Language of document : ECLI:EU:F:2007:83

PERSONALERETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

16. maj 2007

Sag F-100/05 DEP

Eleni Chatziioannidou

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående: Begæring, hvorved Eleni Chatziioannidou i medfør af artikel 92, stk. 1, i procesreglementet for Retten i Første Instans, som finder tilsvarende anvendelse ved Personaleretten i medfør af artikel 3, stk. 4, i Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en Ret for EU-personalesager (EUT L 333, s. 7), indtil Personalerettens procesreglement træder i kraft, har anmodet om fastsættelse af sagsomkostningerne i forbindelse med dom af 14. november 2006 (sag F-100/05, Chatziioannidou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 129, og II-A-1, s. 487).

Udfald: Størrelsen af de udgifter, sagsøgeren kan kræve erstattet, fastsættes til 10 222 EUR.

Sammendrag

Retspleje – sagsomkostninger – opgørelse – forhold, der skal lægges til grund

[Procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 91, litra b); Rådets afgørelse 2004/752, art 3, stk. 4]

For så vidt angår bedømmelsen ved vurderingen af størrelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet, tilkommer det Fællesskabets retsinstanser at inddrage det samlede antal arbejdstimer, som objektivt set kan anses at have været nødvendige for sagen. I denne henseende kan størrelsen af en rådgivers salær ikke afhænge af omfanget af de indlæg, denne har udarbejdet. Indlægs kortfattethed kan nemlig både afspejle kvaliteten af ophavsmandens sammenfatning, hvilket er en besparelse af dommerens og modpartens arbejdstid, og være et tegn på hurtigt arbejde. Kortheden af et indlæg kan ikke i princippet anses at afspejle hurtigt eller summarisk arbejde fra ophavsmandens side.

(jf. præmis 23 og 24)

Henvisning til:

Retten, 30. oktober 1998, sag T-290/94 DEP, Kaysersberg mod Kommissionen, Sml. II, s. 4105, præmis 20; 20. november 2002, sag T-171/00 DEP, Spruyt mod Kommissionen, Sml. Pers I-A, s. 225, og II, s. 1127, præmis 29.