrolighed blev fremsendt)
– 4 timer til bemærkningerne af 18. december 2020 (2 sider)
– 15 timer til bemærkningerne af 26. januar 2021 (6 sider)
– 6 timer til deltagelse til det uformelle møde den 15. april 2021 (på 45 minutter)
– 250 timer til deltagelse til retsmødet den 4.-6. maj 2021 (dvs. 3 dage)
– 8 timer til bemærkningerne af 19. maj 2021 (4 sider) og
– 20 timer til bemærkningerne af 20. juli 2021 (32 sider).
51 I sine bemærkninger har Kommissionen således ansat det antal arbejdstimer, der var nødvendigt i de forskellige faser af proceduren, til højst 1 339. Kommissionen har foreslået en gennemsnitlig timesats på 300 EUR og dermed nærmere bestemt konkluderet, at der kunne kræves et beløb på 401 700 EUR til dækning af salærerne til advokatfirmaet Quinn Emanuel.
52 Selv om sagsøgerens anmodning er utilstrækkeligt underbygget og åbenbart uforholdsmæssig for så vidt angår såvel de anmodede beløb som mængden af arbejdstimer og de tilhørende timesatser, og idet der også henses til det forhold, at de advokater, der repræsenterede sagsøgeren for Retten, ligeledes bistod denne for Kommissionen i forbindelse med den administrative procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, forekommer Kommissionens forslag imidlertid, om end det er et nyttigt overslag, at være lavere end, hvad der ville være en passende vurdering.
53 Navnlig udløser Kommissionens overslag en samlet mængde arbejdstimer på 960 til udarbejdelsen af stævningen (500 timer), replikken (200 timer) og dokumentet af 26. juli 2019 (260 timer). I betragtning af det antal anbringender, der er fremført, sværhedsgraden af de retlige og faktuelle spørgsmål, der er rejst, antallet af og sammenhængen mellem de nævnte akter, de beviselementer, der er indeholdt i bilagene hertil og fremlagt for Retten, samt den gradvist mere og mere målrettede og detaljerede argumentation, der er blevet udfoldet, forekommer dette overslag dog ikke at være en tilstrækkelig vurdering af den arbejdstid, der objektivt set har været nødvendig for udarbejdelsen af disse tre akter, idet en tilstrækkelig vurdering ikke desto mindre maksimalt kan andrage 1 400 timer for arbejdet med disse tre akter.
54 Foruden dette antal arbejdstimer skal der ligeledes tages hensyn til dels en arbejdsmængde på 150 timer til udarbejdelsen af de øvrige skriftlige akter, der er indgivet til Retten af sagsøgeren, nemlig dem, der allerede er nævnt i præmis 50 ovenfor, samt visse andre dokumenter, der ikke fremgår af den nævnte præmis (anmodningen af 16.1.2019, anmodningen af 10.12.2020 og tillægget hertil af 18.12.2020, anmodningen af 21.1.2021, bemærkningerne af 29.3.2021 og bemærkningerne af 3.5.2021). Dels skal der tages hensyn til en arbejdsmængde på 250 timer til forberedelsen af og deltagelsen i det uformelle møde den 15. april 2021 og i retsmødet i dagene den 4.-6. maj 2021.
55 På denne baggrund og under hensyntagen til alle omstændighederne i den foreliggende sag finder Retten, idet en samlet arbejdsmængde på 1 800 timer anses for rimeligt for den samlede behandling af hovedsagen ved Retten, uanset antallet af involverede advokater, at det beløb, som Kommissionen kan afkræves til dækning af salærerne til advokatfirmaet Quinn Emanuel, efter ret og billighed kan fastsættes til 750 000 EUR.
56 På baggrund af det ovenstående fastsættes beløbet for de udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af advokatfirmaet Quinn Emanuels salærer, til 750 000 EUR.
