Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis (Grækenland) den 30. januar 2024 – HF mod Anexartiti Archi Dimosion Esodon
(Sag C-72/24, Keladis I 1 )
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis
Parter i hovedsagen
Sagsøger: HF
Sagsøgt: Anexartiti Archi Dimosion Esodon
Præjudicielle spørgsmål
Opfylder de statistiske værdier betegnet som »indgangspriser« (threshold values) – »rimelige priser« (fair prices), der er baseret på Eurostats statistiske Comext-database og udledt af OLAF’s it-system (AFIS – Anti Fraud Information System), som Automated Monitoring Tool (AMT) er en applikation af, og som er til rådighed for de nationale toldmyndigheder via deres elektroniske systemer, kravet om adgang for alle økonomiske aktører, sådan som præciseret i dom af 9. juni 2022, C-187/21, FAWKES 1 ? Udgør de heri indeholdte oplysninger simpelthen aggregerede data som defineret i forordning nr. 471/2009 2 og nr. 113/2010 3 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande, der var i kraft på det relevante tidspunkt?
Kan de nationale toldmyndigheder i forbindelse med en efterfølgende kontrol, når det ikke er muligt fysisk at kontrollere de importerede varer, anvende statistiske værdier fra Comext-databasen, forudsat at de anses for at være generelt tilgængelige og ikke kun indeholder aggregerede data, alene til at understøtte deres rimelige tvivl om, hvorvidt den i angivelserne anførte værdi svarer til markedsværdien, dvs. det beløb, der faktisk er betalt eller skal betales for disse varer, eller også til på dette grundlag at fastsætte varernes toldværdi efter den alternative metode i artikel 30, stk. 2, litra c), i EF-toldkodeksen (forordning nr. 2913/92 1 ) [svarende til den såkaldte »[de]duktive« metode som omhandlet i artikel 7[4], stk. 2, litra c), i EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013 2 )], eller eventuelt en anden alternativ metode? På hvilken måde påvirkes besvarelsen af dette spørgsmål af, at det ikke kan fastlægges, at identiske eller lignende varer i øjeblikket er genstand for salg som omhandlet i artikel 152, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 3 (gennemførelsesforordningen)?
Er anvendelsen af disse statistiske værdier til fastsættelse af toldværdien af specifikke importerede varer, hvilket svarer til anvendelsen af minimumspriser, under alle omstændigheder forenelig med de forpligtelser, der følger af WTO-aftalen om toldværdiansættelse, også benævnt aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, som Unionen har tiltrådt, i betragtning af, at denne aftale udtrykkeligt forbyder anvendelsen af minimumspriser?
Med hensyn til det foregående spørgsmål: Finder det i artikel 31, stk. 1, i EF-toldkodeksen (forordning nr. 2913/92) fastsatte forbehold for de generelle principper og bestemmelser i den ovennævnte internationale aftale om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 hvad angår fallback-metoden til fastsættelse af toldværdien, og dermed udelukkelsen af anvendelsen af minimumsværdier som fastsat i artikel 31, stk. 2, i samme forordning (som ikke findes i den tilsvarende bestemmelse i artikel 74, stk. 3, i EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013)), kun anvendelse, når denne metode benyttes, eller finder de begge anvendelse for alle alternative metoder til fastsættelse af toldværdien?
Når det er fastlagt, at forenklingen af tariferingen i henhold til artikel 81 i EF-toldkodeksen (forordning nr. 2913/92) (nu artikel 177 i EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013)) er blevet anvendt ved import, er det da muligt at anvende den alternative metode i artikel 30, stk. 2, litra c), i EF-toldkodeksen (forordning nr. 2913/92) [svarende til artikel 70, stk. 2, litra c), i EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013)], uafhængigt af forskelligartetheden af de varer, der er anført under den samme Taric-kode i den samme angivelse, og af den heraf følgende fiktive værdi af de varer, der ikke hører under den pågældende tariferingskode?
Afslutningsvis, uanset ovenstående spørgsmål: Er bestemmelserne i den hellenske lovgivning om fastlæggelse af de betalingspligtige for importmoms tilstrækkeligt klare, i overensstemmelse med kravene i EU-retten, for så vidt som disse bestemmelser udpeger »den såkaldte ejer af de importerede varer« som den afgiftspligtige person?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Domstolens dom af 9.6.2022, Fawkes, C-187/21, ECLI:EU:C:2022:458.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6.5.2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT 2009, L 152, s. 23).
1 Kommissionens forordning (EU) nr. 113/2010 af 9.2.2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande, for så vidt angår dækning af handelen, definition af dataene, udarbejdelse af handelsstatistikker efter virksomhedskendetegn og efter faktureringsvaluta samt særlige varer eller særlige varebevægelser (EUT 2010, L 37, s. 1).
1 Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1)
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1).
1 Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1).