Language of document : ECLI:EU:T:2015:610

Sag T-104/13

Toshiba Corp.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – aftaler og samordnet praksis hvad angår priser, opdeling af markeder, kapacitet og produktion – bevis for deltagelse i kartellet – samlet og vedvarende overtrædelse – ansvar for overtrædelse – fælles kontrol – bøder – fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 9. september 2015

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – uskyldsformodning – rækkevidde

(Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

2.      Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – fælles hensigt blandt de pågældende virksomheder – til hensigt at bidrage til de fælles mål, som alle de berørte virksomheder forfulgte – kendskab til det samlede kartels generelle rækkevidde og grundlæggende kendetegn – bevisbyrde

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

3.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – den kontrol, som moderselskabet har udøvet over sit datterselskab – egentlig udøvelse af en afgørende indflydelse af et moderselskab, der ejer en minoritetsandel – bevisbyrde – afgørende indflydelse, der kan udledes af en række indicier om de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

4.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – kontrol, som moderselskabet har udøvet over sit datterselskab – to af hinanden uafhængige moderselskabers fælles kontrol – egentlig udøvelse af en afgørende indflydelse af et moderselskab, der ejer en minoritetsandel – bedømmelseskriterier

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

5.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – aktindsigt – rækkevidde – nægtelse af at udlevere et belastende dokument – bevis for overtrædelsen, som kan føres ved henvisning til andre dokumentbeviser, der er blevet meddelt parterne – ingen tilsidesættelse af retten til forsvar

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 2)

6.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – moderselskabets ansvar kan ikke anses for et objektivt ansvar

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

7.      Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – rækkevidde – moderselskabet tilregnes sit datterselskabs ulovlige adfærd – konsekvenser for moderselskabet i tilfælde af annullation eller ændring af Kommissionens afgørelse

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

8.      Konkurrence – EU-regler – territorialt anvendelsesområde – kartel mellem virksomheder med hjemsted uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men som er gennemført og skaber virkninger på det indre marked – salg af det af kartellet omfattede produkt inden for Unionen – Kommissionens kompetence til at anvende Unionens konkurrenceregler – lovlighed under hensyn til folkeretten – intervention af datterselskaber, agenturer, eller filialer, som er etableret uden for Unionen – ingen betydning

(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)

9.      Konkurrence – EU-regler – territorialt anvendelsesområde – gennemførelse af kartellet inden for Unionen – vertikalt integreret virksomhed med produktionsenheder beliggende uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – indarbejdelse af de af kartellet omfattede produkter i produkter, der færdiggøres i disse produktionsenheder – den integrerede virksomheds salg af disse færdige produkter inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – omfattet

(Art. 101 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)

10.    Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – kriterier – et enkelt formål og samlet plan – komplementerende forbindelser mellem aftalerne – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning – møder, der blev organiseret og gennemført uafhængigt på flere kontinenter – indbyrdes forbindelse mellem møderne

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)

11.    Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – kriterier – et enkelt formål og en samlet plan – komplementerende forbindelser mellem aftalerne – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning – møder, der blev organiseret og gennemført uafhængigt på flere kontinenter – indbyrdes forbindelse mellem møderne

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – del af afsætningens værdi fastsat på grundlag af overtrædelsens grovhed – kriterier

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19 - 23)

13.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – formildende omstændigheder – Kommissionens skønsmargen med henblik på at foretage en samlet vurdering – begrænset deltagelse – manglende gennemførelse af kartellet – betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

14.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – tilpasning af grundbeløb – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber – omstændighed, som ikke er gentaget i de nye retningslinjer – Kommissionens skønsmargen

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelser 98/C 9/03, punkt 2 og 3, og Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29)

15.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – afsætning gennemført i direkte eller indirekte forbindelse med overtrædelsen – indarbejdelse af kartelomfattede produkter i produkter, der færdiggøres i produktionsenheder, der er vertikalt integreret i den påtalte virksomhed – den påtalte virksomheds afsætning af de færdige produkter i Det Økonomiske Europæiske Samarbejdsområde – hensyntagen til værdien af afsætningen af de færdige produkter i konkurrencen alene op til den del af denne værdi, der svarer til værdien af de kartelomfattede produkter– lovlig

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13)

1.      Jf. afgørelsens tekst

(jf. præmis 49 og 50)

2.      Det bemærkes vedrørende karteller, at det forhold, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, ikke nødvendigvis betyder, at en virksomhed, der deltager i et eller flere aspekter, kan holdes ansvarlig for den samlede overtrædelse. Kommissionen skal endvidere bevise, at denne virksomhed var bekendt med de andre virksomheders konkurrencebegrænsende aktiviteter på europæisk niveau, eller at den med rimelighed kunne forudse dem. Den blotte omstændighed, at der i henseende til formålet er identitet mellem en aftale, som en virksomhed har deltaget i, og et mere omfattende kartel, er ikke tilstrækkeligt til at anse virksomheden for at have deltaget i det omfattende kartel. Artikel 101, stk. 1, TEUF finder nemlig ikke anvendelse, medmindre der er en fælles hensigt blandt de pågældende parter.

