Sagerne T-472/09 og T-55/10
SP SpA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 – fastsættelse af priser og betalingsfrister – begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – retsgrundlag – overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning – bøder – loft fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 – annullationssøgsmål – beslutning om ændring – afvisning«
Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 9. december 2014
1. Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, som påberåbes til støtte for et anbringende
(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)
2. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et tidligere fremsat anbringende – formaliteten
(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, og art. 48, stk. 2)
3. Institutionernes retsakter – gyldighedsformodning – nullitet – begreb
(Art. 249 EF)
4. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne, der meddeles uden sine bilag – den berørte er bekendt med sammenhængen, hvilket giver den pågældende mulighed for at forstå rækkevidden af den over for denne trufne foranstaltning – begrundelsespligten er ikke tilsidesat
(Art. 15 KS og 36 KS)
5. Kommissionen – kollegialitetsprincippet – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne, der meddeles uden sine bilag – tilsidesættelse af kollegialitetsprincippet – foreligger ikke – der er i teksten til beslutningen redegjort for omstændighederne i retligt tilstrækkeligt omfang
(Art. 219 EF)
6. Institutionernes retsakter – valg af retsgrundlag – EU-regulering – krav om klarhed og forudselighed – udtrykkelig angivelse af retsgrundlaget – kommissionsbeslutning, der efter EKSF-traktatens udløb fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS og pålægger den omhandlede virksomhed en sanktion – retsgrundlag, der udgøres af artikel 7, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003
(Art. 65, stk. 1, KS; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7, stk. 1, og art. 23, stk. 2)
7. Karteller – karteller, der materielt og tidsmæssigt er omfattet af EKSF-traktaten – EKSF-traktatens udløb – fortsættelse af ordningen med fri konkurrence under EF-traktaten – Kommissionens opretholdelse af en kontrol, når den handler inden for de retlige rammer af forordning nr. 1/2003
(Art. 65, stk. 1, KS; Rådets forordning nr. 1/2003)
8. Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – procedureregler – materielle regler – sondring – EKSF-traktatens udløb – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne, som er vedtaget efter EKSF-traktatens udløb og omhandler faktiske forhold, der ligger forud for dette udløb – retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og det strafferetlige legalitetsprincip – retlige situationer, som ligger forud for EKSF-traktatens udløb – omfattet af EKSF-traktaten
(Art. 65, stk. 1, KS; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1)
9. Karteller – aftaler mellem virksomheder – til skade for konkurrencen som omhandlet i artikel 65 KS – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig konstatering
(Art. 65, stk. 1, KS)
10. Karteller – kompleks overtrædelse bestående af både en aftale og en samordnet praksis – overordnet kvalifikation som »aftale og/eller samordnet praksis« – lovlig – følger for begrundelsespligten
(Art. 15 KS og art. 65, stk. 1, KS)
11. Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastlægge sin adfærd på markedet – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – formodning for, at oplysningerne anvendes til at fastlægge adfærden på markedet – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ingen betydning
(Art. 65, stk. 1, KS)
12. Konkurrence – administrativ procedure – princippet om god forvaltningsskik – krav om upartiskhed – følger for vurderingen af bevismaterialet
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Rådets forordning nr. 1/2003, 37. betragtning)
13. Karteller – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i det efterfølgende kartel – offentlig afstandtagen – indskrænkende fortolkning
(Art. 65, stk. 1, KS)
14. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – dokumentbeviser – vurdering af et dokuments bevisværdi – kriterier – ingen parafering og underskrift – ingen betydning
(Art. 65 KS)
15. Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis, der udgør én enkelt overtrædelse – begreb – vurdering – ansvaret for den samlede overtrædelse tilregnet én virksomhed – lovlig
(Art. 65, stk. 1, KS; art. 81 EF)
16. EKSF – priser – prislister – obligatorisk offentliggørelse – forenelighed med forbuddet mod karteller
(Art. 60 KS og art. 65, stk. 1, KS)
17. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde – annullation af Kommissionens første beslutning, der fastslår en overtrædelse – vedtagelse af en ny beslutning på baggrund af et andet retsgrundlag og de tidligere forberedende retsakter – tilladt – forpligtelse til at fremsende en ny klagepunktsmeddelelse – foreligger ikke
(Art. 65, stk. 1, 4 og 5, KS)
18. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – aktindsigt – rækkevidde – afslag på udlevering af et dokument – følger – nødvendigheden af at sondre mellem belastende dokumenter og ikke-belastende dokumenter i forbindelse med den bevisbyrde, der påhviler den berørte virksomhed
19. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – samlet omsætning for alle de selskaber, som udgør den økonomiske enhed, der handler som virksomhed – den økonomiske enhed brudt ved bødens pålæg – individuel anvendelse af bødeloftet på selskaberne – selskab under likvidation – umuligt at pålægge dette selskab en bøde, da der ikke er påvist en økonomisk enhed mellem dette selskab og den koncern, der er blevet pålagt bøden
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
20. Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en beslutning, der føjer bilag til en eksisterende beslutning uden at ændre substansen heri – søgsmål, der ikke kan tilføre sagsøgeren en fordel – afvisning
(Art. 263, stk. 4, TEUF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 65)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 66)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 72-74)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 78-83 og 104)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 106 og 107)
6. Inden for fællesskabsretsordenen har institutionerne kun de beføjelser, som de har fået tillagt. Af denne grund nævner fællesskabsretsakterne i deres præambel den hjemmel, som bemyndiger den pågældende institution til at handle på det omhandlede område. Valget af den rette hjemmel har nemlig forfatningsretlig betydning.
