Sag anlagt den 6. oktober 2009 - Vereniging Milieudefensie og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod Kommissionen
(Sag T-396/09)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøgere: Vereniging Milieudefensie (Amsterdam, Nederlandene) og Stichting Stop Luchtverontreiniging Utrecht (Utrecht, Nederlandene) (ved advocaat A. van den Biesen)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Det fastslås, at sagen kan antages til behandling og er begrundet.
Kommissionens beslutning K(2009) 6121 af 28. juli 2009, som anfægtes i nærværende sag, annulleres.
Kommissionen pålægges inden for en af Retten fastsat frist at behandle indholdet af anmodningen om en intern prøvelse.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne er to nederlandske miljøorganisationer, som i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006
1 har anmodet Kommissionen om at prøve en af Kommissionen tidligere truffet afgørelse K(2009) 2560 af 7. april 2009, hvorved Kommissionen gav Nederlandene tilladelse til først på et senere tidspunkt at efterkomme sine forpligtelser til at forbedre luftkvaliteten i henhold til direktiv 2008/50/EF
2. Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning om at afvise deres anmodning om at prøve den tidligere af Kommissionen til Nederlandene stilede afgørelse.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne for det første gjort gældende, at Kommissionen ikke i den anfægtede beslutning påberåbte sig det begrænsede anvendelsesområde for forordning nr. 1367/2006, som anført i artikel 2, stk. 1, litra c), og at Kommissionen dermed ikke traf afgørelsen af 7. april 2009 i sin egenskab af lovgiver.
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at afgørelsen af 7. april 2009 kun har individuel virkning og ikke nogen almengyldig karakter.
Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at når den afledte fællesskabsret ikke er i overensstemmelse med den af Rådet godkendte Århuskonvention
3, skal den afledte fællesskabsret fortolkes i overensstemmelse med nævnte konvention, og hvis ikke dette er muligt, må Fællesskabets institutioner og organer anvende konventionen direkte. Ifølge sagsøgerne skal artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning nr. 1367/2006 herefter ikke anvendes.