Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 7. marts 2024 – WebGroup Czech Republic, a.s. og NKL Associates s. r. o. mod Ministre de la Culture og Premier ministre

(Sag C-188/24, WebGroup Czech Republic og NKL Associates)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: WebGroup Czech Republic, a.s. og NKL Associates s. r. o.

Sagsøgte: Ministre de la Culture og Premier ministre

Procesdeltagere: Osez le féminisme!, Le mouvement du Nid og Les effronté-E-S

Præjudicielle spørgsmål

For det første, skal strafferetlige bestemmelser, navnlig generelle og abstrakte bestemmelser, som fastsætter, at visse handlinger udgør en strafbar handling, som kan retsforfølges, anses for at henhøre under det »koordinerede område« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF ¹ af 8. juni 2000, når de kan anvendes på både den adfærd, der udvises af en leverandør af informationssamfundstjenester, og den adfærd, der udvises af enhver anden fysisk eller juridisk person, eller skal det, for så vidt som direktivet udelukkende har til formål at harmonisere visse retlige aspekter af disse tjenester uden at harmonisere det strafferetlige område som sådan og kun fastsætter krav til tjenester, lægges til grund, at sådanne strafferetlige bestemmelser ikke kan anses for at være krav til adgangen til og udøvelsen af aktiviteten som leverandør af informationssamfundstjenester, som henhører under det »koordinerede område« i henhold til dette direktiv? Det ønskes navnlig oplyst, om strafferetlige bestemmelser, som tager sigte på at sikre beskyttelsen af mindreårige, falder ind under dette »koordinerede område«.

Skal det forhold, at leverandører af onlinekommunikationstjenester pålægges at installere anordninger, som har til formål at forhindre muligheden for, at mindreårige får adgang til det pornografiske indhold, som leverandørerne udbreder, anses for at henhøre under det »koordinerede område« i henhold til direktiv 2000/31/EF, som kun harmoniserer visse retlige aspekter af de pågældende tjenester, eftersom denne forpligtelse ganske vist vedrører udøvelsen af aktiviteten som leverandør af informationssamfundstjenester, for så vidt som den angår leverandørens adfærd eller tjenestens kvalitet eller indhold, men hverken vedrører tjenesteydernes etablering, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter, formidleransvar, adfærdskodekser, udenretslig bilæggelse af tvister, klageadgang og samarbejde mellem medlemsstaterne, og dermed ikke angår nogen af de spørgsmål, der er omfattet af harmoniseringsbestemmelserne i direktivets kapitel II?

c)    Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende, hvorledes skal de krav, der følger af direktiv 2000/31/EF, og de krav, der følger af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, navnlig beskyttelsen af den menneskelige værdighed og barnets tarv som sikret ved artikel 1 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, da bringes i overensstemmelse, når den blotte iværksættelse af individuelle foranstaltninger ikke synes at sikre en effektiv beskyttelse af disse rettigheder? Findes der et generelt princip i EU-retten, som bemyndiger medlemsstaterne til navnlig i hastetilfælde at træffe de foranstaltninger – herunder generelle og abstrakte foranstaltninger over for en bestemt kategori af tjenesteydere – som er nødvendige for at beskytte mindreårige mod trusler mod deres værdighed og integritet, ved om nødvendigt for så vidt angår tjenesteydere, der er omfattet af direktiv 2000/31/EF, at fravige det i dette direktiv fastsatte princip om hjemlandstilsyn med disse tjenesteydere?

____________

¹     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1).