En beslutning, hvorved Kommissionen efter EKSF-traktatens udløb fastslår, at en virksomhed har begået en overtrædelse af artikel 65, stk. 1, KS, og pålægger denne en bøde, har hjemmel i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 i forhold til fastslåelsen af overtrædelsen og i artikel 23, stk. 2, i samme forordning i forhold til pålæggelsen af bøden.
(jf. præmis 117 og 121)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 122-138)
8. Anvendelsen af EF-traktatens regler på et område, der oprindeligt var reguleret af EKSF-traktaten, skal ske under overholdelse af de principper, der gælder for den tidsmæssige anvendelse af retsregler. Hvor processuelle regler almindeligvis antages at finde anvendelse på alle de tvister, der verserer på tidspunktet for deres ikrafttrædelse, skal materielle regler, for at sikre overholdelsen af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, fortolkes således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for deres ikrafttrædelse, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen.
Hvad i dette perspektiv angår spørgsmålet om de materielle bestemmelser, som gælder for en retlig situation, der er endeligt opstået før EKSF-traktatens udløb, fordrer kontinuiteten i EU’s retsorden samt kravene vedrørende retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at der sker anvendelse af de materielle bestemmelser, som er vedtaget i medfør af EKSF-traktaten, på de faktiske forhold, som er omfattet af disse bestemmelsers materielle og tidsmæssige anvendelsesområde. I den forbindelse kræver det strafferetlige legalitetsprincip ikke i forhold til en beslutning, hvorved der pålægges en bøde for overtrædelse af de konkurrenceretlige regler, at den omhandlede handling var ulovlig, ikke kun da den blev begået, men ligeledes på tidspunktet for dens formelle sanktion.
(jf. præmis 140, 141 og 143-145)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 150, 151, 162, 210 og 220)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 156-160 og 167)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 163-166, 178, 181 og 269)
12. Hvad angår de administrative procedurer, som Kommissionen fører på det konkurrenceretlige område, tillægges der overholdelsen af de garantier, som EU-retten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling, en særlig betydning, såfremt den omhandlede institution råder over et skøn. Overholdelsen af disse garantier er desuden fastsat i forordning nr. 1/2003. Blandt disse garantier optræder bl.a. kravet om, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersøge alle relevante forhold i den konkrete sag. Beviserne skal i øvrigt bedømmes i deres helhed under hensyntagen til alle de relevante omstændigheder.
(jf. præmis 184-187)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 197, 223 og 226)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 201)
15. En overtrædelse af artikel 81 EF og, analogt, af artikel 65 KS kan følge ikke blot af en enkeltstående handling, men tillige af en række af handlinger eller af en vedvarende adfærd. I den anledning fremstår en række adfærdsformer vedrørende fastsættelsen af basisprisen for et produkt og betalingsfristerne som led i den praktiske udførelse af én og samme plan, der tager sigte mod fastsættelsen af en aftalt minimumspris, da hver enkelt af disse adfærdsformer konkretiserer sig i form af tidsmæssigt mere eller mindre ensartede vilkår, gennem hvilke den aftalte minimumspris bliver fastsat.
