Language of document :

Sag anlagt den 8. januar 2024 – TU og BY mod Parlamentet

(Sag T-10/24)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: TU og BY (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

Afgørelserne af 9. og 28. marts 2023 annulleres.

Parlamentet tilpligtes at fremsende den administrative undersøgelsesrapport til sagsøgerne.

Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning på 20 000 EUR til hver af sagsøgerne.

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har fremsat to anbringender til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelserne af 9. og 28. marts 2023, hvorved det rådgivende udvalg om chikane afslog sagsøgernes begæring om aktindsigt i den administrative undersøgelsesrapport, der er udarbejdet vedrørende den chikane, de har været udsat for fra et medlem af Europa-Parlamentet i forbindelse med deres arbejde som akkrediterede parlamentariske assistenter.

Første anbringende om manglende begrundelse

Andet anbringende om tilsidesættelse af dels artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, dels bistandspligten og endelig princippet om god forvaltning.

____________