Language of document :

Rettens dom af 9. september 2015 – Toshiba mod Kommisionen

(Sag T-104/13) 1

(Konkurrence – karteller – verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – aftaler og samordnet praksis hvad angår priser, opdeling af markeder, kapacitet og produktion – bevis for deltagelse i kartellet – samlet og vedvarende overtrædelse – ansvar for overtrædelse – fælles kontrol – bøder – fuld prøvelsesret)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitor J. MacLennan og advokaterne J. Jourdan, A. Schulz og P. Berghe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Biolan, V. Bottka og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 final af 5. december 2012 vedrørende en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.437 – Katoderør til tv- og computerskærme), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, samt subsidiært en påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som denne er blevet pålagt

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra d), i Kommissionens afgørelse C(2012) 8839 final af 5. december 2012 vedrørende en procedure efter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.437 – Katoderør til tv- og computerskærme) annulleres delvist, for så vidt som den fastslår, at Toshiba Corp. har deltaget i et verdensomspændende kartel på markedet for katoderør til farve-tv fra den 16. maj 2000 til den 31. marts 2003.

Denne afgørelses artikel 2, stk. 2, litra g), annulleres, for så vidt som Toshiba er blevet pålagt en bøde på 28 048 000 EUR for sin direkte deltagelse i et verdensomspændende kartel på markedet for katoderør til farve-tv.

Den bøde, som Toshiba er blevet pålagt ved den pågældende afgørelses artikel 2, stk. 2, litra h), solidarisk med Panasonic Corp. og MT Picture Display Co. Ltd, fastsættes til 82 826 000 EUR.

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 114 af 20.4.2013.