Sag anlagt den 6. september 2013 – Systran mod Kommissionen

(Sag T-481/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Systran SA (Paris, Frankrig) (ved advokat J. Hoss)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelserne af 5. juli 2013 og af 21. august 2013 truffet af Europa-Kommissionen eller Den Europæiske Union annulleres.

Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved nærværende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved denne efter Domstolens dom af 18. april 2013, Kommissionen mod Systran og Systran Luxembourg (sag C-103/11 P, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), inddriver udligningsrenter med tillæg af morerenter fra 19. august 2013 for det beløb, som Kommissionen havde betalt sagsøgeren i forbindelse med erstatningen efter Rettens dom af 16. december 2010, Systran og Systran Luxembourg mod Kommissionen (sag T-19/07, Sml. II, s. 6083), som blev ophævet ved Domstolens dom.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om Kommissionens manglende kompetence til at træffe de anfægtede afgørelser, for så vidt som Kommissionen ikke ville have kompetence til at tilkende sig selv udligningsrenter, idet sådanne renter alene kan tilkendes af en retsinstans, eftersom de har til formål at erstatte et tab, der følger af, at en af parterne ikke har opfyldt sine forpligtelser. Sagsøgeren gør gældende, at tilkendelsen af udligningsrenter ikke er del af afviklingen af virkningerne af en dom afsagt af Domstolen.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af de generelle principper i EU-retten såvel henset til tilkendelsen af renter som til det generelle princip om forbud mod ugrundet berigelse. Sagsøgeren gør gældende:

at Kommissionen har tilsidesat det generelle princip i EU-retten eller det fælles princip i medlemsstaterne om tilkendelse af udligningsrenter, idet den tilkender sig selv udligningsrenter, uden at der er nogen skade, som sagsøgeren er skyld i

at Kommissionen har tilsidesat det generelle princip om forbud mod ugrundet berigelse, idet en privatretlig juridisk person pålægges en forpligtelse, der ikke er fastsat i traktaten, og under alle omstændigheder henset til beregningen af rentebeløbet, idet den tilkender sig selv et fast rentebeløb med tillæg af 2% på grund af inflation.

Tredje anbringende om en magtfordrejning begået af Kommissionen, for så vidt som denne ikke ville kunne basere sig på artikel 299 TEUF for at kræve betaling af udligningsrenter i mangel af retsgrundlag, der tillægger den denne kompetence, og i mangel af en retsafgørelse, der tilpligter sagsøgeren at betale dem.