Language of document :

Sag anlagt den 31. oktober 2011 - Viejo Valle mod KHIM - Etablissements Coquet (Kaffestel med riller)

(Sag T-566/11)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Viejo Valle, SA (L'Olleria, Spanien) (ved advokat I. Temiño Ceniceros),

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Etablissements Coquet SA (Saint Léonard de Noblat, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Stævningen og de tilhørende bilag antages til realitetsbehandling.

Afgørelse truffet den 29. juli 2011 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1054/2010-3) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Design, der begæres erklæret ugyldigt: Design nr. 384.912-0001, der gengiver et dekoreret stel: en kaffekop og underkop

Indehaver af EF-designet: Viejo Valle, SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Etablissements Coquet SA

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 6/2002, idet EF-designet udgør en uhjemlet brug af et værk, der er beskyttet af en medlemsstats ophavsretslovgivning.

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Klagen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 6/2002 og af artikel 28, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning nr. 2245/2002, eftersom sagsøgte ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser for det beskyttede værk, som begæringen om ugyldighed støttes på, eller for hvem der er indehaver heraf eller dets genstand.

____________