Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. februar 2009 - Belgische Staat mod N.V. Cobelfret (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Antwerpen - Belgien)

(Sag C-138/07) 1

(Direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - direkte virkning - nationale bestemmelser, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udloddet udbytte - udelukkende fradrag for modtaget udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, i det omfang moderselskabet har et skattepligtigt overskud)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Belgische Staat

Sagsøgt: N.V. Cobelfret

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Hof van beroep te Antwerpen - fortolkning af artikel 4 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) - nationale bestemmelser, der har til formål at hindre dobbeltbeskatning af udloddet udbytte - betingelser

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter udbytte, som et moderselskab modtager, indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag for derefter at fratrækkes i dette beskatningsgrundlag med 95%, for så vidt som der for den omhandlede skatteperiode efter fradrag for andre fritagne udbytter består et overskud.

Artikel 4, stk. 1, første led, i direktiv 90/435 er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til at kunne påberåbes ved de nationale domstole.

____________

1 - EUT C 117 af 26.5.2007.