RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

20. juni 2012

Sag F-66/11

Alma Yael Cristina

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til at deltage i prøverne – retsmidler – søgsmål anlagt uden at afvente afgørelsen på den administrative klage – formaliteten – særlige adgangsbetingelser til udvælgelsesprøven – krav om erhvervserfaring«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, om dels en påstand om annullation af den af formanden for udvælgelseskomitéen EPSO/AST/111/10 trufne afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til prøverne i forbindelse med nævnte udvælgelsesprøve, dels en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte den skade, som hun hævder at have lidt som følge af denne afgørelse.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Alma Yael Cristina bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – afgørelse truffet af en udvælgelseskomité – forudgående administrativ klage – fakultativ karakter – indgivelse – følger – beskyttelsen af retten til at anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fremlagte eksamensbeviser eller dokumenteret faglig erfaring – udvælgelseskomitéens vurdering – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 2, stk. 2 og art. 5)

1.      Når en ansøger, der ikke kom i betragtning, anfægter en udvælgelseskomités afgørelse, er det på ingen måde nødvendigt, at han indgiver en forudgående klage over den afgørelse, som han ønsker at anfægte. Hvis en sådan ansøger ikke desto mindre retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, kan en sådan henvendelse uanset dens retlige karakter ikke indebære, at ansøgeren mister sin ret til at anlægge sag direkte ved Unionens retsinstanser. Spørgsmålet om, hvorvidt Unionens retsinstanser kan antage et sådant søgsmål til realitetsbehandling, er ikke undergivet betingelsen om, at den forudgående administrative procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 91, skal være udtømt, idet denne betingelse kun finder anvendelse på de søgsmål, for hvilke det er obligatorisk at indgive en administrativ klage.

Overholdelsen af retsplejehensyn kan i denne forbindelse ikke begrunde, at der på et søgsmål, som anlægges direkte ved Unionens retsinstanser, anvendes en formalitetsbetingelse, der ikke gælder for sådanne søgsmål, idet den ret, der tilkommer de ansøgere, som ikke kom i betragtning, til at indbringe en udvælgelseskomités afgørelse direkte for Unionens retsinstanser, ellers begrænses. Hvad angår overholdelsen af retsplejehensyn er den bedste måde at overholde dette princip på at behandle den sag, der anlægges direkte ved Personaleretten, uden at tage hensyn til indholdet af en klage, som ikke er indbragt for Personaleretten.

(jf. præmis 38, 40, 42, 50 og 51)

Henvisning til:

Domstolen: 30. november 1978, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Salerno m.fl. mod Kommissionen, præmis 10

Retten i Første Instans: 20. juni 1990, sag T-133/09, Burban mod Parlamentet, præmis 17

2.      Det tilkommer udvælgelseskomitéen i de konkrete tilfælde at vurdere, om den af ansøgerne angivne faglige erfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kræves efter meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen har herved inden for rammerne af vedtægtens bestemmelser vedrørende udvælgelsesprocedurerne et skøn for så vidt angår vurderingen af såvel karakteren og varigheden af ansøgernes tidligere erhvervede faglige erfaring som dennes større eller mindre relevans for de krav, der skal stilles i forbindelse med den stilling, der skal besættes. Unionens retsinstanser skal således i forbindelse med deres legalitetskontrol begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse.

En udvælgelseskomité kan for at kontrollere, om de adgangsbetingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, er opfyldt, i denne forbindelse kun tage de oplysninger i betragtning, der er angivet af ansøgerne i deres ansøgning, og den dokumentation, de er forpligtet til at fremlægge til støtte for ansøgningen, og den er på ingen måde forpligtet til at anmode ansøgerne om at fremlægge supplerende dokumentation eller til selv at foranstalte supplerende undersøgelser med henblik på at kontrollere, om ansøgeren opfylder samtlige betingelser i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Det fremgår af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i bilag III til vedtægten, at disse alene giver udvælgelseskomitéen mulighed for at anmode ansøgerne om supplerende oplysninger, når den finder, at der er tvivl om betydningen af en indgivet dokumentation. I denne forbindelse kan det ikke komme på tale at ændre en bestemmelse, hvis anvendelse ifølge lovgiver alene er tænkt som en mulighed for en udvælgelseskomité, til en forpligtelse.

(jf. præmis 67-69, 80 og 81)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 21. november 2000, sag T-214/99, Carrasco Benítez mod Kommissionen, præmis 71 og 78; 25. marts 2004, sag T-145/02, Petrich mod Kommissionen, præmis 37; 31. januar 2006, sag T-293/03, Giulietti mod Kommissionen, præmis 65 og 66

Personaleretten: 1. juli 2010, sag F-40/09, Časta mod Kommissionen, præmis 58 og 67 og den deri nævnte retspraksis