Language of document : ECLI:EU:C:2022:1016

Forenede sager C-148/21 og C-184/21

Christian Louboutin

mod

Amazon Europe Core Sàrl (C-148/21)
og
Amazon EU Sàrl (C-148/21),
og
Amazon Services Europe Sàrl (C-148/21)
og
Amazon.com Inc. (C-184/21)
og
Amazon Services LLC (C-184/21)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg))

 Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. december 2022

»Præjudiciel forelæggelse – EU-varemærker – forordning (EU) 2017/1001 – artikel 9, stk. 2, litra a) – rettigheder knyttet til et EU-varemærke – begrebet »brug« – operatør af et websted for onlinesalg, der integrerer en onlinemarkedsplads – annoncer offentliggjort på denne markedsplads af eksterne sælgere, der i disse annoncer anvender et tegn, der er identisk med en andens varemærke, for varer, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er registreret – opfattelse af dette tegn som en integrerende del af denne operatørs kommercielle kommunikation – præsentationsmåde for annoncerne, der ikke gør det muligt klart at adskille denne operatørs og disse eksterne sælgeres tilbud«

1.        EU-varemærker – EU-varemærkets virkninger – rettigheder knyttet til varemærker – ret til at forbyde brugen af varemærket – begrebet brug

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 9, stk. 2)

(jf. præmis 25-31)

2.        EU-varemærker – EU-varemærkets virkninger – rettigheder knyttet til varemærker – ret til at forbyde brugen af varemærket – begrebet brug – drift af en onlinemarkedsplads – eksistensen af en forbindelse mellem operatørens tjenesteydelser og det omhandlede tegn – omfattet – præsentationsmåde for annoncer – arten og omfanget af de tjenesteydelser, der leveres af operatøren – indvirkning

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 9, stk. 2]

(jf. præmis 38-43 og 48-54 samt domskonkl.)

Resumé

Siden 2016 har Christian Louboutin, der er en fransk designer af luksussko og ‑håndtasker, registreret den røde farve, der er påført ydersålen af en højhælet sko, som EU-varemærke.

Amazon driver websteder for onlinesalg af forskellige varer, som selskabet udbyder såvel direkte i eget navn og for egen regning som indirekte ved at stille en onlinemarkedsplads til rådighed for eksterne sælgere. Denne operatør tilbyder ligeledes de eksterne sælgere yderligere oplagrings- og forsendelsestjenester for deres varer.

Christian Louboutin konstaterede, at der på disse websteder regelmæssigt blev vist salgsannoncer for sko med røde såler, der ifølge ham vedrørte varer, som blev markedsført uden hans samtykke. Idet han påberåbte sig en krænkelse af de enerettigheder, der er knyttet til det omhandlede varemærke, anlagde han derefter to sager om varemærkekrænkelse mod Amazon ved Tribunal d’arrondissement de Luxembourg (kredsdomstolen i Luxembourg, Luxembourg) (1) og Tribunal de l’entreprise francophone de Bruxelles (den fransksprogede ret i handels- og erhvervsretlige sager i Bruxelles, Belgien) (2).

Disse retsinstanser besluttede derefter begge at forelægge Domstolen en række præjudicielle spørgsmål.

De anmodede nærmere bestemt Domstolen om at oplyse, om EU-varemærkeforordningen (3) skal fortolkes således, at operatøren af et websted for onlinesalg, der ud over operatørens egne salgstilbud integrerer en onlinemarkedsplads, kan anses for selv at gøre brug af et tegn, der er identisk med et EU-varemærke tilhørende en anden, for varer, der er identiske med dem, for hvilke dette varemærke er registreret, når eksterne sælgere uden samtykke fra indehaveren af dette varemærke udbyder sådanne varer, der er forsynet med dette tegn, til salg på denne markedsplads.

De har navnlig rejst spørgsmålet, om det i denne henseende er relevant, at denne operatør anvender en ensartet måde at præsentere de på dennes websted offentliggjorte tilbud på, idet denne viser de annoncer, der vedrører de varer, som denne sælger i eget navn og for egen regning, samtidig med de annoncer, der vedrører varer, som udbydes af eksterne sælgere på den nævnte markedsplads, at operatøren viser sit eget anerkendte distributørlogo på alle disse annoncer, og at operatøren tilbyder de eksterne sælgere yderligere tjenester i forbindelse med markedsføringen af deres varer, der består i at yde dem støtte ved præsentationen af deres annoncer, oplagring samt forsendelse af varer, der udbydes på samme markedsplads. I denne sammenhæng ønsker de forelæggende retter ligeledes oplyst, om der i givet fald skal tages hensyn til brugernes opfattelse af det omhandlede websted.

Domstolen (Store Afdeling) fik lejlighed til at give vigtige præciseringer vedrørende spørgsmålet om det direkte ansvar for operatøren af et websted for onlinesalg, der integrerer en onlinemarkedsplads, for krænkelser af de rettigheder, der tilkommer indehaveren af et EU-varemærke, som følger af den omstændighed, at et tegn, der er identisk med dette varemærke, fremgår af eksterne sælgeres annoncer på denne markedsplads.

