Appel iværksat den 8. maj 2013 af Peter Schönberger til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 7. marts 2013 i sag T-186/11, Peter Schönberger mod Europa-Parlamentet
(Sag C-261/13 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Peter Schönberger (ved Rechtsanwalt O. Mader)
Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 7. marts 2013 i sag T-186/11 ophæves.
Appellantens påstand i første instans tages til følge. Annullation af afgørelsen, som Europa-Parlamentet meddelte appellanten ved skrivelse af 25. januar 2011, hvorved behandlingen af appellantens andragende nr. 1188/2010 blev afsluttet, uden at Udvalget for Andragender havde undersøgt indholdet heraf.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
I sin fremstilling af de faktiske omstændigheder har Retten undladt den omstændighed, at formanden for Udvalget for Andragender uden nogen begrundelse meddelte appellanten, at til trods for at andragendet kunne antages til behandling, var Udvalget for Andragender ikke i stand til at realitetsbehandle det. Følgelig har Retten foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at andragendet var blevet undersøgt.
Retten har fejlfortolket anvendelsesområdet for den grundlæggende ret til at indgive andragender, idet den med urette fandt, at det var begrænset til undersøgelse af, hvorvidt andragendet kunne antages til behandling. Anvendelsesområdet for den grundlæggende ret til at indgive andragender omfatter ligeledes en indholdsmæssig undersøgelse af andragendet samt en afgørelse i sagen, når andragendet kan antages til realitetsbehandling (ret til behandling af andragendet).
Retten har været inkonsekvent, idet den bekræftede, at Parlamentets manglende behandling af et andragende, der kan antages til realitetsbehandling, ikke medfører retligt bindende virkninger i modsætning til en manglende behandling af et andragende, der ikke kan antages til realitetsbehandling.
Retten har modsat sin egen retspraksis, som den fremgår af Tegebauer-dommen 1 (sag T-308/07). Retten fastslog nemlig i nævnte dom, at det vil være til skade for den effektive virkning af retten til at indgive andragender, såfremt andragendets indhold ikke bliver undersøgt.
Retten har overset, at Parlamentet begik en retlig fejl, idet det ikke begrundede sin afgørelse. I stedet har Retten anvendt den manglende behandling af andragendet som begrundelse for sin egen afgørelse.
Retten har undladt at tage stilling til den omstændighed, at appellanten ikke har haft mulighed for at give en objektiv fremstilling af sin sag for Udvalget for Andragender.
____________1 Rettens dom af 14.9.2011, sag T-308/07, Tegebauer, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser.