Language of document : ECLI:EU:T:2015:1000





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 17. december 2015 – Italien mod Kommissionen

(Sag T-275/13)

»Reglerne om sprog – meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af fuldmægtige – valg af andet sprog blandt tre sprog – kommunikationssprog med udvælgelsesprøvernes ansøgere – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27, stk. 1, og artikel 28, litra f) – princippet om forbud mod forskelsbehandling – proportionalitet«

1.                     Den Europæiske Union – reglerne om sprog – forordning nr. 1 – anvendelsesområde – forholdet mellem institutionerne og deres ansatte – omfattet i mangel af særlige lovbestemmelser (Rådets forordning nr. 1) (jf. præmis 40)

2.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – kommunikationssproget mellem Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) og ansøgerne – begrænsning – (tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 2; Rådets forordning nr. 1, art. 2) (jf. præmis 44-47)

3.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afholdelse – adgangsbetingelser og nærmere bestemmelser – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – grænser – overholdelse af den sprogordning, der er fastsat i forordning nr. 1 (tjenestemandsvedtægten, art. 2; Rådets forordning nr. 1, art. 2) (jf. præmis 51-53 og 87)

4.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – sondring i forhold til åbenbart urigtigt skøn (art. 263 TEUF, stk. 2, og art. 296 TEUF) (jf. præmis 65)

5.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog med henblik på deltagelse i prøverne – begrænsning af valget af det andet sprog – forskelsbehandling på grund af sprog – begrundelse vedrørende nødvendigheden af at vælge et begrænset antal sprog som interne kommunikationssprog – ikke tilladt [tjenestemandsvedtægten, art. 1d og art. 28, litra f), og bilag III, art. 1, stk. 1, litra f); Rådets forordning nr. 1, art. 1] (jf. præmis 71, 76, 77, 86, 100, 118 og 129)

6.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog med henblik på deltagelse i prøverne – ligebehandling – domstolsprøvelse – rækkevidde [tjenestemandsvedtægten, art. 1d og art. 28, litra f), og bilag III, art. 1, stk. 1, litra f); Rådets forordning nr. 1, art. 1] (jf. præmis 88 og 89)

7.                     Tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – annullation af meddelelserne om almindelige udvælgelsesprøver – de valgte ansøgeres berettigede forventning – ingen tvivl om resultaterne af udvælgelsesprøverne (art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91) (jf. præmis 133)

Sagens genstand

Påstand om annullation af meddelelsen om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/249/13 med henblik på oprettelsen af to ansættelsesreserver af fuldmægtige med henblik på besættelse af ledige stillinger inden for områderne makro- og finansøkonomi (EUT 2013, C 75 A, s. 1).

Konklusion

1)

Meddelelsen om den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/249/13, med henblik på oprettelse af to ansættelsesreserver af fuldmægtige med henblik på besættelse af ledige stillinger inden for områderne makro- og finansøkonomi, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Italienske Republik.

3)

Kongeriget Spanien og Forbundsrepublikken Tyskland bærer deres egne omkostninger i forbindelse med deres interventionsbegæringer.