Sag anlagt den 7. marts 2014 – ANKO mod Kommissionen

(Sag T-154/14)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: ANKO Anonymos Etairia Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (Athen, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at det samlede beløb på 185 664,10 EUR, som Kommissionen allerede har betalt til sagsøgeren for projektet OASIS samt det samlede beløb på 465 062,84 EUR, som Kommissionen allerede har betalt for projektet PERFORM, udgør støtteberettigede udgifter.

Det fastslås, at beløbet på 1 824,05 EUR, som Kommissionen ikke har betalt for projektet OASIS, og beløbet på 637 117,17 EUR, som Kommissionen ikke har betalt som finansiel støtte til projektet PERFORM, udgør støtteberettigede udgifter, som Kommissionen som en konsekvens heraf skal betale til ANKO.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål vedrører Kommissionens ansvar i henhold til artikel 272 TEUF for kontrakt a) nr. 215754 og kontrakt b) nr. 215952, der har til formål at gennemføre projekt a) OASIS og projekt b) PERFORM.

    Sagsøgeren har nærmere bestemt gjort gældende, at selv om denne har opfyldt sine kontraktmæssige forpligtelser, har Kommissionen i strid med de nævnte kontrakter, med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, med princippet om forbud mod misbrug af rettigheder og med proportionalitetsprincippet fremsat krav om tilbagebetaling af de beløb, der blev betalt til ANKO, for så vidt som de er ikke-støtteberettigede udgifter, og Kommissionen har afholdt sig fra at betale den finansielle støtte. Af denne grund har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sine kontraktmæssige forpligtelser over for ANKO ved at afvise, at næsten samtlige de beløb, der er betalt til sagsøgeren for projekterne OASIS og PERFORM, er støtteberettigede og ved at gøre krav på beløbene som følge af, at de er uretmæssigt udbetalt. For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at tilbagesøgningen af samtlige beløb er disproportional og uberettiget.