Det forhold, at de samme adfærdsformer blev anlagt i henseende til basispriser, pristillæg, betalingsfrister og kontrol med eller begrænsning af produktionen eller afsætningen, og det gennem en længere årrække, og at der desuden foreligger beviser for møder om kontrollen med de samordnede adfærdsformer, viser, at situationen på markedet blev permanent overvåget, og at der blev vedtaget nye initiativer, når de involverede virksomheder fandt det nødvendigt, således at der ikke kunne være tale om en flygtig varighed af de omhandlede adfærdsformer.
(jf. præmis 211-213)
16. De priser, der er anført i prislisterne, skal fastsættes uafhængigt af hver virksomhed uden aftale, end ikke stiltiende, mellem disse. Det følger heraf, at når konkurrerende virksomheder inden for rammerne af en regelmæssig samordning vedtager en vedvarende adfærd, der både gennem aftaler og samordnede praksisser tilsigter at eliminere den usikkerhed, der navnlig er forbundet med de pristillæg for størrelse, som de vil anvende på markedet, udgør denne adfærd en forbudt konkurrencebegrænsende aftale som omhandlet i artikel 65 KS.
(jf. præmis 231-232)
17. Eftersom en kommissionsbeslutning, der fastslog en overtrædelse af EKSF-traktatens konkurrenceregler og pålagde bøder, blev annulleret på grund af det forhold, at artikel 65, stk. 4 og 5, KS var udløbet, og at Kommissionen herefter ikke længere af disse bestemmelser, som var bortfaldet, da nævnte beslutning blev vedtaget, kunne udlede en kompetence, fordrer gennemførelsen af den dom, der fastslog denne nullitet, at Kommissionen genoptager proceduren netop på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte, dvs. på tidspunktet for vedtagelsen af den annullerede beslutning. Kommissionen var derfor ikke i medfør af princippet om overholdelse af retten til forsvar forpligtet til at tilsende sagsøgeren en ny klagepunktsmeddelelse.
(jf. præmis 277 og 280)
18. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 285-288)
19. Loftet på 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår for en virksomhed, der pålægges en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvilket loft er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 som grænse for denne bøde, tilsigter bl.a. at beskytte virksomhederne mod et for vidtgående bødeniveau, som kunne ødelægge deres økonomiske situation. Det følger heraf, at loftet ikke beregnes på grundlag af perioden for de overtrædelser, der pålægges sanktioner for, som kan være afsluttet flere år før datoen for pålæggelsen af bøden, men på grundlag af en periode, der er tilnærmet denne dato. Hvis det viser sig, at flere adressater udgør virksomheden i betydningen den økonomiske enhed, som er ansvarlig for den overtrædelse, der pålægges sanktioner for – og dét fortsat på datoen for vedtagelsen af denne beslutning – kan loftet beregnes på basis af den samlede omsætning for denne virksomhed, dvs. for alle virksomhedens samlede bestanddele. Hvis denne økonomiske enhed derimod er blevet brudt i mellemtiden, har hver af beslutningens adressater krav på individuelt at få anvendt det omhandlede loft. Det følger heraf, at såfremt der ikke er påvist en økonomisk enhed mellem en virksomhed og en selskabskoncern, der er blevet pålagt en bøde, og den nævnte virksomhed ved pålæggelsen af bøden er under likvidation og derfor ikke har nogen omsætning, kan denne virksomhed ikke pålægges en bøde.
I den forbindelse kan det forhold alene, at en række personer, der ejer aktiekapital i en virksomhed, tillige er repræsenteret i denne virksomheds bestyrelse uden at have flertal deri, ikke begrunde en antagelse om, at disse medlemmer fortsatte med at udøve en bestemmende indflydelse over denne virksomhed på tidspunktet for bødepålæggelsen. Ligeledes er en pressemeddelelse, der omtaler et strategisk partnerskab mellem disse medlemmer og en selskabskoncern, ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at disse medlemmer på tidspunktet for vedtagelsen af den beslutning, hvorved der pålagdes en bøde, udøvede en afgørende indflydelse på denne koncern. Den omstændighed, at ét selskabs hjemsted svarer til et andet selskabs administrative hjemsted, kan heller ikke, isoleret set, godtgøre tilstedeværelsen af en økonomisk enhed mellem disse to selskaber.
(jf. præmis 307, 308, 317, 318, 321 og 324)
20. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 331-334)