Language of document :

Rettens dom af 14. december 2011 - Nycomed Danmark mod EMA

(Sag T-52/09) 

(Humanmedicinske lægemidler - markedsføringstilladelse for et lægemiddel - forordning (EF) nr. 1901/2006 - ansøgning om dispensation for kravet om at forelægge en pædiatrisk undersøgelsesplan − beslutning om afslag fra EMA − magtfordrejning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nycomed Danmark ApS (Roskilde, Danmark) (først ved advokaterne C. Schoonderbeek og H. Speyart van Woerden, derefter ved advokat C. Schoonderbeek)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved V. Salvatore og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og P. Antunes, som befuldmægtigede), Kongeriget Belgien (ved T. Materne og C. Pochet, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski og H. Walker, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Stratford), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, A. Adam, R. Loosli Surrans og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) afgørelse af 28. november 2008 om afslag på sagsøgerens ansøgning om dispensation for perflubutan i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 med senere ændringer

Konklusion

EMA frifindes.

Nycomed Danmark ApS bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

Den Portugisiske Republik, Kongeriget Belgien, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 - EUT C 82 af 4.4.2009.