Appel iværksat den 3. marts 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-795/19, HB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-160/22 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, J. Estrada de Solà og B. Araujo Arce, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: HB

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten den 21. december 2021 (sag T-795/19) ophæves, for så vidt som den afviste annullationssøgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019)7319 final af 15. oktober 2019 (domskonklusionens punkt 1), og pålagde Kommissionen at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i sagen om foreløbige forholdsregler (domskonklusionens punkt 3).

Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling.

HB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering: Retten så bort fra og gjorde bestemmelserne i den af Kommissionen trufne afgørelse under udøvelse af sine offentligretlige beføjelser i kontraktmæssig sammenhæng ineffektive ved at kvalificere disse foranstaltninger som kontraktmæssige foranstaltninger og ved at lade dem være undergivet den ret, der skal træffe afgørelse om kontraktforholdet. Denne fejlagtige retlige kvalificering har påvirket den appellerede doms præmis 67-90.

Det andet anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår denne afgørelses artikel 1 (dommens præmis 67-78) og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Ved at kvalificere den første artikel i afgørelsen, som fastslår HB’s ansvar i forbindelse med begåelsen af en uregelmæssighed i proceduren for tildeling af en kontrakt, gengav Retten de faktiske omstændigheder urigtigt og foretog en urigtig kvalificering af artikel 1 som værende kontraktmæssig.

Det tredje anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår afgørelses artikel 2 og 3 (dommens præmis 79-86). Ved at kvalificere nedsættelsen af kontraktens pris til 0 EUR og ved at tilbagesøge de allerede udbetalte beløb handlede Kommissionen ikke i kontraktmæssig sammenhæng, men udøvede sine offentligretlige beføjelser. Retten tog fejl, da den sidestillede bestemmelserne i disse artikler med konsekvenserne af en annullation af en kontrakt ved svig eller mangler ved samtykket.

____________