Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 19. januar 2024 – Vivendi mod Kommissionen

(Sag T-1097/23 R)

(Særlige rettergangsformer – konkurrence – fusioner – anmodning om oplysninger – artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 139/2004 – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vivendi SE (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Gassenbach, P. Wilhelm, E. Dumur, O. Thomas, S. Schrameck, F. de Bure og Y. Boubacir)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Caro de Sousa, B. Cullen og D. Viros, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sin anmodning indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren for det første anmodet om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2023) 6428 final af 19. september 2023 om en procedure i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (sag M.11184 – Vivendi/Lagardère) (herefter »afgørelsen af 19. september 2023«), som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2023) 7463 final af 27. oktober 2023 (herefter »afgørelsen af 27. oktober 2023«), og, for det andet, som en retsbevarende foranstaltning, at det pålægges Kommissionen at opbevare samtlige dokumenter i dens besiddelse, der er omfattet af afgørelsen af 19. september 2023, som ændret ved afgørelsen af 27. oktober 2023, på et bestemt elektronisk medie, der i forseglet form overgives til en uafhængig tredjeperson.

Konklusion

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Kendelsen af 28. november 2023, Vivendi mod Kommission (T 1097/23 R), ophæves.

3)    Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

____________