Language of document :

Rettens dom af 20. december 2023 – Abramovich mod Rådet

(Sag T-313/22) 1

[Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indrejserestriktioner på medlemsstaternes område – opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne – begrebet »fremtrædende erhvervsfolk« – artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145/FUSP – begrundelsespligt – ret til forsvar – urigtigt skøn – proportionalitet – ligebehandling – ejendomsret – frihed til at oprette og drive egen virksomhed – ret til privatlivets fred – anvendelse af indrejserestriktioner på en statsborger i en medlemsstat – fri bevægelighed for unionsborgere]

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Roman Arkadyevich Abramovich ((Nemchinovo, Rusland) (ved advokaterne T. Bontinck, A. Guillerme, S. Bonifassi, M. Brésart, L. Burguin, J. Goffin, J. Bastien og R. Lööf, samt C. Zatschler, SC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og M.-C. Cadilhac, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, C. Giolito, L. Puccio og M. Carpus Carcea, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet har sagsøgeren, Roman Arkadyevich Abramovich, dels på grundlag af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2022/429 af 15. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 87 I, s. 44), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/427 af 15. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 87 I, s. 1), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1) (herefter samlet »opretholdelsesretsakterne af september 2022«), for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 134), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13. marts 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 1) (herefter samlet »opretholdelsesretsakterne af marts 2023«), og for det fjerde Rådets afgørelse (FUSP) 2023/811 af 13. april 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 101, s. 67), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/806 af 13. april 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 101, s. 1) (herefter samlet »opretholdelsesretsakterne af april 2023« og sammen med opretholdelsesretsakterne af september 2022 og marts 2023 »opretholdelsesretsakterne«), for så vidt som disse retsakter (herefter samlet »de anfægtede retsakter«) vedrører ham, dels på grundlag af artikel 268 TEUF nedlagt påstand om erstatning for det tab, som han angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af de oprindelige retsakter.

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Roman Arkadyevich Abramovich bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 266 af 11.7.2022.