Domstolens bemærkninger

Domstolen mindede om, at registreringen af et EU-varemærke i henhold til EU-varemærkeforordningen (4) giver indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af et tegn, der er identisk med dette varemærke, i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke EU-varemærket er registreret.

Domstolen bemærkede indledningsvis, at begrebet »gøre brug af« ikke er defineret i EU-varemærkeforordningen. Dette begreb omfatter ikke desto mindre for det første en aktiv handling og en direkte eller indirekte kontrol over den handling, der består i denne brug. Det er nemlig alene en tredjemand, som har en sådan kontrol, som faktisk er i stand til at bringe brugen af et varemærke, der er gjort uden indehaverens samtykke, til ophør.

Tredjemands brug af et tegn, der er identisk med eller ligner indehaverens varemærke, forudsætter for det andet i det mindste, at denne sidstnævnte gør brug af tegnet i forbindelse med sin egen kommercielle kommunikation. En person kan således give sine kunder mulighed for at gøre brug af tegn, der er identiske med eller ligner varemærker, uden at vedkommende selv gør brug af de nævnte tegn. Domstolen har således for så vidt angår operatøren af en onlinemarkedsplads fastslået, at brugen af tegn, der er identiske med eller ligner varemærker, i salgstilbud, som vises på denne onlinemarkedsplads, udelukkende foretages af denne operatørs kunder, der sælger varer, og ikke af operatøren selv, eftersom denne ikke bruger dette tegn i forbindelse med sin egen kommercielle kommunikation.

Domstolen bemærkede imidlertid, at den i sin tidligere retspraksis ikke var blevet stillet spørgsmål om betydningen af den omstændighed, at det omhandlede websted for onlinesalg ud over onlinemarkedspladsen integrerer salgstilbud fra operatøren af dette websted selv, mens de foreliggende sager netop vedrørte denne betydning. I det foreliggende tilfælde ønskede de forelæggende retter således oplyst, om operatøren af et websted for onlinesalg, der integrerer en onlinemarkedsplads, såsom Amazon, ud over den eksterne sælger ligeledes i sin egen kommercielle kommunikation gør brug af et tegn, der er identisk med en andens varemærke, for varer, som er identiske med dem, for hvilke dette varemærke er registreret, således at denne kan holdes ansvarlig for krænkelsen af varemærkeindehaverens rettigheder, når denne eksterne sælger udbyder sådanne varer, der er forsynet med dette tegn, til salg på denne markedsplads.

Domstolen konstaterede, at dette spørgsmål opstår uafhængigt af den omstændighed, at en sådan operatørs rolle i givet fald også kan vurderes efter andre retsregler, og at den – selv om operatørens vurdering af en sådan brug i sidste ende tilkom den nationale ret – kunne forsyne denne med de EU-retlige fortolkningselementer, som kunne være nyttige i denne henseende.

Hvad i denne henseende angår den kommercielle kommunikation præciserede Domstolen, at den brug, som operatøren af et websted, der integrerer en onlinemarkedsplads i sin egen kommercielle kommunikation, gør af et tegn, der er identisk med en andens varemærke, forudsætter, at dette tegn i tredjemands øjne fremstår som en integrerende del af denne og dermed som henhørende under dennes aktivitet.

I denne sammenhæng mindede Domstolen om, at i en situation, hvor tjenesteyderen bruger et tegn, der er identisk med eller ligner en andens varemærke, med henblik på at reklamere for varer, som en af dennes kunder markedsfører ved hjælp af denne tjeneste, gør denne tjenesteyder selv brug af dette tegn, når denne bruger tegnet på en sådan måde, at den pågældende skaber en forbindelse mellem det nævnte tegn og de tjenesteydelser, som den nævnte tjenesteyder leverer.

Domstolen har således allerede udtalt, at en sådan tjenesteyder ikke selv gør brug af et tegn, der er identisk med eller ligner en andens varemærke, når den af tjenesteyderen leverede tjenesteydelse ikke kan sammenlignes med en tjenesteydelse, der har til formål at fremme markedsføringen af varer, der er forsynet med dette tegn, og ikke indebærer, at der skabes en forbindelse mellem denne tjenesteydelse og det nævnte tegn, eftersom den pågældende tjenesteyder ikke bemærkes af forbrugeren, hvilket udelukker enhver forbindelse mellem virksomhedens tjenesteydelser og det omhandlede tegn.

Domstolen har derimod fastslået, at der foreligger en sådan forbindelse, når operatøren af en onlinemarkedsplads ved hjælp af en søge- og annonceringsydelse på internettet og ved hjælp af et søgeord, der er identisk med en andens varemærke, reklamerer for varer under dette varemærke, der udbydes til salg af dennes kunder på dennes onlinemarkedsplads. En sådan reklame skaber nemlig for de internetbrugere, der foretager en søgning på grundlag af dette søgeord, en åbenbar forbindelse mellem disse mærkevarer og muligheden for at købe dem via den nævnte markedsplads. Det er af denne grund, at indehaveren af dette varemærke kan forbyde denne operatør en sådan brug, når denne reklame krænker varemærkeretten som følge af, at den ikke eller kun med vanskelighed gør det muligt for en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom, at gøre sig bekendt med, om varerne hidrører fra varemærkeindehaveren eller fra en virksomhed, der er økonomisk forbundet med denne, eller derimod hidrører fra en tredjemand.

