Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 3. juni 2022 – AHY mod The Minister for Justice
(Sag C-359/22)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court (Irland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AHY
Sagsøgt: The Minister for Justice
Præjudicielle spørgsmål
1) Omfatter retten til effektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for en domstol eller et domstolslignende organ af de faktiske og retlige forhold mod en »afgørelse om overførsel« i henhold til bestemmelserne i artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 1 af 26. juni 2013 (»Dublin III-forordningen«), retten til sådanne effektive retsmidler mod en afgørelse truffet af medlemsstaten i henhold til Dublin III-forordningens artikel 17, stk. 1, vedrørende udøvelsen af dennes skønsbeføjelser i henhold til artikel 17, stk. 1, med hensyn til, hvorvidt den skal behandle den ansøgning om international beskyttelse, som en tredjelandsstatsborger eller en statsløs har indgivet til den, selv om behandlingen af ansøgningen ikke påhviler den i henhold til kriterierne i Dublin III-forordningen?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
(a) Følger det heraf, at en anmodende medlemsstat er afskåret fra at gennemføre en afgørelse om overførsel, indtil der er truffet afgørelse om en anmodning fra en ansøger om udøvelse af skønsbeføjelser i henhold til Dublin III-forordningens artikel 17, stk. 1?
(b) Omfatter bestemmelserne i artikel 27, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne i deres nationale lovgivning med henblik på tilfælde, hvor afgørelser om overførsel påklages eller indbringes, skal fastsætte en af tre former for opsættende virkning, også en anfægtelse af en afgørelse i henhold til artikel 17, stk. 1, om afslag på at gøre brug af muligheden for at påtage sig ansvaret for en ansøgning om international beskyttelse (»et artikel 17-afslag«)?
(c) Såfremt der ikke i nogen specifik national lovgivning er fastsat en af de tre former for opsættende virkning i artikel 27, stk. 3, for det tilfælde, at et artikel 17-afslag anfægtes, er retten da i tilfælde af en sådan anfægtelse forpligtet til at indrømme opsættende virkning i en af disse tre former i national ret, og i bekræftende fald hvilken?
(d) Skal alle de opsættende retsmidler i henhold til artikel 27, stk. 3, fortolkes således, at de virker som en udsættelse af fristen for gennemførelse af en afgørelse om overførsel i henhold til Dublin III-forordningens artikel 29, stk. 1?
3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
(a) Er retten til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for, at en anmodende medlemsstat gennemfører en afgørelse om overførsel, indtil der er truffet afgørelse om en ansøgers anmodning om udøvelse af skønsbeføjelser i henhold til Dublin III-forordningens artikel 17, stk. 1?
(b) Er retten til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for, at en anmodende medlemsstat gennemfører en afgørelse om overførsel, indtil der er truffet afgørelse vedrørende en anfægtelse af et artikel 17-afslag indbragt for domstolene i henhold til national ret?
(c) Har en domstolsprøvelse i henhold til national ret til prøvelse af et artikel 17-afslag subsidiært den virkning, at fristen for gennemførelse af en afgørelse om overførsel i henhold til Dublin III-forordningens artikel 29, stk. 1, suspenderes, eller har den på anden måde opsættende virkning på afgørelsen om overførsel?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).