Omkostningerne ved bistand ydet af Compass Lexecon/FTI’s økonomiske konsulenter
57 Sagsøgeren har anmodet om betaling af 480 611,64 EUR til godtgørelse af vederlagene for den økonomiske rådgivning, der er ydet af Compass Lexecon/FTI.
58 Det skal påpeges, at i betragtning af visse sagers hovedsageligt økonomiske karakter kan økonomiske rådgiveres medvirken som supplement til de juridiske rådgiveres arbejde sommetider vise sig nødvendig i tvister om afgørelser på dette område og således medføre udgifter, som kan erstattes i henhold til procesreglementets artikel 140, litra b) (jf. vedrørende en statsstøttesag kendelse af 19.12.2006, WestLB mod Kommissionen, T-228/99 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2006:405, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis, og for så vidt angår en fusion kendelse af 17.8.2020, United Parcel Service mod Kommissionen, T-194/13 DEP II, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:372, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).
59 Det forholder sig således, når økonomiske rådgiveres eventuelle medvirken er objektivt nødvendig i forbindelse med proceduren (jf. kendelse af 17.8.2020, United Parcel Service mod Kommissionen, T-194/13 DEP II, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:372, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).
60 Det fremgår af anmodningen, at det af sagsøgeren beregnede beløb på 480 611,64 EUR dækker vederlaget til ni økonomiske konsulenter fra Compass Lexecon/FTI i perioden fra den 24. januar 2018 til den 15. juni 2022.
61 Til begrundelse for dette beløb har sagsøgeren fremlagt beregningsfaktorer svarende til dem, der er nævnt i præmis 30 ovenfor, nemlig for det første bilag T.6 til anmodningen, en oversigt (udarbejdet af sagsøgeren) over timesatserne (i USD) og det årlige antal fakturerede timer for hver af de nævnte konsulenter fra 2018 til 2021 samt det samlede beløb (i EUR), som Compass Lexecon/FTI har faktureret hvert af årene (herefter »CL-oversigten«). Dernæst har sagsøgeren i selve anmodningen støttet sig på den samme periodetabel, der er omtalt i præmis 30, 42 og 43 ovenfor. Endelig har sagsøgeren i bilag T.9 til anmodningen fremlagt 10 fakturaer – for perioden fra den 16. januar 2018 til den 6. maj 2021 – som Compass Lexecon/FTI sendte til sagsøgeren med angivelse af antal registrerede timer for hver af de pågældende konsulenter og deres timesatser (i USD) (herefter »CL-fakturaerne«).
62 I øvrigt har sagsøgeren i selve anmodningen oplyst, at disse økonomiske konsulenter udarbejdede rapporter eller økonomiske notater, der var indarbejdet i eller bilagt stævningen og replikken, og at en af disse konsulenter deltog i retsmødet for at bistå med præciseringer. Sagsøgeren har også henvist til de økonomiske analyser, som selskabet fremlagde for Kommissionen.
63 Det må imidlertid fastslås, at selv om det i den foreliggende sag faktisk bør lægges til grund, at de økonomiske rådgiveres medvirken var objektivt nødvendig med henblik på sagens behandling ved Retten, gør sagsøgerens anmodning og bilagene hertil, navnlig CL-fakturaerne, periodetabellen og CL-oversigten, det ikke muligt at bedømme den arbejdsmængde, der modsvarer de beløb, som kræves erstattet til dækning af vederlagene til Compass Lexecon/FTI for den nævnte sagsbehandling ved Retten.
64 Indledningsvis indeholder de CL-fakturaer, som sagsøgeren har fremlagt som bilag til anmodningen, ingen beskrivelse af de udførte opgaver, idet sagsøgeren har valgt at overstrege og dermed udelade alle disse oplysninger af de for Retten fremlagte dokumenter (jf. præmis 16 ovenfor og analogt præmis 40 ovenfor). Dernæst tillader periodetabellen, der fremgår af selve anmodningen, ikke, at der kan anlægges en konkret bedømmelse (jf. analogt præmis 42 ovenfor). Endelig gør CL-oversigten, der er bilagt anmodningen, det alene muligt for Retten at konstatere – selv om det ikke påhviler den at søge og identificere elementer i de fremlagte dokumenter, som kunne afbøde fraværet af oplysninger og forklaringer i anmodningen (jf. i denne retning præmis 44 ovenfor) – at Compass Lexecon/FTI har faktureret sagsøgeren et samlet timetal på 853,7 fra 2018 til 2021 til timesatser mellem 242 og 1 055 USD.
