Language of document : ECLI:EU:T:2014:864





Rettens dom (Niende Afdeling) af 8. oktober 2014 – Lidl Stiftung mod KHIM – A Colmeia do Minho (FAIRGLOBE)

(Sag T-300/12)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket FAIRGLOBE – de ældre nationale ordmærker GLOBO – relativ registreringshindring – manglende reel brug af de ældre varemærker – artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 – regel 22, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 2868/95«

1.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – fortolkning under hensyntagen til formålet med artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3) (jf. præmis 22)

2.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – bedømmelseskriterier (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3) (jf. præmis 24-28)

3.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – delvis brug – indvirkning – begrebet »del af de varer eller tjenesteydelser«, der er omfattet af registreringen (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3) (jf. præmis 47)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. april 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1981/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem A Colmeia do Minho Lda og Lidl Stiftung & Co. KG.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 2. april 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1981/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem A Colmeia do Minho Lda og Lidl Stiftung & Co. KG annulleres, for så vidt som den fastslog, at det i tilstrækkelig grad var blevet godtgjort, at der forelå reel brug af de ældre varemærker.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Lidl Stiftung & Co. KG afholdte omkostninger.