Det er kun, såfremt virksomheden i forbindelse med sin deltagelse i denne aftale vidste eller burde have vidst, at den dermed indgik i det mere omfattende kartel, at dens deltagelse i den pågældende aftale kan betragtes som udtryk for dens deltagelse i det mere omfattende kartel. Med andre ord skal det godtgøres, at virksomheden har haft til hensigt ved sin egen adfærd at bidrage til de fælles mål, deltagerne som helhed har fulgt, og at den har haft kendskab til de konkrete handlinger, som de øvrige virksomheder har planlagt eller foretaget med de samme mål for øje, eller at den med rimelighed har kunnet forudse dem og været indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko.

Den berørte virksomhed skal således have kendskab til det omfattende kartels generelle rækkevidde og grundlæggende kendetegn. den blotte omstændighed, at der i henseende til formålet er identitet mellem genstanden for de møder, som virksomheden har deltaget i, og det omfattende kartel, samt at virksomheden har haft kontakt med de virksomheder, hvis deltagelse i det nævnte kartel var godtgjort, såfremt der ikke foreligger aspekter, der godtgør virksomhedens kendskab til eksistensen eller indholdet af aftalerne eller den omfattende samordnede praksis, er ikke tilstrækkeligt til at bevise et sådant kendskab til dette omfattende kartel.

(jf. præmis 52-54 og 56)

3.      Inden for konkurrence kan et datterselskabs adfærd tilregnes moderselskabet, bl.a. når datterselskabet, selv om det er en selvstændig juridisk person, ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet, navnlig under hensyn til de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem disse to virksomheder. Det påhviler i denne forbindelse principielt Kommissionen at påvise, at der har foreligget en sådan afgørende indflydelse, på grundlag af alle de faktiske omstændigheder.

Selv om det generelt forholder sig således, at hvis et moderselskab ejer majoriteten af selskabskapitalen i datterselskabet, giver dette moderselskabet mulighed for effektivt at udøve afgørende indflydelse på datterselskabet og navnlig på datterselskabets adfærd på markedet, kan en minoritetsandel ligeledes give et moderselskab mulighed for at udøve en sådan afgørende indflydelse, såfremt der dermed er forbundet rettigheder, som går videre end dem, der normalt indrømmes mindretalsaktionærer, med henblik på at beskytte deres økonomiske interesser, og som, når de vurderes i lyset af en række overbevisende retlige og økonomiske indicier, kan godtgøre, at der er udøvet en afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd på markedet.

(jf. præmis 93 og 95-97)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99-102 og 122)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 127-131)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 136)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 145-148 og 235)

8.      Når virksomheder med hjemsted uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), men som producerer varer, der sælges i EØS til tredjemand, samordner deres priser over for kunderne i EØS og iværksætter samordningen ved at sælge til de således koordinerede priser, deltager de i en samordning, som har til formål og til følge at begrænse konkurrencen på det indre marked som omhandlet i artikel 101 TEUF, og Kommissionen har territorial kompetence til at forfølge den.

Eftersom en overtrædelse af artikel 101 TEUF er en adfærd med to elementer, nemlig dannelsen af kartellet og dets iværksættelse, ville virksomhederne åbenbart få let adgang til at unddrage sig de nævnte forbud, hvis anvendelsen af konkurrencerettens forbud var afhængig af stedet for kartellets dannelse. Afgørende er således stedet, hvor kartellet føres ud i livet. Det er for at afgøre, om dette sted ligger i EØS, af underordnet betydning, om karteldeltagerne har gjort brug af datterselskaber, agenturer, underagenter eller filialer, som er etableret i EØS, med henblik på at knytte kontakter mellem sig og de dér etablerede købere. Endvidere er kriteriet om en aftales gennemførelse som tilknytningsmoment for aftalen til Unionens område opfyldt, når der blot foretages salg af det kartelomfattede produkt inden for dette område, uafhængigt af stedfæstelsen af forsyningskilderne og produktionsapparatet.

Eftersom betingelsen om iværksættelsen er opfyldt, må Kommissionens kompetence til at anvende Unionens konkurrenceregler over for en sådan adfærd anses for hjemlet ved territorialprincippet, som er almindeligt anerkendt i folkeretten.

(jf. præmis 154-157)

9.      Vedrørende karteller gælder, at når en vertikalt integreret virksomhed indarbejder de produkter, som er genstand for overtrædelsen, i færdige produkter i sine produktionsenheder beliggende uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan denne virksomheds afsætning af disse færdige produkter til uafhængige tredjeparter inden for EØS påvirke konkurrencen på markedet for disse produkter, og en sådan overtrædelse kan dermed anses for at have haft indvirkning i EØS, selv om markedet for de pågældende færdige produkter udgør et særskilt marked i forhold til det marked, der er berørt af nævnte overtrædelse.

(jf. præmis 161)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 162-168)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 184)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 187-197)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 201-205)

14.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 207-210)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 212-228)