65 Trods det store antal dokumenter og oplysninger, der er fremlagt af sagsøgeren, gør ingen af disse det således muligt at fastslå, hvilke opgaver denne samlede mængde timer svarer til, herunder det antal timer, der i givet fald udgør dobbeltarbejde eller arbejde med koordinering af de ni personer, der fremgår af fakturaerne, om de nævnte arbejdstimer er blevet ydet med henblik på sagens behandling ved Retten, eller om de var nødvendige i denne forbindelse. I modsætning til, hvad sagsøgeren synes at mene, er det arbejde, der vedrører de økonomiske analyser, som blev fremlagt for Kommissionen, endvidere irrelevant i forbindelse med den foreliggende sag, som i overensstemmelse med den retspraksis, der er henvist til i præmis 23 ovenfor, alene vedrører de omkostninger, der er afholdt med henblik på sagens behandling ved Retten.
66 Det følger heraf, at sagsøgerens anmodning hverken gør det muligt at fastslå den mængde arbejdstimer, der svarer til de forskellige opgaver, som de økonomiske konsulenter fra Compass Lexecon/FTI faktisk har udført med henblik på sagens behandling ved Retten, eller den timesats, der knytter sig til disse opgaver.
67 Selv om udgifterne til den medvirken, som de økonomiske konsulenter fra Compass Lexecon/FTI har ydet, ikke helt kan afvises – i modsætning til Kommissionens opfattelse – skal Retten under disse omstændigheder nødvendigvis anlægge en streng vurdering i overensstemmelse med den retspraksis, der er henvist til i præmis 48 ovenfor.
68 Da sagsøgeren imidlertid dels ikke har angivet noget konkret tal for den arbejdsmængde, som er blevet leveret af dennes økonomiske konsulenter med henblik på udarbejdelsen af de rapporter og notater, der er indarbejdet i eller bilagt stævningen og replikken, finder Retten, at denne arbejdsmængde efter ret og billighed kan fastsættes til 50 timer. Dels fik en af sagsøgerens konsulenter, jf. protokollatet fra retsmødet, tilladelse til, under tilstedeværelse af sagsøgerens repræsentanter og under disses ansvar, at medvirke i det tre dage lange retsmøde for at bistå med præciseringer. Arbejdsmængden vedrørende disse opgaver ansættes til 24 timer. Følgelig anses en arbejdsmængde på 74 timer i alt for rimeligt for den samlede behandling af hovedsagen ved Retten.
69 Med hensyn til timesatsen finder Retten – eftersom anmodningen ikke gør det muligt præcist at fastslå timesatsen for de forskellige opgaver, der er blevet varetaget af de økonomiske konsulenter, og idet en timesats på 1 055 USD, som er en af de satser, der er angivet i CL-fakturaerne og i CL-oversigten, under alle omstændigheder er åbenbart uforholdsmæssig med henblik på fastsættelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet til dækning af de pågældende vederlag – at det beløb, som Kommissionen kan afkræves til dækning af vederlagene til Compass Lexecon/FTI, efter ret og billighed kan fastsættes til 30 000 EUR.
70 På baggrund af det ovenstående fastsættes beløbet for de udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af vederlagene til Compass Lexecon/FTI, til 30 000 EUR.
Konklusion vedrørende salærerne og vederlagene
71 De udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af salærerne til juridisk bistand og vederlagene for økonomisk rådgivning i forbindelse med hovedsagen, skal derfor fastsættes til i alt 780 000 EUR.