Domstolen udledte deraf, at det med henblik på at afgøre, om operatøren af et websted for onlinesalg, der integrerer en onlinemarkedsplads, selv gør brug af et tegn, der er identisk med en andens varemærke, i annoncer vedrørende varer, der udbydes af eksterne sælgere på denne markedsplads, skal bedømmes, om en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger af dette websted skaber en forbindelse mellem denne operatørs tjenesteydelser og det pågældende tegn.

Ud fra dette perspektiv skal det med henblik på at afgøre, om en annonce, der er offentliggjort på den nævnte markedsplads af en ekstern sælger, der er aktiv på denne markedsplads, og som bruger et tegn, der er identisk med en andens varemærke, kan anses for at udgøre en del af den kommercielle kommunikation, som operatøren af nævnte websted foretager, undersøges, om denne annonce kan skabe en forbindelse mellem de tjenesteydelser, der udbydes af denne operatør, og det pågældende tegn, fordi en bruger vil kunne tro, at det er operatøren, der i eget navn og for egen regning markedsfører den vare, for hvilken der er gjort brug af det pågældende tegn.

Domstolen fremhævede, at inden for rammerne af denne samlede vurdering af omstændighederne i den foreliggende sag er navnlig den måde, hvorpå annoncerne præsenteres, såvel individuelt som i deres helhed, på det omhandlede websted, og arten og omfanget af de tjenesteydelser, der leveres af operatøren af dette websted, af betydning.

Hvad for det første angår måden, hvorpå annoncer præsenteres, indeholder EU-retten en forpligtelse om, at annoncer vises på en gennemskuelig måde på internettet, således at en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger nemt kan adskille de tilbud, der hidrører fra operatøren af webstedet, fra tilbud fra eksterne sælgere, der er aktive på onlinemarkedspladsen. Domstolen fandt imidlertid, at den omstændighed, at operatøren anvender en ensartet præsentationsmåde for de offentliggjorte tilbud, idet denne viser sine egne annoncer og eksterne sælgeres annoncer samtidig, og viser dennes eget anerkendte distributørlogo såvel på dennes websted som på alle annoncer, kan gøre det vanskeligt at foretage en sådan klar sondring og således kan give det indtryk, at det er operatøren, der i sit eget navn og for egen regning markedsfører de varer, der udbydes til salg af disse eksterne sælgere.

For det andet kan arten og omfanget af de tjenesteydelser, der leveres af operatøren af en onlinemarkedsplads til sælgerne, og navnlig dem, der består i oplagring, forsendelse og administration af returnering af de nævnte varer, ligeledes give en oplyst og rimeligt opmærksom bruger det indtryk, at disse varer markedsføres af operatøren, og således skabe en forbindelse i disse brugeres øjne mellem disse tjenesteydelser og de tegn, der står på disse varer og i eksterne sælgeres annoncer.

Sammenfattende fastslog Domstolen, at operatøren af et websted for onlinesalg, der ud over operatørens egne salgstilbud integrerer en onlinemarkedsplads, kan anses for selv at gøre brug af et tegn, der er identisk med et EU-varemærke tilhørende en anden, for varer, der er identiske med dem, for hvilke dette varemærke er registreret, når eksterne sælgere uden samtykke fra indehaveren af dette varemærke udbyder sådanne varer, der er forsynet med dette tegn, til salg på denne markedsplads, hvis en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger af dette websted skaber en forbindelse mellem denne operatørs tjenesteydelser og det pågældende tegn, hvilket normalt er tilfældet, når en sådan bruger, henset til alle de forhold, der karakteriserer den omhandlede situation, kan få det indtryk, at det er den nævnte operatør, der selv i sit eget navn og for egen regning markedsfører de varer, der er forsynet med det nævnte tegn. Domstolen tilføjede, at det i denne forbindelse er relevant:

•      at denne operatør anvender en ensartet måde at præsentere de på dennes websted offentliggjorte tilbud på, idet denne viser de annoncer, der vedrører de varer, som denne sælger i eget navn og for egen regning, samtidig med de annoncer, der vedrører varer, som udbydes af eksterne sælgere på nævnte markedsplads

•      at denne viser sit eget anerkendte distributørlogo på alle disse annoncer

•      og at denne i forbindelse med markedsføringen af de varer, der er forsynet med det omhandlede tegn, tilbyder de eksterne sælgere yderligere tjenester, der bl.a. består i oplagring og forsendelse af disse varer.


1      Sag C-148/21.


2      Sag C-184/21.


3      Nærmere bestemt artikel 9, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).


4      Artikel 9, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).