Language of document :

Sag anlagt den 26. maj 2016 – GeoClimaDesign mod EUIPO – GEO Gesellschaft für ENERGIE und Oekologie (GEO)

(Sag T-280/16)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: GeoClimaDesign AG (Fürstenwalde/Spree, Tyskland) (ved advokat B. Lanz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: GEO Gesellschaft für ENERGIE und Oekologie GmbH (Langenhorn, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: GEO Gesellschaft für ENERGIE und Oekologie GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »GEO« – EU-varemærke nr. 8 331 076

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1679/2015-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Det omhandlede varemærke erklæres ugyldigt, subsidiært erklæres det omhandlede varemærke ugyldigt for forberedelse af byggeprojekter i organisatorisk henseende inden for vedvarende energi, særlig vindenergianlæg og vindmølleparker i klasse 35, entreprenørvirksomhed i forbindelse med realisering af projekter inden for vedvarende energi, særlig vindenergianlæg og vindmølleparker; reparation og vedligeholdelse af vindenergianlæg i klasse 37, samt teknisk projektplanlægning af projekter inden for energiforsyning; teknisk projektplanlægning af projekter inden for vedvarende energi, særlig vindenergianlæg og vindmølleparker; ingeniørvirksomhed inden for vedvarende energi, særlig vindenergianlæg; udarbejdelse af tekniske og videnskabelige syns- og skønsrapporter i klasse 42.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.

____________