Language of document :

Sag anlagt den 21. maj 2010 - Merlin m.fl. mod KHIM - Dusyma (Spiele)

(Sag T-231/10)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøgere: Merlin Handelsgesellschaft mbH (Forchtenberg, Tyskland), Rolf Krämer (Forchtenberg), BLS Basteln, Lernen, Spielen GmbH (Forchtenberg) og Andreas Hohl (Künzelsau, Tyskland) (ved Rechtsanwalt R. Kramer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Dusyma Kindergartenbedarf GmbH (Schorndorf, Tyskland)

Sagsøgernes påstande

Afgørelse truffet den 17. marts 2010 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 879/2009-3) annulleres, og EF-design nr. 526 801-0011 erklæres ugyldigt

Subsidiært annulleres af Tredje Appelkammers afgørelse, og sagen hjemvises til appelkammeret

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-design nr. 526 801-011 for varerne "spil (herunder uddannelsesspil)"

Indehaver af EF-designet: Dusyma Kindergartenbedarf GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Merlin Handelsgesellschaft mbH, Rolf Krämer, BLS Basteln, Lernen, Spielen GmbH og Andreas Hohl

Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 1 om EF-design, idet appelkammeret har foretaget en fejlagtig fortolkning af denne artikel, og ikke har taget hensyn til, at EF-designet kan have form af en del af varen.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1-24).