Udlæggene
72 For så vidt angår udlæggene har sagsøgeren anmodet om betaling af 23 907,21 EUR til dækning af rejse- og opholdsudgifter afholdt af advokaterne fra advokatfirmaet Quinn Emanuel, den økonomiske konsulent fra Compass Lexecon/FTI og en af sagsøgerens egne medarbejdere med henblik på deltagelse i retsmødet.
73 Det tilkommer sagsøgeren at fremlægge dokumentation, der kan godtgøre, at de rejse- og opholdsudgifter, som sagsøgeren kræver erstattet, faktisk er blevet afholdt og med hvilket beløb (kendelse af 26.1.2017, Nordschleife, T-181/14 DEP, EU:T:2017:41, præmis 34).
74 Det skal bemærkes, at rejse- og opholdsudgifter, som andre end advokaterne har afholdt, kun kan kræves erstattet, såfremt disse personers tilstedeværelse var nødvendig af hensyn til sagens behandling (jf. kendelse af 17.9.1998, Branco mod Kommissionen, T-271/94 (92) EU:T:1998:222, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis, og af 27.10.2017, Heli-Flight mod EASA, T-102/13 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:769, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).
75 Medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, kan en enkelt rådgivers udgifter kræves erstattet (jf. i denne retning kendelse af 8.10.2014, Coop Nord mod Kommissionen, T-244/08 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:899, præmis 33).
Rejse- og opholdsudgifter for advokaterne fra advokatfirmaet Quinn Emanuel
76 Sagsøgeren har anmodet om betaling af 12 632,95 EUR til dækning af udlæg for rejse- og opholdsudgifter for advokaterne fra advokatfirmaet Quinn Emanuel med henblik på deres deltagelse i retsmødet.
77 Det må imidlertid fastslås, at selve anmodningen hverken indeholder oplysninger om arten af de omkostninger, der kræves erstattet, eller en fordeling pr. kategori af omkostning. For at begrunde dette beløb har sagsøgeren i anmodningen imidlertid henvist til en faktura, som advokatfirmaet Quinn Emanuel har fremsendt til sagsøgeren (fremlagt i bilag T.8), og til de fakturaer, der vedrører disse udlæg, og som er afholdt af advokatfirmaets advokater (fremlagt i bilag T.11).
78 Det fremgår af den 33. faktura fra advokatfirmaet Quinn Emanuel, som er fremlagt af sagsøgeren i bilag T.8, at det pågældende beløb i det væsentlige omfatter udgifter til hotelophold, rejse og leje af mødelokale. Disse udgifter fremgår nemlig dernæst i detaljer af de to andre fakturaer (i EUR), som sagsøgeren har fremlagt i bilag T.11, nemlig en hotelregning fra Luxembourg og en faktura fra et transportselskab i Bruxelles, idet det bemærkes, at det samme bilag indeholder regnskabsopstillinger, hvori de nævnte udgifter er gengivet anderledes, og fire sider, hvis indhold er fuldstændig overstreget. Retten kan derfor alene bedømme disse rejse- og opholdsudgifter ud fra de nævnte to fakturaer for henholdsvis hotel og transport. Visse andre udlæg, som fremgår af den 33. faktura fra advokatfirmaet Quinn Emanuel vedrørende udgifter til kopiering af dokumenter og retsgebyrer, kan derimod ikke tages i betragtning, da sagsøgeren hverken har specificeret eller dokumenteret disse udgifter.
79 I første række fremgår det af listen over de ydelser, der er anført på hotelregningen, som er på 8 513 EUR, at den omfatter udgifter til overnatninger, måltider, leje af mødelokale og udstyr samt »transfer«.
