Language of document : ECLI:EU:C:2009:337

Sag C-241/07

JK Otsa Talu OÜ

mod

Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus)

»EUGFL – forordning (EF) nr. 1257/1999 – fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget«

Sammendrag af dom

Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget

(Rådets forordning nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 2223/2004, art. 24, stk. 1, art. 37, stk. 4, og art. 39, stk. 3)

Bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som ændret ved forordning nr. 2223/2004, sammenholdt med forordningens artikel 37, stk. 4, og artikel 39, er ikke til hinder for, at en medlemsstat på grund af utilstrækkelige budgetmidler begrænser kategorien af modtagere af støtte til udvikling af landdistrikterne til kun at omfatte de landbrugere, der allerede var berørt af en beslutning om tildeling af en sådan støtte vedrørende det foregående budgetår.

Med hensyn til formålet med forordning nr. 1257/1999, der omfatter fremme af udviklingen af miljøvenligt landbrug og landdistrikterne i almindelighed, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at forvalte deres finansielle ressourcer på en forsvarlig måde, således at enhver ansøger, der opfylder betingelserne for støtteberettigelse i henhold til samme forordning, kan få del i støtten til udvikling af landdistrikterne. Medlemsstaterne kan dog i medfør af artikel 37, stk. 4, og artikel 39, stk. 3, i denne forordning fastsætte yderligere eller mere restriktive betingelser for ydelse af fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne, forudsat at der er sammenhæng mellem disse betingelser og de mål og krav, der er fastsat i nævnte forordning, og at støtteforanstaltningerne, hvis det er nødvendigt for at sikre forenelighed og sammenhæng, efterfølgende kan revideres af medlemsstaterne. Da planlægningen af en ordning for støtte til at drive miljøvenligt landbrug således kan udvikle sig, bør tilpasning af nævnte ordning foretages under iagttagelse af denne forordning.

Henset til den situation, der var forbundet med, at det i den pågældende medlemsstat blev konstateret, at der forelå utilstrækkelige budgetmidler, lå det valg, som den estiske lovgiver foretog med henblik på at indskrænke den kategori af landbrugere, der var berettigede til støtte til udvikling af landdistrikterne, til alene at omfatte de landbrugere, der allerede i løbet af det foregående budgetår havde påtaget sig forpligtelser vedrørende miljøvenligt landbrug, inden for det råderum, som medlemsstaterne har i henhold til forordning nr. 1257/1999.

(jf. præmis 38-40, 48 og 54 samt domskonkl.)