Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 14. marts 2024 – straffesag mod MA
(Sag C-202/24, Alchaster 1 )
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Tiltalt i straffesagen
MA
Præjudicielt spørgsmål
Når der i henhold til Trade and Cooperation agreement 1 (handels- og samarbejdsaftalen) af 30. december 2020 (som indarbejder bestemmelserne i rammeafgørelsen af 13.6.2002 om overgivelse af personer i henhold til europæiske arrestordrer 2 ) anmodes om overgivelse med henblik på retsforfølgning for terrorhandlinger, og personen forsøger at modsætte sig en sådan overgivelse med påstand om, at det ville være en krænkelse af artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention og grundlæggende frihedsrettigheder og chartrets artikel 49, stk. 2, idet der blev indført en retsakt, som ændrer den del af en straf, der kræves afsonet i et fængsel, samt ordningerne for prøveløsladelse, og denne retsakt blev vedtaget efter den dato, hvor den hævdede lovovertrædelse, som den pågældende persons overgivelse omhandler, havde fundet sted, og hvor følgende hensyn må lægges til grund:
Den anmodende stat (i dette tilfælde Det Forenede Kongerige) er part i den europæiske menneskerettighedskonvention og gennemfører konventionen i sin nationale lovgivning i henhold til Human Rights Act, 1998 (menneskerettighedsloven af 1998).
Det Forenede Kongeriges domstole (herunder Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongeriges øverste domstol)) har fastslået, at de omtvistede foranstaltningers anvendelse på indsatte, der allerede afsoner en af en domstol idømt straf, er forenelig med konventionen.
Det står frit for alle, herunder den pågældende person, at indgive en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis vedkommende overgives.
Der er intet grundlag for at antage, at en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke ville blive implementeret af den anmodende stat.
I overensstemmelse hermed mener nærværende domstol ikke, at det er godtgjort, at overgivelsen indebærer en reel risiko for overtrædelse af konventionens artikel 7 eller forfatningen.
Det anføres ikke, at overgivelse er udelukket i henhold til chartrets artikel 19.
Chartrets artikel 49 finder ikke anvendelse på retssagen eller domsafsigelsen.
Det gøres ikke gældende, at der er grund til at tro, at der er en væsentlig forskel i anvendelsen af konventionens artikel 7 og chartrets artikel 49.
Må en domstol, hvis afgørelse ikke kan appelleres i medfør af artikel 267, stk. 3, TEUF og under henvisning til chartrets artikel 52, stk. 3, og pligten til tillidsfuldt og loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og de medlemsstater, der i henhold til handels- og samarbejdsaftalen er forpligtet til at overholde bestemmelserne i den europæiske arrestordre for så vidt angår overgivelse, konkludere, at den eftersøgte ikke har godtgjort, at der foreligger en reel risiko for, at den pågældendes overgivelse vil udgøre en overtrædelse af chartrets artikel 49, stk. 2, eller er en sådan domstol forpligtet til at foretage yderligere undersøgelser, og hvad er i så fald karakteren og omfanget af en sådan undersøgelse?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen
1 EUT 2021, L 149, s. 10.
1 EFT 2002, L 190, s. 1.