Sag anlagt den 19. maj 2011 - El Gazaerly mod Rådet

(Sag T-266/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Naglaa Abdallah El Gazaerly (London, Det Forenede Kongerige) (ved D. Pannick, QC, barrister R. Lööf og solicitor M. O'Kane)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4), der gennemfører Rådets afgørelse 2011/172/FUSP, annulleres.

Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale en erstatning på 10 000 EUR.

Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

Ved det første anbringende gøres det gældende, at artikel 29 TEU er et fejlagtigt og/eller utilstrækkeligt retsgrundlag for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP, idet:

nævnte afgørelse ikke har et udenrigspolitisk formål

vedtagelsen af en sådan afgørelse (og af Rådets forordning (EU) nr. 270/2011) udgør magtmisbrug, og

optagelsen af sagsøgeren i bilaget til Rådets afgørelse 2011/172/FUSP (og den tilhørende forordning) var irrationel.

Ved det andet anbringende gøres det gældende, at inkluderingen af sagsøgeren i anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 tilsidesætter hans ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Ved det tredje anbringende gøres det gældende, at inkluderingen af sagsøgeren i anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

Ved det fjerde anbringende gøres det gældende, at sagsøgeren som en direkte følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 har lidt tab, som Unionen skal erstatte.

____________