Language of document :

Rettens dom af 4. december 2015 – Sarafraz mod Rådet

(Sag T-273/13) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran – indefrysning af midler – begrænsninger af indrejse i eller transit gennem EU’s område – retsgrundlag – begrundelsespligt – ret til at blive hørt – urigtigt skøn – ne bis in idem – ytringsfrihed – mediefrihed – erhvervsfrihed – fri bevægelighed – ejendomsret)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mohammad Sarafraz (Teheran, Iran) (først ved advokat T. Walter, derefter ved advokaterne J.M. Viñals Camallonga, L. Barriola Urruticoechea og J.L. Iriarte Ángel)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix og Á. de Elera-San Miguel Hurtado, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Stiftung Organisation Justice for Iran (Amsterdam, Nederlandene) (først ved advokat G. Pulles og derefter ved advokat R. Marx)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af for det første Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 124/2013 af 11. marts 2013 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 68, s. 57), for det andet Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 68, s. 9), for det tredje Rådets afgørelse 2014/205/FUSP af 10. april 2014 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 109, s. 25), for det fjerde Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 371/2014 af 10. april 2014 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 109, s. 9), for det femte Rådets afgørelse (FUSP) 2015/555 af 7. april 2015 om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (EUT L 92, s. 91), og for det sjette Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/548 af 7. april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (EUT L 92, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Mohammad Sarafraz bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3)    Stiftung Organisation Justice for Iran bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 207 af 20.7.2013.