80 Hvad for det første angår overnatningerne er der på hotelregningen angivet et samlet beløb på 5 630 EUR for fire nætter (den 3.-7.5.2021) for fem advokater. Det skal imidlertid dels bemærkes, at retsmødet i hovedsagen strakte sig fra den 4. til den 6. maj 2021. Som det fremgår af retsmødereferatet blev retsmødet den 6. maj 2021 hævet ca. kl. 16. Følgelig kan overnatningen fra den 6. til den 7. maj 2021 ikke betragtes som nødvendig af hensyn til sagens behandling ved Retten. Det fremgår oven i købet af transportselskabets faktura, at der den 6. maj 2021 blev foretaget to rejser i bil fra Luxembourg til Bruxelles for seks personer. Dels bemærkes det, at selv om udgifterne til overnatning for de tre advokater, der repræsenterede sagsøgeren for Retten og alle procederede i det nævnte retsmøde, under de specifikke omstændigheder i den foreliggende sag, hvor retsmødet blev afviklet over tre dage, kan kræves erstattet i overensstemmelse med den retspraksis, der er henvist til i præmis 75 ovenfor, kan det samme ikke gøre sig gældende for de to andre advokater, der ikke repræsenterede sagsøgeren for Retten. Det følger heraf, at det beløb, der kan kræves erstattet til dækning af tre hotelovernatninger for tre advokater (289 EUR pr. nat), er 2 601 EUR.
81 Hvad for det andet angår måltiderne er der på hotelregningen angivet et samlet beløb på 79 EUR, som kan kræves erstattet, eftersom dette beløb er behørigt dokumenteret og rimeligt.
82 Hvad for det tredje angår leje af mødelokale og udstyr er der på hotelregningen angivet et samlet beløb på 2 250 EUR. Ganske vist fremgår hverken den præcise art af disse lejeudgifter, eller hvorvidt disse lejeudgifter var nødvendige af hensyn til sagens behandling ved Retten, af anmodningen eller de fremlagte bilag. Mens udgifterne til leje af udstyr (750 EUR for en »printer«) skal afvises som følge af mangel på præcisering fra sagsøgerens side, skal det for så vidt angår udgiften til leje af et mødelokale (1 500 EUR for tre dage) imidlertid fastslås, at under de specifikke omstændigheder i den foreliggende sag, hvor retsmødet varede tre dage, og sagsøgeren var repræsenteret heri ved tre advokater (jf. præmis 80 ovenfor), kan disse tre advokaters anvendelse af et mødelokale på hotellet anses for en reel nødvendighed. Når dette er sagt, fremstår tre hele dages leje af lokalet uforholdsmæssig, når sagsøgeren ikke har givet præciseringer af, i hvilket omfang et sådant mødelokale er blevet benyttet. Selv om det ikke er umuligt for Retten i mangel af sådanne oplysninger at fastsætte størrelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet i denne forbindelse, på grundlag af en billighedsvurdering, skal Retten i et sådant tilfælde imidlertid nødvendigvis anlægge en streng vurdering af den begærende parts krav (jf. i denne retning kendelse af 21.3.2018, K&K Group mod EUIPO – Pret A Manger (Europe) (Pret A Diner), T-2/16 DEP, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:175, præmis 37). Følgelig skal det beløb, der kan kræves erstattet i denne forbindelse, efter ret og billighed fastsættes til 750 EUR.
83 Hvad for det fjerde angår »transfer« fremgår det af regningen, at det samlede beløb for transfer til et andet hotel er 554 EUR. For så vidt som de af sagsøgeren fremlagte oplysninger hverken gør det muligt at fastslå selve genstanden for disse udgifter eller endnu mindre deres nødvendige karakter med henblik på sagens behandling ved Retten, må de afvises.
84 I anden række fremgår det af fakturaen fra transportselskabet i Bruxelles, at beløbet på 2 106,22 EUR dækker tre kørsler i bil fra Bruxelles til Luxembourg den 3. maj 2021 (en kørsel med fire personer, en kørsel med to personer og en kørsel med fragt) og to kørsler i bil fra Luxembourg til Bruxelles den 6. maj 2021 (en kørsel med fire personer og en kørsel med to personer).
