Language of document :

Sag anlagt den 24. maj 2011 - Video Research USA mod KHIM (VR)

(Sag T-267/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Video Research USA, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1187/2010-2) annulleres.

Sagen hjemvises til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) med anbefaling om, at anmodningen om restitutio in integrum for EF-varemærkeregistrering nr. 919321 efterkommes.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret og for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "VR" - EF-varemærkeregistrering nr. 919324

Undersøgerens afgørelse: Afslag på anmodningen om restitutio in integrum og opretholdelse af annullationen af EF-varemærkeregistrering nr. 919324

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 81 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig anvendelse af denne artikel og en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet det fastslog, at sagsøgerens befuldmægtigede under de givne omstændigheder ikke havde udvist den fornødne omhu.

____________