Sag T-301/10

Sophie in ’t Veld

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende udkastet til den internationale handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning (ACTA) – dokumenter vedrørende forhandlingerne – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 19. marts 2013

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – tilbagekaldelse af den retsakt, der prøves under sagen – ufornødent at træffe afgørelse

2.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – argumenter, der ikke er anført i stævningen – afvisning

[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]

3.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af offentlighedens interesse – proportionalitetsprincippet – domstolsprøvelse – rækkevidde – grænser

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a), og art. 6]

4.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – obligatoriske undtagelser – forudgående afvejning af de foreliggende interesser – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a)]

5.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af offentlighedens interesse – internationale forbindelser – rækkevidde – dokumenter vedrørende forhandlingerne om en international handelsaftale – omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a), tredje led]

6.      EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af offentlighedens interesse – internationale forbindelser – rækkevidde – dokumenter vedrørende de standpunkter, som EU indtog under forhandlingerne om en international handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning – omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a), tredje led]

7.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 296 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(præmis 70 og 71)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 97-100)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 107-110 og 200)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 110, 131 og 176)

5.      En EU-institution kan lovligt begrunde sit afslag på aktindsigt udelukkende med henvisning til artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter for, at deres standpunkter under forhandlingerne om internationale aftaler skal forblive fortrolige.

Et vist niveau af fortrolighed med henblik på at sikre en udbytterig forhandling kan således være berettiget for derigennem at sikre en gensidig fortrolighed parterne imellem og for at fremme en fri og meningsfuld debat.

Initiativet til og gennemførelsen af forhandlingerne med henblik på indgåelse af en international aftale hører i princippet under det udøvende område, og offentlighedens deltagelse i proceduren for forhandling om og indgåelse af en international aftale er nødvendigvis begrænset under hensyntagen til den legitime interesse i ikke at afsløre forhandlingsstrategien.

(jf. præmis118-120)

6.      En udbredelse af Unionens eller de andre parters standpunkter under forhandlingerne om handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning kan ikke skade den interesse, der er beskyttet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, for så vidt angår internationale aftaler.

Det kan for det første således ikke udelukkes, at en sådan udbredelse indirekte kan bevirke, at udeforstående får kendskab til de andre forhandlingsparters standpunkter i forhandlinger. Dette kan bl.a. være tilfældet, når Unionens standpunkt kommer til udtryk gennem en henvisning til en anden forhandlingsparts standpunkter, eller når Unionens standpunkt eller dets udvikling under forhandlingerne gør det muligt for udeforstående mere eller mindre præcist at konkludere, hvad en eller flere af de andre forhandlingsparters standpunkt er.

For det andet kan Unionens standpunkter hypotetisk set ændre sig under forhandlingen af internationale aftaler afhængigt af, hvordan forhandlingerne forløber, og de indrømmelser og kompromiser, der eventuelt indgås mellem de forskellige berørte parter. Forhandlingsparterne – herunder Unionen – kan gøre sig en række overvejelser af teknisk art ved udarbejdelsen af deres forhandlingsstrategi. Hvis Unionen udbreder sine egne forhandlingsstrategier, samtidig med at de andre parters forhandlingsstrategier forbliver hemmelige, kan det ikke udelukkes, at dette i praksis vil forværre Unionens forhandlingsevne.

En forhandlingsparts – anonyme eller ikke anonyme – ensidige udbredelse inden for rammerne af internationale forhandlinger af en eller flere af de andre parters forhandlingsstrategier kan alvorligt svække tilliden hos den forhandlingspart, hvis holdning er blevet offentliggjort, og i øvrigt også hos de andre parter, der har været vidne til denne udbredelse. En sådan gensidig tillid er nødvendig, for at forhandlingerne kan være udbytterige. Den omstændighed, at et dokument er et forslag vedrørende det tekniske samarbejde, ændrer ikke i denne forbindelse ved det faktum, at det udgør et forhandlingsdokument. Det er yderst vanskeligt at skabe og bevare en gensidig fortrolighed inden for rammerne af internationale forhandlinger.

En sådan udbredelse vil desuden kunne påvirke såvel Kommissionens troværdighed i dens egenskab af forhandlingspart i forhold til de andre forhandlingsparter som alle forhandlingsparters – og dermed også Unionens – forhold til eventuelle tredjelande, der måtte ønske at deltage i forhandlingerne.

(jf. præmis 123-126, 128, 139, 145, 170, 172 og 175)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis214)