Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 12. december 2011 - Akhras mod Rådet

(Sag T-579/11 R)

(Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler - manglende uopsættelighed - ikke alvorligt og uopretteligt tab)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Tarif Akhras (Homs, Syrien) (ved solicitors S. Ashley og S. Millar, D. Wyatt, QC, og barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og M.-M. Joséphidès, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I det væsentlige begæring om foreløbige forholdsregler og udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), af Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 247, s. 17) og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 269, s. 18), for så vidt som de vedrører sagsøgeren

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________