Appel iværksat den 7. december 2023 af Atlas Copco Airpower og Atlas Copco AB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 20. september 2023 i forenede sager T-278/16 og T-370/16, Atlas Copco Airpower m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-755/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Atlas Copco Airpower og Atlas Copco AB (ved Rechtsanwalt A. von Bonin og advocaten O. Brouwer, A. Haelterman, A. Pliego Selie og T. van Helfteren)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Der træffes endelig afgørelse, og Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien 1 (herefter »den omtvistede afgørelse«) annulleres, eller, subsidiært, hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag og i sagen for Retten, herunder omkostningerne vedrørende eventuelle intervenienter.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har fremsat fire appelanbringender.
For det første begik Retten en retlig fejl ved at fordreje beviserne i forbindelse med fastlæggelsen af referencesystemet som omhandlet i artikel 107. stk. 1, TEUF.
Retten og den omtvistede afgørelse har begået en retlig fejl i forbindelse med fastlæggelsen af referencesystemet, fordi der herved anlægges en urigtig fortolkning af betydningen af- og anvendelsesområdet for artikel 185, stk. 2, litra b), i Code des impôts sur les revenus 1992 (indkomstskatteloven af 1992).
Retten fordrejede beviserne.
For det andet begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at støtteordningen gav en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
For det tredje begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at støtteordningen fandt anvendelse på selektiv vis over for visse virksomheder som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
For det fjerde begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at støtten kunne tilbagesøges hos alle enheder i en multinational koncern.
____________
1 EUT 2016, L 260, s. 61.