Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2013 – Anbouba mod Rådet

(Sag T-563/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler og økonomiske ressourcer – bevisbyrde – åbenbart urigtigt skøn – ret til forsvar – begrundelsespligt – udeblivelsessag – interventionsbegæring – ufornødent at træffe afgørelse«

1.                     Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 26 og 27)

2.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Syrien – afgørelse om indefrysning af midler – bevisbyrdeordningen – anvendelse af formodninger – lovlig – afkræftelige karakter – tilsidesættelse af retten til forsvar – foreligger ikke [art. 6, stk. 1, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2011/273/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/522/FUSP, art. 5; Rådets forordning nr. 442/2011, som ændret ved forordning nr. 878/2011, art. 14, stk. 2 og 4] (jf. præmis 35-37 og 40-42)

3.                     Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – forsinket fremlæggelse af beviser – betingelser herfor [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 1] (jf. præmis 51 og 52)

4.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – henvisning til samtlige bilag til stævningen – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 57)

5.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler, der tilhører visse personer og enheder, på baggrund af situationen i Syrien – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde [art. 6, stk. 1, TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a), og art. 47; Rådets afgørelse 2011/273/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/522/FUSP, art. 5; Rådets forordning nr. 442/2011, som ændret ved forordning nr. 878/2011, art. 14, stk. 2] (jf. præmis 64-66 og 68)

6.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, på baggrund af situationen i Syrien – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for den pågældende, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der træffes i forhold til ham – kortfattet begrundelse tilladt (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2011/273/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/522/FUSP; Rådets forordning nr. 442/2011, som ændret ved forordning nr. 878/2011) (jf. præmis 74-76)

Angående

Dels en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP (EUT L 247, s. 17), Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273 (EUT L 319, s. 56), Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1) og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning nr. 442/2011 (EUT L 16, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, dels en påstand om betaling af erstatning og renter for den lidte skade.

Konklusion

1) Det er ufornødent at træffe afgørelse om Europa-Kommissionens begæring om intervention.

2) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

3) Issam Anbouba bærer sine egne omkostninger.