85 Det er imidlertid tilstrækkeligt i denne henseende at anføre, som det fremgår af præmis 80 ovenfor, at kun tilstedeværelsen af de tre advokater, der repræsenterede sagsøgeren for Retten og procederede i retsmødet, kan anses for nødvendig af hensyn til sagens behandling for så vidt angår de udgifter, der er afholdt til deltagelsen i det nævnte retsmøde. Følgelig kan kun det beløb, der modsvarer disse tre advokaters rejseudgifter, anses for at kunne kræves erstattet. I den foreliggende sag og på baggrund af den af sagsøgeren fremlagte faktura skal det fastslås, at et sådant beløb i det væsentlige udgøres af udgiften til udrejsen (380 EUR) og udgiften til hjemrejsen (380 EUR) for fire personer, uden fakturerede tillæg for ventetid, svarende til i alt 760 EUR.
86 På baggrund af det ovenstående fastsættes beløbet for de udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af advokatfirmaet Quinn Emanuels udlæg, til i alt 4 190 EUR.
Rejse- og opholdsudgifter for den økonomiske konsulent fra Compass Lexecon/FTI
87 Sagsøgeren har anmodet om betaling af 2 749,08 EUR til dækning af udlæg til rejse- og opholdsudgifter for den økonomiske konsulent fra Compass Lexecon/FTI med henblik på dennes deltagelse i retsmødet.
88 Det må imidlertid fastslås, at selve anmodningen hverken indeholder oplysninger om arten af de omkostninger, der kræves erstattet, eller en fordeling pr. kategori af omkostning. For at begrunde dette beløb har sagsøgeren i anmodningen imidlertid henvist til bilag T.12, der omfatter fakturaer og kvitteringer.
89 Det af sagsøgeren fremlagte bilag T.12 indeholder en tabel med en række kategorier af omkostninger grupperet som følger:
– tre kørsler i taxa, pris henholdsvis 30 EUR, 42,09 EUR og 30 EUR, i alt 102,09 EUR
– to coronatest, pris henholdsvis 180 EUR og 169 EUR, i alt 349 EUR
– flybillet, pris 948,45 EUR
– hotel, pris 1 220 EUR.
90 I øvrigt indeholder det af sagsøgeren fremlagte bilag T.12 ligeledes tre sider, hvis indhold er fuldstændig overstreget, en faktura fra et rejsebureau og en side med en kopi af et antal kvitteringer og kassebonner. Retten kan derfor alene bedømme disse udgifter ud fra den nævnte faktura og de nævnte kvitteringer og bonner.
91 Hvad for det første angår taxakørslerne har sagsøgeren fremlagt kopien af tre kvitteringer for en taxakørsel i Madrid den 3. maj 2021 (30 EUR), en taxakørsel i Luxembourg den 3. maj 2021 (42,09 EUR) og en taxakørsel i Madrid den 7. maj 2021 (30 EUR). Sådanne udgifter, der fremstår som knyttet til rejsen fra Madrid til Luxembourg for sagsøgerens økonomiske konsulent med henblik på retsmødet den 4.-6. maj 2021, kan anses for nødvendige af hensyn til sagens behandling ved Retten. Følgelig fastsættes det beløb, der kan kræves erstattet for taxakørslerne, til 102,09 EUR.
92 Hvad for det andet angår udgiften til to coronatest skal det påpeges, at sagsøgeren alene har fremlagt kopien af en betalingskortbon, som synes at være udstedt i Madrid den 2. maj 2021 (180 EUR). Af denne bon fremgår imidlertid hverken den pågældende ydelse eller den omhandlede person, og det er åbenbart, at det forhold, at bonnen indeholder det spanske ord »clinica«, i denne forbindelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Det andet beløb (169 EUR), der kræves erstattet i denne kategori, er derimod slet ikke dokumenteret. Erstatningen af disse udgifter skal derfor afvises.
