Language of document : ECLI:EU:F:2015:151

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

15. december 2015

Forenede sager F-101/14, F-102/14 og F-103/14

Nicole Clarke m.fl.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og design) (KHIM)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – ansatte ved KHIM – tidsbegrænset kontrakt med opsigelsesklausul – klausul, hvorefter kontrakten bringes til ophør i tilfælde af, at den ansatte ikke opføres på reservelisten efter en udvælgelsesprøve – datoen, fra hvilken opsigelsesklausulen har virkning – almindelige udvælgelsesprøver KHIM/AD/01/13 og KHIM/AST/02/13«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder Nicole Clarke, Sigrid Dickmanns og Elisavet Papathanasiou i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelserne af 28. november 2013, hvorved præsidenten for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM eller herefter »Harmoniseringskontoret«) fastslog, at i henhold til opsigelsesklausulen i deres kontrakter som midlertidigt ansatte bevirkede deres manglende opførelse på reservelisterne efter udvælgelsesprøverne KHIM/AD/01/13 og KHIM/AST/02/13, at deres ansættelsesforhold med Harmoniseringskontoret blev bragt til ophør.

Udfald:      Harmoniseringskontoret frifindes. Nicole Clarke, Elisavet Papathanasiou og Sigrid Dickmanns bærer deres egne omkostninger og betaler halvdelen af Harmoniseringskontorets omkostninger. Harmoniseringskontoret bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om anvendelse af en opsigelsesklausul i en midlertidigt ansats kontrakt, hvorefter en fortsættelse af ansættelsesforholdet afhænger af, at den ansatte opføres på reservelisten efter en almindelig udvælgelsesprøve – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – opsigelse af en tidsbegrænset kontrakt – tidsbegrænset kontrakt med en opsigelsesklausul, som finder anvendelse i tilfælde af ikke-opførelse på en reserveliste udfærdiget efter en almindelig udvælgelsesprøve med speciale i industrielle ejendomsrettigheder – meddelelse om udvælgelsesprøve, der forudsætter speciale i immaterielle rettigheder – klausulens anvendelighed

3.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse i lønklasse og indplacering på løntrin – midlertidigt ansat udnævnt til tjenestemand – hensyntagen til erhvervserfaring som tidligere midlertidigt ansat – foreligger ikke – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet kan ikke gøres gældende

[Tjenestemandsvedtægten, art. 32, og bilag XIII, art. 5, stk. 4; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 8]

4.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – tidsbegrænset kontrakt med opsigelsesklausul for det tilfælde, at den ansatte ikke optages på reservelisten for en almindelig udvælgelsesprøve – en midlertidig ansats genansættelse efter annullation af den afgørelse, hvorved opsigelsesklausulen blev bragt i anvendelse – genansættelse af en ansat i henhold til en ny kontrakt – genansættelse ikke anset for en efterfølgende forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a) og b), og art. 8, stk. 1 og 2; Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 5, stk. 1]

1.      Såvel den forudgående administrative klage som søgsmålet skal i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90, stk. 2, rettes mod en akt, der indeholder et klagepunkt, og som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.

Beslutningen om at anvende den opsigelsesklausul, som er indeholdt i den pågældendes kontrakt som midlertidigt ansat som følge af offentliggørelsen af en meddelelse om udvælgelsesprøve, er dermed bebyrdende for ham, for så vidt som en sådan klausul gør opretholdelsen af hans ansættelsesforhold afhængigt af, at hans navn er opført på reservelisten for den i meddelelsen omhandlede udvælgelsesprøve. Dette er navnlig tilfældet, henset til den pågældendes uvished med hensyn til, om han er optaget på den reserveliste, der er oprettet efter afslutningen af denne almindelige udvælgelsesprøve afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor.

(jf. præmis 44 og 45)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom af 13. juli 2000, Hendrickx mod Cedefop, T-87/99, EU:T:2000:191, præmis 37

Den Europæiske Unions Ret: dom af 20. maj 2010, Kommissionen mod Violetti m.fl., T-261/09 P, EU:T:2010:215, præmis 46

Personaleretten: dom af 14. april 2011, Clarke m.fl. mod KHIM, F-82/08, EU:F:2011:45, præmis 54, 74, 76 og 81

2.      Den omstændighed, at en opsigelsesklausul i en midlertidigt ansats kontrakt, som bestemmer, at kontrakten opsiges i tilfælde af, at den ansatte ikke opføres på reservelisten for den næstkommende almindelige udvælgelsesprøve inden for vedkommendes ansættelsesgruppe med speciale i industriel ejendomsret afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, udelukker i princippet ikke, at en udvælgelsesprøve, som organiseres inden for området for immaterielle rettigheder, lovligt kan være omfattet af bestemmelserne i den ansattes kontrakt, for så vidt som specialet inden for industriel ejendomsret er en integreret del af immaterielle rettigheder.

