Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 22. december 2011 - Al Chihabi mod Rådet

(Sag T-593/11 R)

(Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om foreløbige retsmidler - manglende uopsættelighed - intet alvorligt og uopretteligt tab)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fares Al-Chihabi (Alep, Syrien) (ved advokaterne L. Ruessmann og W. Berg)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I det væsentlige begæring om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1), Rådets afgørelse 2011/684/FUSP af 13. oktober 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 269, s. 33) og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 269, s. 18), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren

Konklusion

Begæringen om foreløbige retsmidler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________