Sag T-476/15

European Food SA

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket FITNESS – absolutte registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – bekrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), artikel 52, stk. 1, litra a), og artikel 76 i forordning (EF) nr. 207/2009 – regel 37, litra b), nr. iv), og regel 50, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95 – fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 28. september 2016

1.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – separat efterprøvelse af de forskellige registreringshindringer – fortolkning af registreringshindringerne i lyset af den almene interesse, der ligger bag hver af dem

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1)

2.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – formål – friholdelsesbehov

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

3.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – beskyttelsesværdig privat interesse

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8)

4.      EU-varemærker – klagesag – prøvelse ved appelkamrene – appelkamrenes kompetence – ny og fuldstændig prøvelse af realiteten

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75)

5.      EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – ugyldighedssag vedrørende absolutte registreringshindringer – prøvelsen begrænset til de påberåbte anbringender

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, art. 52, 55 og art. 76, stk.1)

6.      EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – ugyldighedssag vedrørende absolutte registreringshindringer – frist for fremlæggelse af beviser – foreligger ikke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 37, litra b), nr. iv)]

7.      EU-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra indsigelsesafdelingen ved EUIPO – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – faktiske omstændigheder og beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er fremlagt inden for den fastsatte frist – hensyntagen – appelkammerets skønsbeføjelse

(Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 50, stk. 3)

8.      EU-varemærker – klagesag – påstand om annullation af en afgørelse truffet af et appelkammer ved EUIPO – appelkammerets prøvelse – rækkevidde – analog anvendelse af regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 inden for rammerne af en ugyldighedssag som følge af absolutte registreringshindringer – uanvendelighed

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7 og art. 52, stk. 1, og 76, stk.2; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 50, stk. 3)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33)

3.      Hvad angår de relative registreringshindringer i artikel 8 i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker fremgår det af opbygningen af denne forordning og af denne bestemmelses ordlyd, at de har til formål at løse eventuelle konflikter mellem et varemærke, der søges registreret, og de rettigheder, der tilkommer indehaveren af et ældre varemærke, som f.eks. i tilfælde af, at varemærkerne og de omhandlede varer er identiske, eller når de ligner hinanden, og der foreligger en risiko for forveksling. Den interesse, hvis beskyttelse således er sikret i henhold til denne artikel, er dermed overordnet en privat interesse, selv om den samtidig beskytter en bestemt offentlig interesse såsom interessen i at undgå en vildledning af forbrugerne

(jf. præmis 34)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)

5.      Det følger af artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, at appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel ejendomsret skal foretage en ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at afgøre, om det varemærke, der er søgt registreret, er omfattet af en af registreringshindringerne i samme forordnings artikel 7.

I forbindelse med en ugyldighedssag er EUIPO imidlertid ikke forpligtet til på ny at foretage den af undersøgeren udførte ex officio-prøvelse af de relevante faktiske omstændigheder, der vil kunne foranledige det til at bringe de absolutte registreringshindringer i anvendelse. Det fremgår af bestemmelserne i artikel 52 og 55 i forordning nr. 207/2009, at EU-varemærket anses for gyldigt, indtil EUIPO efter en ugyldighedssag erklærer det ugyldigt. Der er således en formodning for varemærkets gyldighed, hvilket er en logisk konsekvens af den kontrol, som EUIPO har foretaget i forbindelse med prøvelsen af en registreringsansøgning.

Denne formodning om gyldighed begrænser EUIPO’s forpligtelse til i overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 at foretage en prøvelse ex officio af de relevante faktiske omstændigheder, der vil kunne foranledige EUIPO til at anvende de absolutte registreringshindringer i forbindelse med den prøvelse af en ansøgning om et EU-varemærke, der i forbindelse med proceduren for registrering af dette varemærke foretages af EUIPO’s undersøgere og – i forbindelse med klage – af appelkamrene. Når der inden for rammerne af en ugyldighedssag foreligger en formodning for, at det registrerede EU-varemærke er gyldigt, påhviler det den person, der har indgivet ugyldighedsbegæringen, for EUIPO at påberåbe sig de konkrete forhold, der rejser tvivl om dets gyldighed.

Det fremgår af det ovenstående, at appelkammeret ikke som anført af sagsøgeren i forbindelse med ugyldighedssagen er forpligtet til at foretage en prøvelse ex officio af de relevante faktiske omstændigheder, der havde kunnet foranledige det til at bringe de absolutte registreringshindringer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, i anvendelse.

(jf. præmis 46-49)

6.      Det følger på ingen måde af regel 37, litra b), nr. iv), i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at appelkammeret er forpligtet til at anse beviser, der ikke er blevet fremlagt for annullationsafdelingen, for fremlagt for sent. Reglen præciserer nemlig alene, at en ugyldighedsbegæring skal indeholde beviser til støtte for begæringen. Heraf følger, at reglen ikke indebærer, at alle beviser, som er blevet fremlagt efter indleveringen af ugyldighedsbegæringen, enten til annullationsafdelingen eller til appelkammeret, skal anses for fremlagt for sent.

Det skal derudover konstateres, at forordning nr. 207/2009 og nr. 2868/95 ikke indeholder nogen bestemmelse, der fastsætter en frist for fremlæggelsen af beviser i forbindelse med en ugyldighedsbegæring som følge af en absolut registreringshindring til forskel fra visse bestemmelser, der regulerer fristerne og følgerne af den manglende overholdelse heraf, og som finder anvendelse i indsigelsessager på behandlingen af en begæring om fortabelse og på en begæring om ugyldighed som følge af relative registreringshindringer.

Det skal endvidere bemærkes, at der er funktionel kontinuitet mellem de instanser ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel ejendomsret, som træffer afgørelse i første instans, dvs. mellem undersøgeren, indsigelsesafdelingerne og annullationsafdelingerne på den ene side og appelkamrene på den anden side.

Det skal konkluderes, at artikel 76 i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med regel 37, litra b), nr. iv), i forordning nr. 2868/95 ikke indebærer, at beviser, som blev fremlagt for første gang for appelkammeret, skal anses for fremlagt for sent af appelkammeret i forbindelse med en ugyldighedssag som følge af en absolut registreringshindring.

(jf. præmis 55-58)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 60-62)

8.      En ugyldighedssag som følge af absolutte registreringshindringer iværksættes ganske vist på begæring af en part i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker. Denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra a), henviser imidlertid direkte til registreringshindringerne i forordningens artikel 7, der forfølger mål af almen interesse. Det skal tilføjes, at disse almene hensyn, der ligger bagved samme forordnings artikel 7, ligeledes skal tages i betragtning i en ugyldighedssag som følge af absolutte registreringshindringer. Det skal ligeledes bemærkes, at en ugyldighedssag som følge af absolutte registreringshindringer bl.a. har til formål at tillade Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel ejendomsret at revurdere gyldigheden af et varemærkes registrering og indtage det standpunkt, som det i givet fald af egen drift burde have indtaget i henhold til den omhandlede forordnings artikel 37. En tilsvarende anvendelse af regel 50, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2868/95 på en ugyldighedssag som følge af absolutte hindringer vil være i strid med den almene interesse, der forfølges med bestemmelserne i artikel 7 i forordning nr. 207/2009.

Dermed giver hverken ordlyden af regel 50, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2868/95, der afspejler EU-lovgivers udtrykkelige hensigt, eller karakteren af eller formålet med en ugyldighedssag som følge af absolutte registreringshindringer mulighed for en tilsvarende anvendelse af denne regel.

(jf. præmis 64 og 65)