Language of document : ECLI:EU:T:2015:317





Rettens kendelse (Niende Afdeling) af 21. maj 2015 –

APRAM mod Kommissionen

(Sag T-403/13)

»Annullationssøgsmål – Samhørighedsfonden – forordning (EF) nr. 1164/94 – nedsættelse af finansiel bistand – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Kommissionen og rettet til en medlemsstat om at ophæve en økonomisk bistand fra Samhørighedsfonden – afgørelse, som ikke påbyder, at der iværksættes en tilbagesøgning af de udbetalte beløb hos de endelige modtagere – intet skøn for den pågældende medlemsstat hvad angår tilbagesøgning af de nævnte beløb i henhold til national ret – søgsmål anlagt af den enhed, der er ansvarlig for gennemførelsen af det pågældende projekt – ikke umiddelbart berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 35, 36, 40-43, 48-51 og 68)

2.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – akter, som nødvendiggør nationale gennemførelsesforanstaltninger – mulighed for de fysiske eller juridiske personer at anvende en præjudiciel forelæggelse til prøvelse af gyldigheden – forpligtelse for medlemsstaterne til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse (art. 4, stk. 3, TEU; art. 263, afsnit 4, TEUF og 267 TEUF) (jf. præmis 65 og 67)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 1870 final af 27. marts 2013 om nedsættelse af Samhørighedsfondens støtte til projektet »Udvikling af havneinfrastrukturen i den selvstyrende region Madeira – Porto do Caniçal«, Madeira (Portugal)

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

APRAM – Administração dos Portos da Região Autónoma da Madeira, SA, bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.