93 Hvad for det tredje angår flyrejserne har sagsøgeren fremlagt en faktura fra et rejsebureau på 948,45 EUR for en rejse frem og tilbage mellem Madrid og Luxembourg for sagsøgerens økonomiske konsulent. Nærmere bestemt fremgår det af den nævnte faktura, at det beløb, der kræves erstattet, dækker en flybillet til 672 EUR med udrejse den 3. maj og hjemrejse den 5. maj 2021, afgifter på 26,45 EUR og et tillæg på 250 EUR for ændring af datoen for hjemrejsen fra den 5. maj til den 7. maj 2021.
94 Eftersom der ikke foreligger en forklaring, der kan begrunde tillægget for ændring af datoen for hjemrejsen, idet datoerne for retsmødet var meddelt parterne den 29. januar 2021 og ikke siden blev ændret, skal erstatningen af denne udgift afvises. Følgelig fastsættes det beløb, der kan kræves erstattet for flybilletten, til 698,45 EUR.
95 Hvad for det fjerde angår hotellet har sagsøgeren fremlagt kopien af en betalingskortbon fra et hotel i Luxembourg med angivelsen »réservation« til et beløb af 1 220 EUR dateret den 3. maj 2021. Denne bon angiver imidlertid hverken den leverede ydelse eller den kunde, der købte den. I øvrigt kan det af det fremlagte ikke afgøres, om der er tale om en betalingsbon eller en kvittering for reservering af et beløb på kortet som sikkerhed. Under disse omstændigheder skal det fastslås, idet der er tale om det samme hotel som det, der fremgår af den i præmis 80 ovenfor omhandlede faktura, at der analogt kan fastsættes et beløb for de udgifter, der kan kræves erstattet i denne forbindelse, på 289 EUR pr. nat for en person i tre nætter, dvs. i alt 867 EUR, idet der ikke er blevet fremlagt præcise oplysninger om bestemmelsen og ændringen af datoen for hjemrejsen for den økonomiske konsulent (jf. præmis 94 ovenfor).
96 På baggrund af det ovenstående fastsættes beløbet for de udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af udlæg for den økonomiske konsulent fra Compass Lexecon/FTI, til 1 667,54 EUR.
Rejse- og opholdsudgifter for en af sagsøgerens medarbejdere
97 Sagsøgeren har anmodet om betaling af 8 525,18 EUR til dækning af udlæg til rejse- og opholdsudgifter for en af sine medarbejdere med henblik på retsmødet.
98 Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for nødvendigheden af sin medarbejders tilstedeværelse med henblik på sagens behandling i henhold til den retspraksis, der er henvist til i præmis 74 ovenfor, og det er åbenbart, at det forhold, at denne medarbejder arbejdede med sagen i selskabet, i denne forbindelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt. I øvrigt fremgår det hverken af sagsakterne, at Retten havde krævet medarbejderens tilstedeværelse, eller af retsmødereferatet, at denne medarbejder var blevet indbudt af Retten til at tage ordet i retsmødet. Erstatningen af disse udgifter skal derfor afvises.
Konklusion vedrørende rejse- og opholdsudgifter
99 De udgifter, som kan kræves erstattet til dækning af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med hovedsagen, skal derfor fastsættes til 5 857,54 EUR.
Konklusion vedrørende de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet
100 Når der henses til samtlige ovenstående betragtninger, finder Retten, at det er en rimelig bedømmelse af de sagsomkostninger, der af sagsøgeren kan kræves erstattet i forbindelse med hovedsagen, at fastsætte det samlede beløb herfor til 785 857,54 EUR, idet der dermed er taget hensyn til alle omstændigheder i sagen frem til det tidspunkt, hvor Retten afsiger nærværende kendelse.
101 Da sagsøgeren ikke har anmodet om betaling af sagsomkostninger i den foreliggende sag om fastsættelse af sagsomkostninger, skal Retten ikke fastsætte et beløb herfor.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Anden Udvidede Afdeling):
De sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen skal erstatte Qualcomm Inc., fastsættes til et samlet beløb på 785 857,54 EUR.
Således bestemt i Luxembourg den 29. februar 2024.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |