Sag T-383/03

Hynix Semiconductor Inc.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fortrolighed – indsigelse«

Sammendrag af kendelse

1.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling – betingelser – præcisering – begrundelse

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2)

2.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling – retsformandens undersøgelse i tilfælde af indsigelser – efterprøvelse af den hemmelige eller fortrolige karakter – interesseafvejning

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2; Rådets forordning nr. 2026/97, art. 29)

3.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – oplysninger gengivet gentagne gange i procesdokumenterne – krav om, at begæringen om fortrolig behandling omfatter alle de relevante afsnit

4.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – oplysninger, der ikke kan anses for hemmelige eller fortrolige

5.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – oplysninger, der kan anses for hemmelige eller fortrolige

6.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling af oplysninger, der reelt er hemmelige eller fortrolige, men nødvendige for intervenienternes udøvelse af de processuelle rettigheder – tages ikke til følge

1.      Artikel 116, stk. 2, i Rettens procesreglement fastsætter et princip om, at alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, skal tilstilles intervenienterne, hvorefter det kun undtagelsesvis kan tillades, at visse af sagens akter eller hemmelige eller fortrolige oplysninger udelades.

Det påhviler den part, der indgiver begæring om fortrolig behandling, nærmere at angive de pågældende dokumenter og oplysninger og på behørig vis at begrunde disses fortrolige karakter.

Kravet om nærmere angivelse er ikke opfyldt i en begæring om fortrolighed, hvori det ikke på noget tidspunkt er nærmere angivet, hvilke oplysninger der begæres udelukket fra videregivelsen af procesdokumenterne til intervenienterne, skønt intervenienterne skal kunne identificere disse oplysninger, så de kan fremsætte bemærkninger til fortroligheden heraf og til den eventuelle nødvendighed af, at oplysningerne tilstilles dem.

Begrundelseskravet skal vurderes i forhold til hvert enkelt dokuments og hver enkelt oplysnings særlige karakter. Der kan sondres mellem på den ene side de oplysninger, der efter deres karakter er hemmelige, som f.eks. forretningshemmeligheder af handelsmæssig, konkurrencemæssig, finansiel eller regnskabsmæssig karakter, eller fortrolige, som f.eks. rent interne oplysninger, og på den anden side andre dokumenter eller oplysninger, der kan være af hemmelig eller fortrolig karakter af årsager, som det påhviler den part, der indgiver begæringen, at godtgøre.

Hvad angår oplysninger, der består af tal og præcise oplysninger af handelsmæssig, konkurrencemæssig og finansiel karakter, er det – for at begrundelseskravet er opfyldt – tilstrækkeligt kort at angive, om de er af hemmelig eller fortrolig karakter.

(jf. præmis 17, 18, 31, 32, 34 og 35)

2.      Når en part indgiver en begæring i henhold til artikel 116, stk. 2, andet punktum, i Rettens procesreglement, skal retsformanden alene tage stilling til de dokumenter og oplysninger, hvis fortrolighed er bestridt af den anden part eller af en intervenient. Hvis der ikke er gjort indsigelser mod en begæring, skal der således ikke tages stilling hertil.

Hvis der skal tages stilling, påhviler det retsformanden først at undersøge, om de dokumenter og oplysninger, hvis fortrolighed er omtvistet, er hemmelige eller fortrolige. Retsformanden er i forbindelse med denne undersøgelse ikke bundet af en aftale om fortrolighed, der er indgået mellem sagsøgeren og en tredjepart angående dokumenter eller oplysninger, som vedrører denne tredjepart, og som fremgår af processkrifterne. Retsformanden er desuden ikke bundet af den omstændighed, at Kommissionen har givet tilsagn om fortrolig behandling af visse dokumenter og oplysninger under den administrative procedure, der har ført til vedtagelsen af den anfægtede retsakt. Det tilkommer derimod denne at undersøge, om det pågældende dokument eller den pågældende oplysning rent faktisk er hemmelig eller fortrolig.

Det kan dog i sager vedrørende en retsakt, der er vedtaget med hjemmel i forordning nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, være relevant at tage i betragtning, at institutionerne som led i den administrative procedure, der har ført til vedtagelsen af denne retsakt, efter at have modtaget en behørigt begrundet anmodning, har givet tilsagn om at behandle de dokumenter eller oplysninger fortroligt, som en part har indgivet, eller som er stillet til rådighed på et fortroligt grundlag, i medfør af denne forordnings artikel 29.

Når retsformandens undersøgelse fører denne til at drage den slutning, at visse dokumenter og oplysninger, hvis fortrolighed er anfægtet, er hemmelige eller fortrolige, skal denne herefter foretage en vurdering og afvejning af de foreliggende interesser for hvert enkelt af disse. I den forbindelse er vurderingen af betingelserne for at anvende undtagelsen i procesreglementets artikel 116, stk. 2, andet punktum, forskellig, alt afhængig af, om begæringen om fortrolig behandling er indgivet af hensyn til sagsøgeren eller til en tredjepart i sagen.

Hvis begæringen om fortrolig behandling er indgivet af hensyn til sagsøgeren, skal retsformanden for hvert enkelt dokument eller hver enkelt oplysning afveje denne parts berettigede hensyn til, at dennes interesser ikke lider alvorlig skade, med intervenienternes ligeså berettigede hensyn til at have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres processuelle rettigheder.

Hvis begæringen om fortrolig behandling er indgivet af hensyn til en tredjepart i sagen, medfører denne vurdering, at retsformanden for hvert enkelt dokument eller hver enkelt oplysning skal foretage en afvejning af tredjepartens interesse i, at de dokumenter eller hemmelige eller fortrolige oplysninger, som vedrører denne, beskyttes, over for intervenienternes interesse i at have adgang til disse oplysninger med henblik på udøvelsen af deres processuelle rettigheder

I alle tilfælde må sagsøgeren, som følge af, at retsforhandlingerne er offentlige og har kontradiktorisk karakter, imødese muligheden for, at visse af de dokumenter eller hemmelige eller fortrolige oplysninger, sagsøgeren vil fremlægge som sagsakter, er væsentlige for, at intervenienterne kan udøve deres processuelle rettigheder, og derfor skal tilstilles disse.

Endelig er det irrelevant, at en intervenient har tilbudt ikke at videregive de dokumenter eller oplysninger, som er omfattet af en anmodning om udeladelse i forbindelse med videregivelse af procesdokumenterne, og kun at anvende dem i forbindelse med sin intervention. Det er nemlig i alle tilfælde pålagt parterne og intervenienterne i en sag kun at anvende de procesdokumenter, de har fået tilstillet, med henblik på at udøve deres egne processuelle rettigheder.

(jf. præmis 36, 38-47 og 83)

3.      En begæring om fortrolig behandling er overflødig og skal forkastes, hvis den samme oplysning gentagne gange er gengivet i procesdokumenterne, og en part har forsømt at begære fortrolig behandling af hver enkelt af de passager, hvoraf oplysningen fremgår, således at oplysningen under alle omstændigheder tilstilles intervenienterne.

Når procesdokumenterne og de dokumenter, som er vedlagt som bilag hertil, omfatter et meget stort antal sider, og begæringen om fortrolig behandling vedrører et stort antal oplysninger, er det ikke er muligt at foretage en systematisk undersøgelse af, om hver enkelt oplysning, der er omfattet af begæringen, er anført andre steder i procesdokumenterne end dem, sagsøgeren har opregnet. Af denne årsag er det klart, at et tilsagn om fortrolig behandling af visse oplysninger kun vil have virkning, hvis det ikke efterfølgende viser sig, at visse af disse oplysninger er gengivet i passager i de procesdokumenter, der er tilstillet intervenienterne.

(jf. præmis 49-53)

4.      Oplysninger er hverken hemmelige eller fortrolige, fordi de vedrører intervenienterne og nødvendigvis er kendt af disse, fordi de er offentligt tilgængelige eller tilgængelige for visse specialiserede kredse, fordi de fremgår eller kan udledes af de oplysninger, som intervenienterne allerede (lovligt) har fået kendskab til eller vil få tilstillet, fordi de ikke er tilstrækkeligt specifikke eller præcise, fordi de er mindst fem år gamle og derfor kan opfattes som historiske, medmindre sagsøgeren påviser, at disse oplysninger stadig udgør væsentlige faktorer i dennes eller i den berørte tredjeparts handelsmæssige stilling, på trods af oplysningernes alder, eller fordi de i forhold til intervenienterne er egnet til at tilsløre de strategiske beslutninger, som sagsøgeren har taget eller påtænker at tage, og ikke til at afsløre indholdet af disse beslutninger. Derimod kan oplysninger, som sagsøgeren helt fra begyndelsen har begæret fortroligt behandlet, og hvorom det rettidigt er gjort gældende, at videregivelsen til intervenienterne var en materiel fejl fra sagsøgerens side, idet der anmodes om, at det bliver pålagt intervenienterne at tilbagegive dette dokument til Retten, ikke anses for lovligt videregivet til intervenienterne.

(jf. præmis 54-60, 75, 88 og 90)

5.      Oplysninger om tal eller tekniske oplysninger vedrørende sagsøgerens eller en berørt tredjeparts forretningspolitik og konkurrencemæssige stilling som dem, der vedrører sagsøgerens finansielle situation eller forpligtelser, som sagsøgeren har påtaget sig over for tredjeparter i sagen på dette punkt, er af hemmelig karakter, for så vidt de er specifikke, præcise og af nyere dato.

Andre dokumenter eller oplysninger, for hvilke sagsøgeren på behørig vis har begrundet, hvorfor dette er tilfældet i den omhandlede sag, kan være af fortrolig karakter. En begrundelse kan bl.a. være, at et dokument udgør en uadskillelig helhed af handelsmæssige oplysninger, der er specifikke, præcise og af nyere dato, og som allerede derfor udgør sagsøgerens forretningshemmeligheder, samt de fortrolige vurderinger af disse forretningshemmeligheder. Det er undtagelsesvis berettiget, at visse dokumenter skal anses for fortrolige i deres helhed, fordi de indeholder en strengt fortrolig strategisk og finansiel plan for en fremtidig periode.

(jf. præmis 62-67 og 86)

6.      En begæring vedrørende hemmelige eller fortrolige oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af intervenienternes processuelle rettigheder, skal forkastes. Intervenienterne kan ikke uden kendskab hertil imødegå de anbringender, som oplysningerne vedrører.

Derimod er der ingen hemmelige eller fortrolige oplysninger, der forekommer nødvendige for intervenienternes udøvelse af deres processuelle rettigheder, hvis der foreligger en sammenfatning i parternes indlæg, og hvis andre oplysninger, som i øvrigt fremgår af sagens akter, giver et tilstrækkeligt indblik heri.

(jf. præmis 70-73)