Sag T-161/13

First Islamic Investment Bank Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – fejlskøn – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – proportionalitet«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 22. september 2015

1.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne – den berørte persons adresse er kendt på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten – fristen løber fra datoen for retsaktens individuelle meddelelse – bevisbyrde

[Art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 3]

2.      Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde

(Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 1264/2012)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav

(Art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 1264/2012)

4.      EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – aktindsigt – ret, der er betinget af en anmodning herom til Rådet – overholdelse af en rimelig frist – krænkelse heraf – følger

(Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 1264/2012)

5.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23-29)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42-44)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 69-74)

4.      Hvad angår restriktive foranstaltninger over for Iran, så som indefrysning af midler for enheder, som støtter den iranske regering, forholder det sig således, at når tilstrækkeligt præcise oplysninger, som gør det muligt for den berørte enhed i tilstrækkelig grad at give sine synspunkter til kende vedrørende de oplysninger, som den lægges til last af Rådet, er blevet meddelt, indebærer princippet om overholdelse af retten til forsvar ikke en forpligtelse for denne institution til uden videre at give adgang til dokumenter, som er indeholdt i dens sagsakter. Det er kun efter anmodning herom fra den berørte part, at Rådet har pligt til at give adgang til alle administrative dokumenter, der ikke er fortrolige, og som vedrører den omhandlede foranstaltning.

Rådet er i denne forbindelse i mangel af en fastsat frist i den gældende lovgivning forpligtet til at give aktindsigt i de berørte dokumenter inden for en rimelig frist. På denne baggrund skal der ved undersøgelsen af, om den tid, der er gået, er rimelig, tages hensyn til den omstændighed, at for så vidt som den berørte person eller enhed ikke har ret til at blive hørt forud for vedtagelsen af en oprindelig afgørelse om opførelse af hans eller dens navn på listerne over personer eller enheder, der er berørt af de restriktive foranstaltninger, udgør aktindsigten den første mulighed for at få kendskab til de dokumenter, som Rådet har påberåbt sig til støtte for den pågældende opførelse, og har således en særlig betydning for vedkommendes forsvar.

Manglende eller sen meddelelse af et dokument, som Rådet har baseret sig på med henblik på vedtagelse eller opretholdelse af de restriktive foranstaltninger over for en enhed, udgør imidlertid kun en tilsidesættelse af retten til forsvar, der kan begrunde annullation af de pågældende retsakter, hvis det fastslås, at de omhandlede restriktive foranstaltninger ikke med rette har kunnet være vedtaget eller opretholdt, såfremt der kunne ses bort fra det ikke-meddelte dokument som belastende forhold.

(jf. præmis 79, 80 og 84)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 94-99)