Language of document :

Appel iværksat den 17. september 2021 af Ana Carla Mendes de Almeida til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 8. juli 2021 i sag T-75/21, Ana Carla Mendes de Almeida mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-576/21 P)

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Ana Carla Mendes de Almeida (ved advokaterne R. Leandro Vasconcelos, M. Marques de Carvalho og P. Almeida Sande)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af Rettens afgørelse i sag T-75/21, indeholdt i kendelsen afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 8. juli 2021, Mendes de Almeida mod Rådet (T‑75/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:424), hvori Retten afviste det søgsmål, som appellanten havde anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1117 1 af 27. juli 2020 om udpegelse af europæiske anklagere ved Den Europæiske Anklagemyndighed, for så vidt som José Eduardo Moreira Alves d’Oliveira Guerra herved blev udpeget til europæisk anklager ved Den Europæiske Anklagemyndighed som midlertidigt ansat i lønklasse AD 13 for en treårig periode, der ikke kan forlænges, fra den 29. juli 2020, som anlagt for sent.

I overensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen, og for så vidt som der ikke er grund til at antage, at sagen ikke er moden til påkendelse, træffer Domstolen selv endelig afgørelse i tvisten, eftersom den råder over alle faktiske og retlige omstændigheder med henblik herpå.

I overensstemmelse med artikel 38 i statutten for Domstolen træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, idet den tilpligter Rådet at bære sine egne omkostninger og at betale appellantens omkostninger i overensstemmelse med artikel 138 i Domstolens procesreglement, både i forbindelse med sagen for Retten og i forbindelse med sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender.

1.    Første anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og om en retlig fejl, for så vidt som Retten fandt, at søgsmålsfristen begynder at løbe fra datoen for offentliggørelsen af den anfægtede afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, i strid med det almindelige EU-retlige princip om ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 1 samt med de gældende bestemmelser i forordning (EU) 2017/1939 2 , som sikrer en beskyttelse af ansøgernes rettigheder, således som det følger af førnævnte forordnings opbygning og af princippet om Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed, fastsat i den nævnte retsakts artikel 6.

Appellanten har gjort gældende, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn og at der er sket en retlig fejl, for så vidt som Retten fandt, at søgsmålsfristen begynder at løbe fra datoen for offentliggørelsen af den anfægtede afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. På denne dato rådede appellanten ikke over de elementer, som gjorde det muligt for hende at anfægte den omtvistede afgørelse på grundlag af artikel 263 TEUF, som følger dels af den portugisiske regerings skrivelse af 29. november 2019, til Rådet for Den europæiske Union, hvori den anfægter den indplacering, der er fastsat af udvælgelsespanelet, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning 2017/1939, vedrørende de af regeringen præsenterede ansøgere og angiver dens præference for en anden ansøger, dels af det forhold, at Rådet modtog denne skrivelse. Retten tog ikke i sin afgørelse hensyn til eksistensen af denne skrivelse, der ligger til grund for den omtvistede afgørelse, indeholder to materielle fejl og rejser tvivl om opbygningen af proceduren for udnævnelse af europæiske anklagere samt sidstnævntes uafhængighed. Rådet underrettede først appellanten om denne skrivelse den 27. november 2020, udtrykkeligt med henblik på udøvelsen af hendes ret til forsvar. Appellanten har anfægtet, at søgsmålsfristen kunne begynde at løbe før denne dato, således som Retten fastslog, hvilket udgør en tilsidesættelse af det generelle EU-retlige princip om ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt af princippet om Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed, fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2017/1939.

2.    Andet anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og om en retlig fejl, for så vidt som Retten fandt, at Rådet fremsendte de individuelle begrundelser for den anfægtede afgørelse den 7. oktober 2020, i strid med det generelle EU-retlige princip om ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Appellanten har gjort gældende, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn og at der er sket en retlig fejl, for så vidt som Retten fandt, at hun under alle omstændigheder havde fået kendskab til den omtvistede afgørelse ved skrivelsen af 7. oktober 2020, hvorved Rådet fremsendte de individuelle begrundelser for den nævnte afgørelse til hende. I denne skrivelse oplyste Rådet imidlertid ikke appellanten om eksistensen af skrivelsen af 29. november 2019, fremsendt af den portugisiske regering til Rådet for Den Europæiske Union, uden hvilken den grund, som begrundede søgsmålet til prøvelse af den omtvistede afgørelse, ikke forelå.

3.    Tredje anbringende, der er fremført subsidiært, om manglende anvendelse af eller overdreven streng anvendelse af retspraksis vedrørende en undskyldelig fejl og manglende hensyntagen til anbringendet om eksistensen af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Ifølge fast retspraksis udelukker fuldt kendskab til en afgørelses endelige karakter samt til den søgsmålsfrist, der gælder i henhold til artikel 267 TEUF, ikke i sig selv, at en borger kan påberåbe sig en undskyldelig fejl, der kan begrunde, at hans søgsmål anlægges for sent. I den appellerede kendelse tog Retten ikke hensyn til den omstændighed, at Rådet skjulte eksistensen af den portugisiske regerings skrivelse, indtil den fremsendte denne til appellanten den 27. november 2020. En sådan situation kan, ifølge Domstolens praksis, udgøre en undskyldelig fejl, der kan begrunde, at søgsmålet blev anlagt for sent. Retten bortså ligeledes fra anbringendet om hændelige omstændigheder eller force majeure med henblik på at fravige anvendelsen af bestemmelserne i EU-retten om processuelle frister.

____________

1     EUT 2020, L 244. s. 18.

1     EFT 2000, C 364, s. 1.

1     Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12.10.2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT 2017, L 283, s. 1).