Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2017 – SC Casa Noastră SA mod Ministerul Transporturilor – Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier ISCTR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Balş – Judeţul Olt – Rumænien)
(Sag C-245/15) 1
(Præjudiciel forelæggelse – transport ad landevej – sociale bestemmelser – undtagelser – forordning (EF) nr. 561/2006 – artikel 3, litra a) – forordning (EF) nr. 1073/2009 – artikel 2, nr. 3) – personbefordring i form af rutekørsel – begreb – gratis befordring arrangeret af en erhvervsdrivende for sine medarbejdere til og fra arbejdsstedet i køretøjer, der tilhører den erhvervsdrivende, og som føres af en af dennes ansatte)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Balş – Judeţul Olt
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Casa Noastră SA
Sagsøgt: Ministerul Transporturilor – Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier ISCTR
Konklusion
Artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og forordning (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 skal fortolkes således, at befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde, arrangeret af arbejdstagernes arbejdsgiver, og hvor rutens længde ikke overstiger 50 km, er omfattet af anvendelsesområdet for den undtagelse, der er foreskrevet i artikel 3, litra a), i forordning nr. 561/2006, hvorefter denne forordning ikke finder anvendelse på en sådan befordring.
____________1 EUT C 337 af 12.10.2015.