Heraf følger, at en meddelelse om udvælgelsesprøve, som forudsætter en specialisering inden for området for immaterielle rettigheder, ikke alene kan anses for omfattet af bestemmelserne i opsigelsesklausulen – for så vidt angår indholdet af meddelelsen, der fastsætter det teoretiske indhold af prøverne – men også for så vidt angår de egentlige betingelser for gennemførelsen af prøverne, idet disse betingelser skal vurderes på baggrund af de oplysninger, der er forelagt for Retten, og henset til den kontradiktoriske drøftelse mellem parterne.

(jf. præmis 57)

3.      En afgørelse om anvendelse af en opsigelsesklausul, som er indeholdt i en midlertidigt ansats kontrakt, hvorefter en fortsættelse af den pågældendes ansættelsesforhold afhænger af, at den pågældende opføres på reservelisten efter en almindelig udvælgelsesprøve, bevirker hverken direkte eller umiddelbart, at den berørte fastansættes i den ansættelsesgruppe og den lønklasse, som udvælgelsesprøven blev indledt med henblik på. Den berørte kan således ikke med rette gøre gældende, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat med den begrundelse, at dette indebærer, at vedkommende bliver ansat i samme lønklasse som nyansatte til trods for vedkommendes erhvervserfaring.

Under alle omstændigheder er en beslutning om at blive ansat i Unionens offentlige tjeneste, enten ved hjælp af en udvælgelsesprøve eller gennem en kontraktmæssig ansættelse, en beslutning, som udelukkende kan træffes af den pågældende, og nævnte beslutning kan have indvirkninger på den karriere, der gennemføres som tjenestemand af en tidligere kontraktansat, uden at sådanne konsekvenser kan tilskrives ansættelsesmyndigheden. Det kan nemlig ikke accepteres, at princippet om ligebehandling af ansøgerne til en udvælgelsesprøve tilsidesættes som følge af, at der foreligger forskelle, som følger af omstændigheder, der er særegne for hver ansøger.

(jf. præmis 94)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom af 5. april 2005, Hendrickx mod Rådet, T-376/03, EU:T:2005:116, præmis 33

Personaleretten: dom af 17. oktober 2013, Vasilev mod Kommissionen, F-77/12, EU:F:2013:150, præmis 31

4.      En ansat, der er bundet af en kontrakt uden sikkerhed i ansættelsen, der omfatter en opsigelsesklausul, hvorefter myndigheden kan opsige den omhandlede kontrakt i tilfælde af, at den ansatte ikke består en almindelig udvælgelsesprøve, er ikke forpligtet til at anfægte denne klausul allerede ved kontraktens indgåelse. Eftersom indføjelsen af opsigelsesklausulen er genstand for en kompleks proces, der indebærer et vist antal afgørelser, der kan være generelle eller individuelle, bør det være muligt for den pågældende ansatte under en verserende sag at anfægte gyldigheden af nævnte klausul, der fremgår af vedkommendes aftale om genansættelse, selv om denne er individuel, såfremt administrationen vedtager en afgørelse, der indebærer en anvendelse af klausulen på den pågældende.

Hvad angår en ansat, hvis genansættelse er besluttet på grundlag af artikel 266 TEUF som en foranstaltning til opfyldelse af en dom, hvorved en afgørelsen om at anvende opsigelsesklausulen på vedkommende annulleres, foretages en sådan genansættelse inden for rammerne af den pågældende ansattes tidligere kontrakt som midlertidigt ansat og ikke inden for rammerne af en ny kontrakt. Formålet med denne genansættelse er, at den ansatte med tilbagevirkende kraft skal genindplaceres i forbindelse med gennemførelsen af den omhandlede kontrakt fra datoen for ikrafttrædelsen af afgørelsen om opsigelse. Når nævnte kontrakt anses for en første forlængelse som omhandlet i bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, kan aftalen om genansættelse ikke udgøre en anden forlængelse som omhandlet i denne bestemmelse.

Hvad angår en ansat, hvis genansættelse er foretaget inden for rammerne af en ny kontrakt, omfatter den regel, som er fastsat i artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, situationen for en midlertidigt ansat, der efter at have indgået to på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter uden afbrydelse fortsætter sit ansættelsesforhold i en institution eller et bestemt agentur. Følgelig kan aftalen om genansættelse af denne ansatte ikke udgøre en efterfølgende forlængelse som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i disse ansættelsesvilkår, af en første kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra a), i disse ansættelsesvilkår, eftersom den ansattes ansættelsesforhold har været afbrudt som følge af opsigelsen af den pågældendes tidligere kontrakt næsten to år inden indgåelse af denne aftale.

Hvad endvidere angår fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tilsigter denne bestemmelse, henset til formålene med direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse indgået af EFS, UNICE og CEEP, at begrænse benyttelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter som midlertidigt ansat, og den er under alle omstændigheder omfattet af de foranstaltninger, som henhold til artikel 5, stk. 1, i rammeaftalen kan forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

(jf. præmis 104 og 106-110)

Henvisning til:

Personaleretten: dom af 15. september 2011, Bennett m.fl. mod KHIM, F-102/09, EU:F:2011:138, præmis 65, 80, 105, 106 og 112