Sag T-616/19 REV
Katjes Fassin GmbH & Co. KG
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 13. september 2021
»Retspleje – anmodning om ekstraordinær genoptagelse – EU-varemærker – indsigelsessag – søgsmål til prøvelse af EUIPO’s afgørelse om delvist afslag på registrering af et varemærke – tilbagetagelse af indsigelsen inden forkyndelsen af kendelsen om afvisning af sagen – faktiske omstændighed ukendt for sagsøgeren og for Retten – ekstraordinær genoptagelse af kendelsen – ufornødent at træffe afgørelse«
1. Retslig procedure – ekstraordinær genoptagelse – formalitetsbetingelser med hensyn til anmodningen – ny faktisk omstændighed – begreb – faktisk omstændighed af afgørende betydning, der er ukendt for sagsøgeren og Retten – tilbagetagelse af indsigelsen inden forkyndelsen af kendelsen om afvisning af sagen – omfattet
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b); statutten for Domstolen, art. 44; Rettens procesreglement, art. 169]
(jf. præmis 22, 25 og 26)
2. EU-varemærke – klagesag – søgsmål til prøvelse af afslag på en varemærkeansøgning som følge af en indsigelse – tilbagetagelse af indsigelsen – sagsgenstanden bortfaldet – ufornødent af træffe afgørelse
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b), art. 46 og 72; Rettens procesreglement, art. 130, stk. 2]
(jf. præmis 28-32)
Resumé
Den 18. januar 2017 indgav sagsøgeren, Katjes Fassin GmbH & Co. KG, en ansøgning om registrering af ordmærket WONDERLAND ved Det Europæiske Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Haribo The Netherlands & Belgium BV rejste indsigelse på grundlag af sit ældre Benelux-ordmærke WONDERMIX. Den 8. juli 2019 annullerede Fjerde Appelkammer ved EUIPO delvist indsigelsesafdelingens afgørelse, idet det tog hele indsigelsen til følge og fastslog, at der bestod en risiko for forveksling for en del af de varer, der var omfattet af det ansøgte varemærke.
Den klage, som Katjes Fassin indgav over denne førstnævnte afgørelse, blev afvist af Retten ved kendelse af 10. juli 2020 (1). Efter at være blevet bekendt med, at indsigeren havde tilbagetaget sin indsigelse mod registreringen af varemærket WONDERLAND, inden Retten afsagde sin kendelse, indleverede Katjes Fassin en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvorved denne anmodede Retten om at genoptage behandlingen af den omhandlede sag og at ændre sin kendelse.
Ved en første afgørelse (2) fastslog Retten, at begæringen om ekstraordinær genoptagelse kunne antages til realitetsbehandling. Ved en anden afgørelse (3) tog Retten denne anmodning til følge og fastslog, at det var ufornødent at træffe afgørelse i annullationssøgsmålet, da dette var blevet uden genstand.
Rettens bemærkninger
I sin første afgørelse udtalte Retten sig om realitetsbehandlingen af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Retten bemærkede indledningsvis, at der kun kan anmodes om ekstraordinær genoptagelse, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, og som inden dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse var ukendt for Retten og for den part, der anmoder om ekstraordinær genoptagelse (4). Retten understregede i øvrigt, at ekstraordinær genoptagelse udgør et ekstraordinært retsmiddel, som giver mulighed for at anfægte en endelig retslig afgørelses retskraft på grund af konstateringer af faktiske omstændigheder, som den dømmende myndighed har baseret sig på.
Efter at have foretaget disse præciseringer undersøgte Retten for det første, om anmodningen om ekstraordinær genoptagelse opfyldte betingelserne for antagelse til realitetsbehandling. I denne forbindelse bemærkede Retten, at selv om indsigeren havde oplyst EUIPO om tilbagetagelsen af indsigelsen, havde denne sidstnævnte ikke gjort disse oplysninger tilgængelige for Katjes Fassin. Da sagsøgeren ikke var blevet gjort bekendt med den faktiske tilbagetagelse af indsigelsen inden forkyndelsen den 10. juli 2020, havde den pågældende derfor ikke mulighed for at kende til denne faktuelle omstændighed på tidpunktet for forkyndelsen af kendelsen. Retten fremhævede ligeledes, at da denne afsagde den ovenfor nævnte kendelse, var den heller ikke bekendt med oplysningerne om tilbagetagelsen af indsigelsen, som hverken EUIPO eller indsigeren havde oplyst Retten om.
Retten bemærkede endvidere, at tilbagetagelsen af indsigelsen var en faktisk omstændighed af afgørende betydning. Når en indsigelse trækkes tilbage under en sag for Unionens retsinstanser, der vedrører en afgørelse om en klage indgivet til EUIPO over afgørelsen vedrørende indsigelsen, forsvinder grundlaget for sagen reelt, og denne er uden genstand. Retten fremhævede, at hvis denne havde været bekendt med tilbagetagelsen af indsigelsen forud for afsigelsen af kendelsen den 10. juli 2020, kunne det ikke udelukkes, at denne havde afstået fra at afsige denne kendelse.
For det andet udtalte Retten sig om Katjes Fassins søgsmålsinteresse. Retten bemærkede, at eksistensen af denne interesse i den foreliggende sag ikke kunne udelukkes, uanset at genstanden for annullationssøgsmålet som følge af tilbagetagelsen af indsigelsen ikke længere fandtes. Efter at have anført genstanden for den ekstraordinære genoptagelse, nemlig anfægtelse af en retlig afgørelses retskraft, konstaterede Retten, at anfægtelsen af retskraften af kendelsen af 10. juli 2020, som indeholdt faktiske og retlige betragtninger, der var ugunstige for sagsøgeren, gav denne sidstnævnte en fordel, der sikrede dennes søgsmålsinteresse. Retten bemærkede desuden, at den ekstraordinære genoptagelse af den ovenfor nævnte kendelse ligeledes kunne medføre en fordel for sagsøgeren med hensyn til fordelingen af de sagsomkostninger, som denne var blevet pålagt at betale.
Retten fastslog, at betingelserne for antagelse til realitetsbehandling af anmodningen om ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, og at Katjes Fassin havde en interesse i at anmode om ekstraordinær genoptagelse af kendelsen af 10. juli 2020.
I den anden afgørelse udtalte Retten sig om det materielle spørgsmål. Retten fastslog, at på tidspunktet for forkyndelsen af kendelsen af 10. juli 2020 var grundlaget for indsigelsesproceduren bortfaldet, og at den afgørelse, der var genstand for annullationssøgsmålet i hovedsagen, skulle anses for aldrig at have eksisteret. Hvis Retten følgelig rettidigt havde fået meddelelse om, at indsigelsen var blevet tilbagetaget, ville den ikke havde afsagt denne kendelse.
Retten tog derfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse til følge og fastslog, at som følge af tilbagetagelsen af indsigelsen blev annullationssøgsmålet uden genstand, og at det derfor var ufornødent at træffe afgørelse, og bestemte, at hver part skulle bære sine egne omkostninger for så vidt angik annullationssøgsmålet.