Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 7. januar 2004 af Shaker s.a.s. di Lucia Laudato & C. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-7/04)

(Processprog: italiensk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. januar 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Shaker s.a.s. di Lucia Laudato & C. ved avvocato Francesco Sciaudone. Den anden part i sagen for appelkammeret var Liminana y Botella SL.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede afgørelse annulleres eller ændres, således at den indsigelse, der er rejst af Liminana y Botella S.L., afvises og sagsøgerens ansøgning om registrering som EF-varemærke imødekommes.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:
Figurmærket "Limoncello della Costiera Amalfitana-Shaker" - ansøgning nr. 1 267 434 for varer i klasse 29, 32 og 33 (geleer, syltetøj, marmelade og likør), senere begrænset til klasse 29 og 33.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Liminana y Botella SL.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det spanske ordmærke "limonchelo" for varer i klasse 33.

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen taget til følge og registreringsansøgningen afslået med hensyn til varer i klasse 33.
Appelkammerets afgørelse:
Klagen afslået.
Søgsmålsgrunde:
Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (risiko for forveksling), manglende begrundelse og magtfordrejning, som følge af, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn i strid med undersøgerens afgørelse af 23. november 1999 vedrørende delvis afslag på at registrere det omhandlede varemærke.

____________